For at få et pænt resultat starter fagmanden med at sortere brostenene efter bredde. Hver række brosten skal nemlig helst bestå af sten med samme bredde. Langs terrassen skal der laves et bed bestående af to rækker brosten.

Derfor sættes der først spyd ved siden af terrassens to ender. Mellem spyddene bindes der en murersnor. Snoren justeres, så den flugter med chaussestenene, dog uden at gå på. Der sættes en streg 7 cm oppe på spyddet. Det markerer overkanten på brostenene. Snoren flyttes, så den sidder præcist på stregen.

Det samme mål sættes af i den anden ende. Det betyder også, at bedet får samme fald som terrassen. Der lægges en vinkel langs terrassen og det første spyd, hvorefter der måles en afstand på 68 cm, hvilket svarer til to brosten på hver 14 cm og 40 cm bed. Nu ved brolæggeren, hvor spyddet skal bankes i.

Med et vaterpas findes højden i forhold til de 7 cm, der allerede er sat af. Det samme gentager sig i den anden ende, og når der er sat snore mellem spyddene, er afsætningen færdig. Der graves ca. 5 cm grus af, så der er plads til at sætte brostenene.

Inden brolæggeren begynder på at sætte stenene, stiller han dem op på terrassen i den rækkefølge, han vil sætte dem. På den måde kan han nemt bytte om på et par sten, vende og dreje stenene, så den pæneste side kommer op. Det giver samtidig mulighed for at se, hvordan det færdige resultat vil blive.

Endelig er man fri for at flytte rundt på de tunge sten, da de står lige ved hånden. Nu er vi klar til at sætte den første sten. Til brosten benyttes en stor brolæggerhammer, der både kan slå hårdere og grave mere grus væk end den mindre hammer til chaussesten.

I og med rækkefølgen og hvilken side af stenen der skal vende op, er bestemt, går sætningen af brostenene ganske hurtigt. Som ved alt andet brolæggerarbejde er det vigtigt, at stenene flugter med snoren.

Med skeen af hammeren løsnes gruset, hvor stenen skal sættes. Når først brostenen er sat, bankes der oven på stenen, så den slås ca. 2-5 cm ned i gruset.

Der findes ingen regler for, hvor meget en sten skal bankes ned. Nogle sætter dem blødt, andre hårdt. Afhængigt af hvad man vælger, skal det afpasses til den afsluttende stampning. Når den første række er sat, sættes den anden side på præcis samme måde.

Har man som her mulighed for at variere lidt i farverne på brostenene, et det kun med til at gøre resultatet ekstra flot. I de to ender, der lukker bedet, er det pænest, hvis der er plads til en hel sten.

Det kan derfor være nødvendigt at vende og dreje stenen for at finde den side, der passer. Begynder stenen at skubbe til de andre sten, er det et sikkert tegn på, at den er for stor. Derfor hugger brolæggeren her en stump af den ene ende. Så passer stenen perfekt. Snorene kan nu fjernes.

Vil man være sikker på, at der ikke kommer jord ud mellem fugerne, kan man lukke dem med lidt beton. En jordfugtig beton presses med hænderne ind mellem stenene og lukker dermed fugen. Bedet kan nu fyldes med jord og er klar til at blive tilplantet.