Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Epoxy
Epoxybelægning består af epoxyharpiks, der danner en hård og meget rengøringsvenlig gulvbelægning.
Epoxybelægning er ikke det samme som epoxymaling. Epoxymaling er “blot” en maling, der danner en helt glat overflade. Epoxybelægning er derimod en sej masse, der trækkes ud over gulvet i et flere millimetertykt lag og danner en hård, slidstærk overflade.
Epoxybelægning bruges fx hos bilforhandlere og i værksteder, fordi overfladen tåler stort set alt. Men det bruges også i stigende grad på stue- og køkkengulve.
Priseksempel
Cirka 250 kr. pr. kvm
Opdateret januar 2025
Priserne varierer en del og afhænger desuden af, hvor tykt et lag, der lægges på gulvet.
Hvor bruges: Epoxy
Epoxybelægning bruges på gulve, både i garager og i stuer, køkkener mv.
Epoxygulve blev oprindeligt brugt til garager o.l. men bruges i dag i stigende grad alle steder i hjemmet, hvor man ønsker det lidt industrielle look, som et epoxygulv giver.
Epoxy vil danne en helt blank overflade, der er skridsikker, men som kan blive glat, hvis den er våd. Du kan komme sand i belægningen, hvis du vil gøre den skridsikker.
Fordele
- Meget hårdt og slidstærkt
- Fås i mange farver
- Relativ billig løsning
Ulemper
- Kræver hurtighed ved udlægning
- Kræver beskyttelsesudstyr
Styrke
Høj
Epoxybelægning er virkelig slidstærkt. Derfor er det ofte brugt som belægning i autoværksteder og hos bilforhandlere.
Holdbarhed
40-50 år
Epoxybelægning holder i princippet, indtil du bliver træt af det. Skulle det få skader, er de ret lette at reparere, og du kan altid male gulvet med epoxymaling og få en ny, flot overflade.
Vedligeholdelse
Almindelig rengøring
Dimensioner
- Typisk spande af 2,5-20 kilo
Se alternativer til epoxygulv
Princip
Montering
Pigsko er én af de ting, du er nødt til at iføre dig, udover en malerdragt, handsker og beskyttelsesbriller. Vandbaseret epopybelægning kræver ikke åndedrætsværn, men du skal ikke have det på huden, da det kan være allergifremkaldende.
Underlaget skal være fuldkommen rent og støvfrit. Alle partikler ender i din belægning, hvis de ikke er fjernet, inden du ruller primeren på gulvet. Derfor er det også vigtigt at affnugge malerrullen. Det gør du ved at rulle den frem og tilbage på et stykke malertape.
Selve eoxyen blandes op, når primeren er tør (følg producentens anvisninger). Og herfra skal arbejdet gå stærkt! Så skal du bruge mere epoxy, end der kan være i én spand, skal du have en makker til at blande en ny portion, mens du arbejder videre.
Epoxyen lægges ud i pytter. Og her skal du være forsigtig, fordi den seje epoxy gerne vil hænge sammen i spanden og komme ud på én gang. Så koncentrer dig om at få en god fornemmelse af, hvordan massen opfører sig.
Epoxymassen skal trækkes ud med en tandspartel. Så flyder den fint sammen. Du har maks. en halv time at arbejde i, inden epoxyen har sat sig. Så du skal arbejde hurtigt.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med epoxybelægning.