Da vi her i Gør Det Selv for mange år siden første gang testede det nye koncept “klikgulv”, var det med stor begejstring. Hidtil var lamelparketgulve blevet samlet med lim imellem fer og not, og nu var det “som at rulle et væg til væg-tæppe ud”, som vores håndværker begejstret udbrød dengang i 2004 (ja, ældre er opfindelsen faktisk ikke. Pergo udtog patentet i 2001).
Men artiklen fra dengang afslører også, at det måske nok var blevet nemmere at lægge et gulv, men der skulle stadig vippes, vrikkes og slås for at få det hele til at passe. Særligt udfordrende var det, at gulvbrædderne først skulle samles i rækker i hele rummets bredde, og så skulle rækken klikkes sammen med den foregående. Ofte krævede det to mand at styre de lange, sammenhængende stykker på plads. Men idéen var alligevel så stort et fremskridt, at den på få år blev måden at lægge lamelparket. Mange klikgulve samles stadig på denne måde.
Redaktionen anbefaler: Læg klikgulv med god akustik
Seneste skud på stammen er – efter flere videreudviklinger af kliksystemet – G5. Det er femte generation af kliksystemet, og med det kan du lægge ét bræt ad gangen, takket være en fleksibel fer- og notløsning på bræddernes korte side. Det er næsten lige så god en nyhed, som selve klikgulvet var tilbage i 2004. Vi er – igen – begejstrede.
Herunder kan du se, hvordan kliksystemet fungerer:
Sådan var de første klikgulve
De første kliksystemer blev holdt sammen med låse som denne. Satte du ét bræt fast på langsiden, kunne du ikke klikke de korte ender sammen, fordi låsene ikke kunne finde sammen på to ledder på én gang. Derfor skulle du samle en hel række ad gangen, ende mod ende. Så kunne hele rækken klikkes ind i den foregående række.
