34 tips til præcise mål - hver gang!

Vil du tage det indvendige mål i bunden af et skab med en tommestok, afsætter du først et mærke, fx 30 cm, fra den ene side. Så måler du til mærket fra den anden side og lægger de 30 cm til. Et langt mere præcist mål får du med et målebånd med en veldefineret bagkant på sin kasse, hvor du lægger kassens længde til båndets længde. To stumper liste kan også hjælpe: Læg dem sammen, skyd dem til hver side, tape dem sammen - så har du målet.

Oftest arbejder du i en skæv verden. Fx er en vindueslysning typisk smallere ved vinduet end ude ved væggen, og de to sider er ikke lige skæve. For at måle præcist op til vinduespladen går du ud fra langkanten ved karmen og måler skævheden i begge sider.

Det er svært at måle den præcise afstand mellem centrum af to lige store huller - så lad hellere være med det. Mål i stedet afstanden mellem kanterne hen over centrum af det ene hul. De to afstande er præcis lige store, og det er meget lettere at måle på de skarpe kanter end at sjusse sig frem til to centre!

Måleplanet er som hjælpestregen et fast udgangspunkt for andre opmålinger. Når du lægger fliser, støber gulv og sætter loft op, har du stor gavn af en snor spændt ud som måleplan, oftest vandret, som alle højder måles og tjekkes ud fra.

Præcise opmålinger er guld værd, men de nytter intet, hvis præcisionen går tabt, når du overfører målene til det sted, du skal skære og bore. Heldigvis er der mange rutiner, der vil lette opmærkningen og sikre, at dine mærker svarer præcis til dine opmålinger og ønsker. Hver gang.

Når tømreren skal strege op langs en kant, holder han ofte blyanten for enden af tommestokken med den ene hånd og lader en finger på den anden hånd følge kanten lige på det mål, han ønsker. Det er en hurtig og temmelig præcis fidus. Umiddelbart kan det se svært ud, men med bare en smule øvelse går du din tømrer i bedene og kan med god grund imponere familie og nabo med håndelaget.

En rigtig svær opstregning møder du, når du har brug for en lige linje på langs ad et rundt emne - fx hvis du vil bore huller på linje i en rundstok eller male halvt ind på et rør. Det klarer du let næste gang: Læg et vinkelprofil om rundingen, og slå en streg langs kanten!

Et rids er tyndere end en blyantstreg og giver den mest præcise opmærkning. En del af snedkerens finere værktøj mærker op med en ridsespids, og ridser du med en kniv eller et stemmejern, kan ridset være første trin af udskæringen. Nogle steder har du dog mere brug for at kunne se mærket klart - og vælger så blyanten.

Du kan lægge tommestokkens ende ved emnets kant og strege af ved målet - men har du plads, er det lettere og derfor mere præcist at lægge stokken, så du justerer dit mål ind ved kanten og derefter streger op for enden af stokken.

Små cirkler streges let og præcist op med en passer. Til de store cirkler kan du som passer bruge en snor eller en liste. Men du laver en mere præcis og justerbar passer til store cirkler af et patentbånd med en skrue og møtrik til justering.

Et af de ældste måleinstrumenter er en lodsnor. Værktøjet består af et spidst lod, hængt op i en snor. Tyngdekraften sikrer, at snoren hænger lodret, og et helt uautoriseret lod som en møtrik for enden af en snor er ofte den letteste og mest præcise måde at føre et punkt lodret op eller ned i fri luft.

Vil du skære et rør eller en rundstok lige over, skal du have en streg at følge hele vejen rundt. Du finder den lige vej rundt ved at rulle et ark papir stramt om røret eller stokken, så kanterne ligger præcis over hinanden. Lige til at strege efter.

Når du har målt op og har sat dine mærker, skal du skære og bore. Den del af arbejdet er naturligvis lige så vigtig for præcisionen som målene. Igen får nogle gode rutiner dine huller og snit til at sidde, præcis hvor de skal. Hver gang.

Tynde og bløde materialer som små lister i træ og tynde kabelkanaler er svære at skære præcist og pænt med en sav, fordi materialet giver efter, og du får nemt et upræcist og flosset resultat. I stedet kan du let og præcist klippe de spinkle sager over med en listesaks.

Snedkeren skærer sjældent i smig, når han samler paneler i indvendige hjørner. Det bliver nemlig kun godt, når væggene er helt lodrette og i vinkel. I stedet støder han den ene del ind i hjørnet og skærer den anden, så den passer til den første.

Normalt vil vi både mærke op og save fra forsiden, men skærer du med stiksav, kan det sikreste være at skære fra bagsiden. Ved at holde stiksaven på undersiden af emnet kan du lettere føre klingen præcist langs stregen, fordi savsmuldet ikke dækker stregen, og fordi du ser, om klingen begynder at skære skævt. Samtidig bliver snittet renere.

Når du har mærket rigtigt op, ligger stregen inde på det stykke af emnet, der skal skæres væk. Så kan du ikke save midt i stregen, for er savsporet bredere end stregen, skærer du ind i det emne, du lige har målt op. Placer i stedet savklingen, så den kun lige præcis fjerner stregen ind mod den del, du vil bruge.

Når du skærer flere emner i samme længde på kapsaven, er der tid at spare ved at sætte en stopklods i den rette afstand fra klingen - men samtidig giver det faste anlæg en større præcision, end hvis du skal save efter et mærke hver gang. Til korte emner spændes stoppet på savens land, men det kan også sidde fast længere ude på bordet.

Selv den mest rolige hånd kan ikke skære lige med rundsaven, heller ikke selv om der er en streg at skære efter. For at få et præcist snit skal du have noget at støtte dig til. Sæt et lige bræt eller en retskinne at føre saven langs - det kaldes et “land”. Landet gør det let at styre rundsaven og for den sags skyld stiksaven og overfræseren, og resultatet bliver et perfekt lige snit. Mange moderne værktøjer kan køre i sporet på en føringsskinne, der styrer snittet endnu mere præcist.

Når du bygger terrasse, sætter hegn op eller beklæder gavlen, er det mest præcise og letteste ofte at blæse på, om brædderne er lidt for lange, mens du sætter dem op. Først når alle brædder er monteret, skæres de til med rundsaven langs et land eller på en skinne. Resultatet er præcist, og du sparer en masse tid.