FEJL NR. 1: Du spejlvender og skærer pladen forkert!
Hvis du har har sat gipsplofter op, så har du nok gjort det: skåret en plade forkert, så den overhovedet ikke passer omkring det hjørne eller det rør, du havde tænkt dig, at den skulle passe omkring.
Men meget ofte handler det alene om, at vi tegner på pladens forside og dermed spejlvender forhindringen. Tegn på pladens bagside (og mål flere gange). Så skal det nok gå.
FEJL NR. 2: Skruerne bryder kartonen!
Skruerne skal bare sidde godt fast, tænker du og kører gipsskruen godt ned i pladen. Tanken er god nok, men metoden er helt gal, for gipsskruen må kun netop få fat i pladen og skelettet bagved og trække de to dele sammen. Ellers går det galt.
Gipspladen er nemlig belagt med en kartonoverflade, som er langt sejere end gipskernen. Og skruen skal kun lige ned og holde fast i kartonen. Går skruen igennem, er det gipskernen i pladen der skal bære, og det kan den ikke.
Køb dig en gipsskrue-bit, eller lej eller køb en decideret gipsskruemaskine. Begge metoder sikrer, at maskinens bit helt automatisk slipper skruen, så snart den har fat i gipspladens karton.
FEJL NR. 3: Du vender en spartelkant ind mod væggen!
Gipsplader er forsynet med forsænkede spartelkanter, fordi de skal kunne mødes spartelkant mod spartelkant, så der dannes en grøft, der kan spartles.
Men hvis pladen skal støde op til væg, en dørkarm eller lignende, har du ikke brug for spartelkanten. Tværtimod ville det blot betyde, at den skulle fyldes op med spartelmasse, og det er svært op mod en ret flade. Så skær spartelkanten af på de plader, der ikke skal mødes.
