Hvordan borer jeg dybt nok?

Når vi har boret ned til den røde tape, har hullet den rette dybde.

Spørgsmål:

Ofte bliver hullet ikke dybt nok, og så stikker dyvlen lige et par millimeter ud. Findes der en smart løsning?

Svar:

Det gør der, og den er heldigvis ligetil.

Du laver et dybdestop på boret. Det kræver bare et stykke isoleringstape. Læg den dyvel, du skal sætte i væggen, op ved siden af dit murbor, så spidserne er ud for hinanden. Sæt nu et stykke tape rundt om boret, så det passer med der, hvor dyvlens længde stopper.

Nu er du sikker på, at dine huller får den helt rette dybde, fordi du kan se, når du har boret dybt nok.