30 bundsolide tips fra brolæggeren

Terrasser bør ligge mindst 3-4 cm over det omgivende terræn, hvis det er dækket med græs. Plænen hæver sig med tiden, fordi der hele tiden dannes ny muld. Du kan overveje at hæve terrassen yderligere, gerne 10 cm, det giver ofte et langt flottere resultat.

Gravearbejdet er den hårdeste del af dit arbejde med at lave nye belægninger - men lej en minigravemaskine, så har du gravet ud til terrassen på en formiddag uden at få ondt i ryggen. Når du graver ud til en indkørsel eller terrasse, bliver du nok overrasket over, hvor 2 meget jord der er tale om. En 20 m2 terrasse kræver typisk, at du graver 7 m3 jord væk. Det er meget at grave væk med håndkraft. Har du plads nok, vil det være en god idé også at leje en container, som du kan læsse jorden direkte op i.

Prøv at få grus og sten leveret så tæt på stedet, hvor det skal bruges, som muligt. Og gerne i en container, så gruset ikke blandes med underlaget. Er du nødt til at køre materialerne det sidste stykke i trillebør - eller en lejet motorbør - så lej nogle køreplader i plast, så du undgår at køre din græsplæne i stykker.

For at opnå en god gangrytme på trapperne bestemmer du trinenes dimensioner med trappeformlen: B + 2 x H = 63 cm - hvor B er bredden på trinet, og H er højden. De 63 cm svarer til et skridt, og formlen lader højden tælle dobbelt. Højden bør generelt ikke være over 18 cm, og i haven 4 vil den ofte være lav med brede trin. Husk at lave fald fremover, så vandet kan løbe af.

Rektangulære sten og fliser kan lægges i et utal af mønstre, og det er fristende at vælge et flot kompliceret mønster. Men regn på forhånd igennem, hvor mange sten eller fliser der vil skulle tilpasses ved de forskellige løsninger. Når du lægger sten og fliser på hele mål, det, der kaldes modulmål, kan du ofte reducere antallet af tilskæringer eller helt undgå dem.

Ønsker du en synlig kantsikring om din brolægning, så opbygger du den før resten af belægningen - ønsker du en usynlig kantsikring, etableres den som det sidste. En synlig kantsikring består af blokke eller sten sat i beton, så de hindrer de øvrige sten i at blive skubbet ud til siden. Det samme opnås med en usynlig kantsikring, en rende fyldt af jordfugtig beton, der støbes op ad de yderste fliser.

Ved at trække rettesnore ud fra dine pæle markerer du, både hvor din belægning skal ligge, og hvor højt den skal ligge. Pælene sætter du et pænt stykke ude, så de ikke kommer i karambolage med belægningen, og snorene sættes 2-3 mm over stenene, så de hele tiden holdes fri af stenene og ikke risikerer at blive skubbet ud af position.

Når du bruger færdigblandet tørbeton til kantsikringen, kan du blot tømme sækkene direkte ned i renden, vande og blande let og stille kantstenene i den faste masse. Det er nemt, og ved mindre projekter er det ikke dyrere end selv at blande cement og grus.

Når du afsætter rette vinkler, så lav dig en stor trekant af nogle brædder med sidelængderne 3, 4 og 5 m - så går det hurtigt med at skabe de rette vinkler. Især når du arbejder alene, er det en stor hjælp at have en fast trekant frem for at skulle måle sig frem.

Belægningen fuges, efterhånden som læggearbejdet skrider frem. Så undgår du, at trafikken rykker rundt på de netop lagte sten. Stenene lægges med 5 mm luft, så fugesandet både sikrer en tæt og en elastisk flade. Brug ovntørret sand, så fyldes fugerne let, da sandet ikke “bygger bro”, men drysser frit nedad.

Vær omhyggelig med at få gravet al muld væk inden opbygningen. Gør du ikke det, kan det senere resultere i sætninger, idet muld er et organisk materiale, der omsættes og med tiden vil synke. Selv ikke den bedste opbygning med stabilgrus og så videre hjælper, hvis underbunden sætter sig. Når en belægning efter nogle år begynder at synke, er det meget ofte dette forarbejde, der svigtede.

Når du stamper gruset, er det ofte en god idé at fugte det lidt med haveslangen. Så banker pladevibratoren det meget bedre sammen, da vandet smører kornene, så gruset pakker i stedet for bare at støve. Normalt er tre overkørsler med en 200 kg pladevibrator nok. Det bedste tegn på, at gruset er komprimeret optimalt, er, at pladevibratoren hopper.

Det er hurtigt og nemt at sikre det rigtige fald på belægningen - det gør du allerede, når du spænder de snore ud, som overfladen rettes til efter. Mærk først den samme højde op på pælene i begge ender af det stræk, der skal have fald. Flyt så snoren det ønskede fald i den lave ende. Ønsker du 2 cm fald pr. m (du bør have mindst 1,5 cm pr. m), og der er 3,5 m mellem pælene, flyttes snoren 7 cm ned. Sæt en streg, så du ser det, hvis snoren flytter sig.

I indkørslen må du være ekstra omhyggelig med at rette det stærke lag af stabilgrus af, før det stampes. Et tyndt afretningslag af læggegrus, gerne bare 2 cm, er alfa og omega for at undgå spor i indkørslen. På terrassen kan du beregne 4-5 cm læggegrus til at rette af i. Overfladen på stabilgruset i indkørslen bør være så plan, at der i fordybningerne højst er 10 mm luft under et 3 m langt lige bræt.

Du sikrer bedst en korrekt fugebredde ved at arbejde med flere fuger på én gang. Mål fx ud til fem rækker sten inkl. den anbefalede fuge, sæt en snor på tværs, og fyld så ud med sten, mens du på øjemål gør fugerne ens.

Vent med at skære stenene til, til du har alle de hele sten på plads. Dels går det langt hurtigere, når du ikke skal skifte fra det ene til det andet arbejde, dels bliver resultatet af tilpasningerne bedre, fordi der normalt går nogle sten, inden man finder den helt rigtige måde at måle og skære eller klippe dem til på.

Klip lidt af to sten i stedet for meget af én, sådan kan du ofte undgå små skrøbelige sten i belægningen. Tilpasningssten bør ikke være mindre 21 end 1/3 af en hel sten. Bliver de mindre, vil de blive ustabile og vil desuden let knække, når belægningen vibreres.

Ret fordybninger (lunker) op med det samme - ellers bliver de hurtigt større. Er der først opstået en lunke i belægningen, hvor regnen samler sig, vil vandet inden længe begynde at sive ned i fugerne og opbløde de underliggende lag, og så vokser lunken hurtigt.

Tag de lavtliggende sten og en ekstra række rundt om op, fjern afretningslaget, og juster på bærelaget, hvis det har sat sig. Herefter lægges afretningslaget ud, så det går 1,5 cm op over bunden på de øvrige sten. Stenene lægges, fuges og vibreres på plads. Stenene skal gerne ligge et par millimeter højere end resten af belægningen, da de i løbet af den første tid vil sætte sig lidt.

Sav et 1,2 meter langt stykke af en stolpe i målene 100 x 100 mm, bor et hul 20 cm fra den ene ende, sæt et gevindjern eller vandrør gennem hullet - og du har nu din egen brolæggerjomfru. Den er næsten uundværlig, når du 25 banker grus, sten og fliser på plads, hvor pladevibratoren ikke kan komme til.

Afretningslaget rettes så præcist af, at sten eller fliser blot skal lægges på det og vibreres, så ligger de rigtigt. Til det bruger du to vandrør som ledere, når du trækker gruset plant med et langt lige bræt. Rørene graves ned i afretningsgruset, så overfladen ligger i præcis den rette dybde under den planlagte terrasses overflade, og så trækkes overskydende grus af med brættet, som du hele tiden holder nede på rørene.

Når gruset er rettet til efter dine rør, vibreres det let, hvis det er til fliser. Ved mindre sten venter du og vibrerer sten og grus på en gang.

Når du lægger betonsten eller betonfliser, så tag fra flere paller samtidig, gerne fra mindst tre paller. Derved blandes stenene, og de farveforskelle, der kan være fra lag til lag og fra palle til palle, vil give et fint spil i belægningen. Blander man ikke, vil forskellene i stedet give felter med forskellige farver.