Spørgsmål:
Vores flotte, gamle egetræsgulv har desværre mistet et par knaster. Kan vi sætte dem fast igen, og vil det holde i længden?
LÆS OGSÅ: 13 irriterende gulvproblemer
Svar:
Du kan faktisk godt lime knasterne fast til gulvet igen. Det er selvfølgelig lettest, hvis der er et undergulv at lime knasten imod, men selv uden kan det lade sig gøre.
Giv den løse knast nogle dråber lim fra en limpistol. Sæt den på plads i gulvbrættet, og lad limen tørre. Overskydende lim fjernes med et skarpt stemmejern. Varm lim er velegnet til denne slags reparation, da limen flyder jævnt ud og får en klar overflade, som gør den svær at se på gulvet.