Knasthul i gulvet

Hvis en knast er faldet ud af trægulvet og har efterladt et hul, skal der en prop i. Med det rette værktøj kan du sagtens gøre reparationen næsten usynlig.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Forstnerbor
  • Propbor
  • Multicutter
  • Excentersliber
  • Stemmejern

Materialer

  • Trælim
  • Gulvbræt

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Hvis du er så heldig at have den knast, der er faldet ud, kan du godt have held til at lime den fast igen. Men ellers må du erstatte knasten med en prop. Her gælder det om at finde et bræt, der ligner gulvet.

Opgaven kræver lidt specialværktøj: et forstnerbor og en tilsvarende propbor. De to ting fås typisk i et sæt til under 150 kroner.

Knasthul i gulvet: Find det rette forstnerbor 1

Find det rette forstnerbor. Her har vi et stort sæt med mange størrelser, men måler du knasthullets diameter, kan du overveje blot at købe forstnerbor og tilsvarende propbor i én størrelse.

Knasthul i gulvet: Et propborsæt består af 2

Et propborsæt består af et forstnerbor, der efterlader et hul med en plan bund, og et hulbor, der kan lave en prop, der passer ned i det hul, forstnerboret har lavet.

Knasthul i gulvet: Lav en boreskabelon 3

Lav en boreskabelon. Det gør du ved at bore igennem et bræt eller en liste med forstnerboret.

Så kan du styre boret ved at lægge skabelonen henover knasthullet. Det er nemlig vigtigt, at du borer helt lodret.

Knasthul i gulvet: Bor med forstnerboret 4

Bor med forstnerboret. Du skal ikke bore igennem gulvbrættet, blot 8-10 mm ned.

Knasthul i gulvet: Bor evt. det sidste uden skabelon 5

Bor evt. det sidste uden skabelon, men maks. 10 mm ned.

Knasthul i gulvet: Skift til propboret og bor en prop ud af et bræt 6

Skift til propboret og bor en prop ud af et bræt. Det skal helst ligne gulvbrættet så meget, som det er muligt. Det gør reparationen mindst synlig.

Knasthul i gulvet: Bræk proppen fri 7

Bræk proppen fri med et smalt stemmejern.

Sæt proppen i

Knasthul i gulvet: Kom trælim i hullet 1

Kom trælim i hullet. Og du skal endelig ikke være fedtet med limen.

Knasthul i gulvet: Kom også trælim på proppen og tryk den godt ned i hullet 2

Kom også trælim på proppen og tryk den godt ned i hullet. Hvis du kan, så drej proppen, så åretegningerne matcher gulvbrættet bedst muligt.

Knasthul i gulvet: Slå proppen i 3

Slå proppen i ved at holde et bræt imellem prop og hammer, så du ikke laver grimme slagmærker.

Knasthul i gulvet: Skær toppen af proppen med en multicutter 4

Skær toppen af proppen med en multicutter. Beskyt gulvet med en spartel eller en anden klinge.

Knasthul i gulvet: Slib proppen ned med en excentersliber 5

Slib proppen ned med en excentersliber med slibepapir korn 80-100.

Slib så igen, denne gang med finere papir, korn 150-180.

Knasthul i gulvet: Sådan 6

Sådan. Reparationen er meget lidt synlig, og efter en gulvvask eller to vil den stort set forsvinde.

Se flere reparationer af massive trægulve

Propborsættet kan også bruges, hvis du har et gennemgående hul i gulvet efter et nedlagt vandrør. Det kan lukkes med en prop næsten helt usynligt - ligesom med knasthullet.

Er der fugtskader fra en utæt radiator eller huller efter borebiller kan du også sagtens selv reparere skaderne med et rigtigt fint resultat.