Mange ville bruge selvnivellerende spartelmasse, men den mest enkle metode er at bruge ovntørret strandsand. Dette meget finkornede sand lægger sig i selv de mindste huller og revner. Samtidig er sandet nemt at jævne ud med en retskinne eller som her et vaterpas.
Suppler med lidt ekstra sand, hvis der stadig er lidt fordybninger. Og jævn det ud igen.
Gulvet er nu helt plant, og da sandet ikke kan løbe nogen steder hen, er du sikker på, at det nye trægulv bliver godt understøttet.