Intro
Vejledning
01
Siderne skæres og fræses klar
4
Trin
Arbejdet med siderne kræver en kap-/ geringssav med udtræk, så den kan skære de brede plader med klingen vippet ned til 45 grader. Klingen skal være skarp og ret fintandet. Du får også brug for din overfræser med et 4 mm notfræsejern og et 45 graders fasjern.
Vinklen på kapsaven tjekkes ved at samle delene fra et prøvesnit og tjekke, om de danner en vinkel på 90 grader.
Længdemålene er de indvendige mål. Når du har sat en stopklods i den rette afstand fra klingen, skærer du hurtigt en hel række ens plader ud.
Første side streges op. Vi har allerede savet den ene side med et 45 graders snit, så vi kan strege det indvendige mål op. Her til en kort side, hvor det er 26 cm.
Kapsaven indstilles, og siderne skæres ud på samlebånd. Vi tjekker, at savklingen rammer opstregningen præcist, og laver en opstilling med et længdestop (X). Alle korte sider saves derpå i eksakt samme størrelse.
Rillen til bagklædningen fræses med et notjern. Da vi bruger 4 mm kryds finer til bagpladen, fræser vi sporet til bagpladen med et 4 mm notfræsejern. Sporet fræses 10 mm dybt, evt. i flere stadig dybere snit.
02
Siderne og bagpladen samles med lim
7
Trin
Kasserne samles helt uden tappe, svalehaler eller dyvler - ikke engang stifter bruger vi. Almindelig snedkerlim vil holde kassen solidt sammen, og til at spænde siderne om bagpladen bruger vi et meget enkelt værktøj: gaff atape.
Teknikken er først at tape pladernes yder sider tæt sammen, mens de ligger i forlængelse af hinanden. Når de foldes ind i en ret vinkel, presses de tæt sammen. Bagpladen i de fræsede spor styrer siderne på plads og styrker samlingen.
Kassens bagplade skæres ud af 4 mm krydsfiner (her birkefiner).
Siderne samles med tape. Kassens sider lægges helt tæt sammen med de udvendige sider opad. For- og bagkant skal ligge præcist i flugt. Læg et kraftigt stykke tape ind over de tre samlinger, og pres det godt til, så samlingerne er solidt fikserede. Husk at tjekke, at sporene til bagpladen ligger i samme side.
Lim bagpladen fast i et spor. Slib pladens kanter let, så den kan glide ned i sporet. Pres den ned i en enkelt side, og ret den til, så den stikker lige langt ud til begge sider.
Læg lim i spor og grøfter. Både de tynde fræsede spor til bagpladen og de skrå kanter smøres med så meget lim, at der presses noget ud, når kassen samles.
Fold den første side op. Nu skal siderne foldes sammen rundt om bagpladen. Første side presses på plads - tjek, at der pibler lidt over skydende lim ud af samlingerne.
De sidste sider foldes sammen. Den modsatte side rejses lodret og presses ind over bagpladen. Tjek, at limen stadig er frisk på de sidste limflader, og fold den sidste side ind på plads, så du har en kasse.
03
Kasser hænges op på skråtskårne lister
5
Trin
Ophænget består i princippet af korte lister, som du deler på langs med et 45 graders snit. Den ene del limes fast på bagpladen i kassens overside, den anden del sættes på væggen - de skrå snit vendes, så kassen griber fat i listen på væggen ved sin vægt. For at lette arbejdet skæres delene ud af en plade.
Alle kasserne får en 26 cm lang ophængsklods limet på bagpladen langs en kant. De store kasser får også en lang ophængsklods op ad den ene lange side. De sidste 8 klodser skrues på væggen med overkanterne forskudt 32 cm.
Ophængslisterne skæres. Føringsskinnen lægges 2,5 cm fra kryds finerpladens kant. Klingen vippes ned til 45 grader, og en lang liste med skrå kant skæres ud. Savsporet æder 5 mm, så siden af listen er 2 cm.
Fordelen ved at skære ophængene ud af en plade i stedet for at skulle dele en liste er, at dyksavens føringsskinne har hele pladen at hvile på - og det er meget lettere at dele en lang liste i korte stykker bagefter.
Næste listedel skæres ud. Pladen har nu en skrå kant, så dyksaven stilles 90 grader lodret, og føringsskinnen flyttes ind, og den næste liste med skrå kant saves ud. I alt har du brug for godt 4 m liste med skrå kant.
Listerne saves ud som klodser og gøres fast til bagklædningen og kassekanten med lim. Sæt eventuelt små skruer igennem bagpladen til at holde listerne fast med, mens limen tørrer.
Materialer
18 x 260 mm limtræsplade i gran
- Korte sider: 26 x 26 cm indvendigt
- Lange sider: 26 x 58 cm indvendigt
16 mm krydsfiner
- Ophængsklodser: 4 cm brede, den ene kant skæres med et 45° snit. 8 stk. a 26 cm, 8 stk. a 10 cm og 2 stk. a 54 cm
4 mm krydsfiner
- Bagplade, lille kasse: 27,6 x 27,6 cm
- Bagplade, stor kasse: 27,6 x 59,6 cm
I øvrigt
- Snedkerlim (PVAc-lim)
- Træolie eller lak
- Gaffatape
Tidsforbrug
En lille dag plus tørretid - afhængigt af hvor mange kasser du vælger at bygge.
Pris
950 kroner for de 6 kasser her.
Sværhedsgrad
Selvom det kan se avanceret ud, er arbejdet utrolig enkelt, når du først har indstillet kapsaven og overfræseren.