Snit i brædder og lister
9 ud af 10 snit skærer du uden så meget som at tænke over, at de har en “vinkel”. Det er de rette snit, som du bare streger op med en tømrervinkel - uden at tænke på, at vinklen også kaldes 90 grader.
Men så snart snittet skal være en smule skråt, skal du i gang med at regne i grader. Det smarte ved grader er, at du kan beskrive en hvilken som helst vinkel hurtigt og præcist som et udsnit af de 360 grader, som en hel cirkel deles op i.
Grader måler og afsætter vi som regel altid med vinkelmålere. Der er fx den lille plastmåler fra skoletiden, der delte en halv cirkel op i 180 grader. Og på værk stedet har du måske en vinkelmåler i en lidt anden udgave, der hjælper til at strege den ønskede vinkel op på dit træ.
Vinkelmålere er fine redskaber, men for os gør det selv’ere er der ingen tvivl! Det hurtigste, letteste og mest præcise redskab til at skære i alle mulige og umulige vinkler er uden sammenligning kap/geringssaven. For den har en indbygget vinkel måler, hvor afstanden mellem hver gradmarkering er 2-3 gange større end de fleste vinkelmålere. Det gør den supernem at indstille - helt præcist.
90 grader kendes også som en ret vinkel. Den er så almindelig, at vi sjældent tænker på den som 90 grader.
45 grader er langt det mest almindelige skrå snit. To stykker træ skåret på 45 grader kan nemlig samles i en ret vinkel (= 90 grader).
60 grader finder du i hjørnerne på en trekant med lige lange sider, og 60 grader deler cirklen i 6 lige store stykker.
To 30 graders snitsamles til et hjørne på 60 grader, men oftest bruger du, at 30 plus 60 grader bliver til 90 grader.
Brug forholdstal - når terrassen skal have fald
Når du lægger en fliseterrasse og skal sikre, at overfladen har et fald til at lede regnvandet væk, kan du roligt glemme alt om grader. Over lange stræk er det lettere og mere præcist at styre faldet efter forholds tal. Du siger for eksempel, at terrassen skal falde 1 cm for hver 100 centimeter - forholdet mellem faldet og strækningen er altså 1:100.
Hele arbejdet styrer du efter snore, som du spænder ud i en passende højde over den færdige overflade, så snoren har det fald, den færdige terrasse skal have. Og så måler du ellers ned fra snorene til den færdige højde på belægningen.
Teknikken er enkel: Du sætter en pind i hver ende af belægningen og markerer i samme højde på begge pinde med et digitalt vaterpas eller et slangevaterpas. Derefter markerer du det ønskede fald på pinden, der er i den ende, som faldet skal løbe hen mod: Er der fx 300 cm mellem pindene, og du ønsker et fald på 1:100, sætter du det andet mærke 3 cm lavere. Derefter kan du spænde snorene ud og begynde arbejdet.
Det smarte ved at bruge forholdstal på de store afstande er, at du lynhurtigt omregner forholdstallene til lige netop den længde, du arbejder på. Det betyder, at du arbejder mere og mere præcist, jo større afstande du arbejder på - modsat arbejdet i grader, hvor selv bittesmå unøjagtigheder vokser sig store på store afstande.
Systemet med forholdstal er enkelt: Når du ganger to tal med samme tal, bliver faldet (eller vinklen) det samme. Ønsker du et fald på 1 cm for hver 50 cm (1:50), og er din terrasse 200 cm lang, kan du altså gange begge tallene med 4, så du i stedet får forholdstallet 4:200. Det fortæller dig, at du skal sænke den ene ende af terrassen med 4 cm.
Først mærkes samme højde op på en pind i hver ende af belægningen. Start med den ende, hvor faldet skal “løbe væk” fra ...
Find tagets hælding
Taghældninger kan du både se angivet som grader og som forholdstal. Det skal du ikke lade dig forvirre af. Men du skal bare undgå at blande de to måleformer sammen, for så går det helt galt.
Du har typisk brug for at kende tallet på taghældningen, når du skal vælge tagbeklædning. Et næsten fladt tag kræver fx to lag svejset tagpap for at være helt tæt, et tag med hældning på 14 grader (1:4) kan nøjes med et enkelt lag selvklæbende tagpap - mens de smukke vingetegl måske kræver en hældning på 45 grader (1:1).
Skal du bygge en carport, regner du muligvis i grader eller procenter under planlægningen, men i sidste ende arbejder du i forholdstal, uden at du tænker over det - du har en højde og en længde på spæret, og dem tænker du ikke på som forholdstal!
Taget med en hældning på 1:1 er så stejlt, at teglsten kan holde tæt. I grader kaldes hældningen 45 grader.