Spørgsmål
Jeg vil gerne støbe en epoxybelægning i min garage, men i hvilke forhold blandes epoxy og hærder?
Svar
Når du vil støbe en epoxybelægning (ikke at forveksle med at male med epoxy- maling) på dit betongulv, leveres selve epoxymassen og hærderen i hver deres metalspand i de helt rigtige forhold – og i den store spand med epoxymassen er der plads til, at du kan hælde hærderen direkte oveni.
Så kan du blande komponenterne med et piskeris på skruemaskinen.
Sørg i øvrigt for at være helt klar, når du blander hærderen i, for du har kun noget, der ligner 15-20 minutter til at støbe, inden epoxymassen “brænder af”, hvilket vil sige, at den hærder og bliver ubrugelig.
LÆS OGSÅ: Sådan laver du epoxygulv på en weekend