Intro
Rigtig mange ture
Der skal vandres utallige ture frem og tilbage, inden gulvet er slebet rent og glat. Her har vi taget et billede for hver tur på samme stribe med korn 24 - en måde, du aldrig vil slibe på i virkeligheden - så du kan se, hvor lidt hver runde tager selv med det grove papir.
Slib helt færdigt med hver kornstørrelse
Gammel gulvlak
Den dybeste skade, du vil fjerne, afgør, hvor dybt alt træ skal fjernes. Start med papir, der passer til opgaven.
Vejledning
01
Gør klar til at slibe
5
Trin
Fra den morgen, du tager ud og henter de maskiner, du har reserveret til at slibe dit gulv, tæller taxameteret, så inden da bør du have gjort alt klar.
Du skal have lukket støvtæt af mod resten af huset med en god plan for, hvordan du kommer ind og ud.
Du skal have renset gulvet, så du fx ikke sliber snavs fra sprækker ned i træet, samtidig med at du blotter det.
Og meget vigtigt: Du skal dykke alle søm og dreje alle skruer 2-3 mm ned i gulvet. Der skal ikke mere end en enkelt dum dykker til at flå et stykke slibepapir til små 100 kroner i stykker.
Gulvet vaskes og renses - også ned i sprækkerne, som vi kradser rene med støvsugeren tæt på. Det er rigtig dumt at slibe urenheder ned i træet, så det betaler sig at være grundig med rengøringen.
Gamle limrester, spartelmasse o.l. skrabes væk, så det ikke sætter sig fast i slibepapiret og ødelægger det.
TIPS: Sidder der meget lim eller gummi et tæppe, er det letteste normalt at raspe det af med korn 16 på en rondelsliber.
Alle søm dykkes 2-3 mm ned under overfladen, og skruer drejes ned. Rager de op, flænser de lynhurtigt slibepapiret op. Samtidig gør du de løse brædder fast, så slibe maskinerne ikke tager for meget af dem.
Luk grundigt af mod husets øvrige rum. Døre slutter slet ikke tæt nok til at hindre, at støvet finder ud i huset og trænger ind overalt, helt ned i skabe og skuff er. Her bruger vi dampspærreplast, som tapes fast.
02
Slib først kanterne
3
Trin
Tjek gulvet, og vælg kornstørrelse. Gulvet her er plant, og vi skal ikke jævne krumme brædder ud, blot f erne lakken og lidt småskader. For at undgå, at lakken sætter sig i papiret, begynder vi med korn 24. Havde gulvet været uden lak, ville vi starte med 40.
Vi begynder med at slibe kanten hele rummet rundt ned til rent træ med korn 24 på vores kantsliber. Det meste tager vi ved at trække sliberen langs væggen, men de yderste centimeter fanger vi kun ved at holde maskinen vinkelret på væggen.
03
Slib så gulvet rent
4
Trin
Så sliber vi med den store maskine. Ledningen har vi hængt op i en krog midt i rummet, og vi har sat korn 24 på valsen og hængt en støvpose klar. Vi løfter valsen fri af gulvet, starter maskinen, begynder at gå - og først da sænkes valsen ned, så den tager ved.
Med indgrebshåndtaget hæves valsen igen, umiddelbart før vi når væggen. Hvis valsen kører bare et øjeblik, mens maskinen står stille, graver den sig ned. Vi begynder at trække maskinen bagud, før vi sænker valsen ned på gulvet.
Vi skubber maskinen fremad og trækker den bagud i forskudte baner, så gulvet slibes lige meget overalt. De første baner efterlader et tydeligt spor, hvor lakken forsvinder, men derefter er det vigtigt at arbejde systematisk for at slibe jævnt.
04
Slib gulvet glat
5
Trin
Vi har fjernet lakken og de små skader i træet, og gulvet er nu jævnt, rent - og dækket af slibespor, som ville gøre gulvet umuligt at holde, hvis de fik lov at stå. Gulvet ville suge vand og skidt til sig, og ethvert forsøg på at lakere eller oliere er spild af penge og gør ondt værre.
Slibesporene skal fjernes - ved at slibe dem ned med finere slibepapir, som efterlader nye spor. Det fine slibepapir, du skal slutte af med, ville være alt for længe om at fjerne de groveste spor, så man sliber med stadig finere papir. Om du vil slutte af med 150, 180 eller måske finere papir, afgør du selv - på gulvet her er det passende med korn 150.
Næste formiddag fejer vi støvet op fra arbejdet med det grove slibepapir. Vi skal nu til at f erne slibesporene med stadig finere slibepapir, og vi arbejder i rent træ, så det vil være dumt at forurene arbejdet med lakrester, skidt fra rillerne eller løse slibekorn.
Vi starter med korn 60 på den store maskine og lader nu kanterne stå, til vi når til sidste finhed. Systematisk skubber og trækker vi, vender maskinen for at nå begge vægge - kører hele gulvet over igen og igen, til korn 60 ikke gør det glattere.
Fra korn 60 går vi op til korn 100, og til sidst går vi op til korn 150. Med hver finhed kører vi hele gulvet over mange gange, til det ikke mere gør nogen forskel. Mange gange og med god bevægelse for at slibe så ensartet og jævnt som muligt.
Og så glattes kanterne ud med korn 60, 100 og til sidst 150. Ved enden af brædderne har den store maskine efterladt et urørt felt på 10-12 cm, og det sliber vi i plan med resten af gulvet, inden vi kører hele kanten rundt med stadig finere papir.
05
Giv gulvet olie
4
Trin
Gulvet er nu slebet, så det er helt perfekt: jævnt, rent og glat som silke. Men det skal beskyttes, ellers vil det alt for hurtigt få ridser, få trådt sand og skidt ned i træet og få fugtskader.
Behandlingen kan være så enkel som nogle gange vask med en lækker, fed sæbeblanding, og den kan være med olie, voks, lak - eller en kombination af flere behandlinger som her, hvor vi giver gulvet en blanding af linolie og bivoks. Olien trænger ned og imprægnerer træet i dybden, og voksen danner en tynd film på overfladen af træet.
Blandingen rummer hvide pigmenter, så træet ses gennem et tyndt, hvidt slør.
Vi gør rent for støv. Maskinerne har samlet tre sække, der er støv overalt: på vægge og lofter og på dig og værktøjet, og alt kostes og støvsuges og tørres af.
VIGTIGT! Har du brugt slibeolie, kan støvet selvantænde, så stil det udenfor.
Gulvet vaskes. For at få det bedste resultat med efterbehandlingen skurer vi gulvet med et grundrensemiddel og vasker det med rent vand. Men så skal det have lov at tørre mindst et døgns tid, inden vi behandler det.
Tidsforbrug
1-2 dage pr. rum
Pris
2000-3000 kroner for 2 dages leje og brug af slibepapir
Sværhedsgrad
Ved selve slibearbejdet er det afgørende ikke at lade valsen køre samme sted. Derudover er arbejdet enkelt - du skal bare skifte papir på rette tid.
Tegning
Slib helt færdigt med hver kornstørrelse
Den udbredte fejl, når man sliber gulve af, er at gå for tidligt over til finere papir. Det koster ufatteligt meget tid, det er vildt dyrt i slibepapir., og du risikerer, at du aldrig bliver færdig. Det groveste papir er det mest eff ektive, så med det skal du s libe gulvet rent og plant. Al lak, alle skader, alle ujævnheder skal væk. Derefter handler det alene om at f erne slibesporene ved at bruge papir, der giver mindre spor. Og da papiret er mindre eff ektivt, jo finere det er, f erner du alle spor fra korn 24 med korn 40, alle spor fra korn 40 med korn 80 osv. Og med hvert papir sliber du, til en tur mere ikke ses.

Video
Tips & Tricks
Det glatte gulv sparer lak og holder længere
Det handler om meget mere end æstetik, når de professionelle bruger lang tid på at f erne alle spor efter slibearbejdet. Grove slibespor æder de første mange lag olie og lak.
Det kræver derfor langt mere olie eller lak at lukke et gulv med slibespor, og stadig vil toppene mellem sporene kun blive dækket af et meget tyndt lag. Og så hjælper det ikke, at du har smidt nok så meget lak eller olie på gulvet. Når træet på toppene får fugt og ødelægges, skal hele gulvet slibes. Og lud eller hvid lak og olie vil ikke skjule, men fremhæve slibesporene.