Meget glatte flader
Almindelig maling kan have meget svært ved at lægge sig jævnt og gribe rigtigt fat i meget glatte overflader som kunststoffer, rustbeskyttede metalplader, aluminium, keramiske fliser og melamin. Her bruger du en hæftegrunder, som ikke trænger ind, men klæber sig fast.
FORMÅL:
I første række at sikre vedhæftning. Da du får en ensartet hvid bund at arbejde på, vil slutmalingen også dække bedre og fordele sig jævnere.
TEKNIK:
Rengøring er særlig vigtig. Da operationen er lidt usikker, er det en god idé at lave en prøve et diskret sted. Når hæftegrunderen er tør, presser du et stykke tape ned på den og rykker det af. Hvis grunderen slipper, må du igen matslibe og rengøre.
HOVEDTYPE:
Hæftegrunder.
Nyt træ indvendigt
Når du maler frisk træværk, kommer du langt hurtigere frem til en ensfarvet overflade, hvis slutmalingen hjælpes på vej af en hvid eller lys grå grundmaling, der binder bedre til fibrene og dækker træets struktur mere effektivt. Bruges også på malede flader, der skal have en ny farve.
FORMÅL:
At give råt træ en glat, porefyldt, ensfarvet hvid overflade, som slutmalingen binder godt til og langt nemmere kan skabe en ensfarvet flot overflade på.
TEKNIK:
Vil du opnå et helt glat, ensartet resultat, grunder du to gange med den hurtigt tørrende maling. Mellem de to lag spartler og sliber du ujævnheder væk.
HOVEDTYPE:
Trægrund, mellemmaling o.l.
VARIANTER:
Til ydersiden af vinduer og døre findes en særlig diffusionsåben grundmaling, som i øvrigt har samme egenskaber.
SUPPLERES EVT. MED:
Knastlak eller spærregrunder, hvis der er risiko for gennemslag af farvestoffer, fedt o.l.
Træ udendørs
Træ udsat for fugt bør altid beskyttes med en indtrængende grundolie med svampedræ bende midler inden slutbehandlingen. Det gæl der rent træ, men også trykimprægneret træ og malet træ, der er tørret ud. Nyt rent træ i fx et vindue kan du nøjes med at give olie grun der på udsatte steder som endetræ, men så skal du før slutmalingen beskytte hele træfladen med grundmaling til udebrug, der ligesom grund olien trænger godt ind.
FORMÅL:
Hindrer indtrængen af vand og brem ser svampe- og algeangreb. Holder træet smidigt og forhindrer revnedannelse. Sikrer ma lingen en god vedhæftning og giver i næste run de et bedre og hurtigere resultat, fordi den ska ber en ensartet, mindre sugende bund.
TEKNIK:
Stryges og masseres en eller to gange ind i det tørre træ med pensel.
HOVEDTYPE:
Grundingsolie med svampedræbende midler (fungicider).
VARIANTER:
Findes både olie- og akrylbaseret. Halv dæk kende træbeskyttelse bruges ofte som både grunder og slutlag i flere lag. Erstattes evt. af grundmaling til udebrug.
SUPPLERES EVT. MED:
Grundmaling til udendørs træ, der rummer fungicider mod angreb af svampe og er diffusionsåben og i øvrigt minder om udgaven til indendørs træ.
Olien masseres ind i det tørre træ en eller flere gange. Når olien er tør, må overfladen ikke stå blank.
Glasfilt og glasvæv
Frisk glasfilt og glasvæv kan suge store mængder dyr slutmaling, ofte uden at du opnår en pæn overflade. Bedste og billigste middel mod det er vævfylder. Den danner en lukket, ensartet bund i et eller to lag, fordi den ikke forsøger at fylde filten op.
FORMÅL:
At lukke overfladen på væv og filt, så slutmalingen ikke suges ind i det.
TEKNIK:
Vævfylderen rulles på. Efter en eller gerne to behandlinger står overfladen helmat hvid, klar til at blive dækket med et par lag af den dyrere slutmaling, som nu ikke suges ind.
HOVEDTYPE:
Vævfylder.
VARIANTER:
Til tørre rum: kombineret fylder og slutmaling - altså en slutmaling, der ikke suges ind. Til vådrum: kombineret klæber og fylder.
Sugende overflader
Det tager kun et øjeblik at lukke en sugende bund som friske gipsplader, gasbeton eller puds med forankringsgrunder - og den koster intet i forhold til det, den sparer dig i de langt dyrere malinger. Og den kan med lidt held få styr på flader, der ikke kan renses fuldstændig i bund - som et loft, der har været dækket af limfarve og kalk.
FORMÅL:
At give en ensartet og fast overflade, der ikke suger. Det betyder, at næste lag maling tørrer jævnt og ikke for hurtigt - og derfor dækker underlaget jævnt i færre og tyndere lag.
TEKNIK:
Den tynde væske pensles eller rulles roligt på, så du undgår dryp. Et blåt eller grønt stof viser, hvor langt du er kommet, og forsvinder, når grunderen tørrer. Fladerne kan genbehandles, til de ikke suger, men må ikke stå blanke.
HOVEDTYPE:
Forankringsgrunderen har mange navne som microdispers og akrylgrunder foruden kælenavnene blåvand og grønt vand.
VARIANTER:
Til vådrum.
SUPPLERES EVT. MED:
Væg- og loftsgrunder.
Farvede vægge og lofter
Den fede, hvide væggrunder blev skabt til farveskift fra mørk til lys, men dens gode vedhæftning og dækkeevne gør den også velegnet som første lag maling på nye vægge og nye lofter.
FORMÅL:
At skabe en ensartet hvid flade, som slutmalingen kan dække i et eller to lag.
TEKNIK:
Normalt dækkes fladen med pensel eller rulle en enkelt gang. På stærke farver kan du tone grunderen til en lys grå, som effektivt skjuler den tidligere kulør.
HOVEDTYPE:
Væg- og loft sgrunder, som er en fed, kraftigt dækkende akrylmaling med en meget mat overflade.
SUPPLERES EVT. MED:
Forankringsgrunder på sugende flader. Spærregrund på besværlige pletter som kuglepen, sod og nikotin.
Metal
Jern og alt andet metal, der kan forvitre, hvis det udsættes for fugt, skal grundes med en rustbeskytter, før det slutmales. Det skyldes, at iltmolekylerne kan trænge gennem normal maling, også maling og lak, der er beregnet til at male metal med.
FORMÅL:
At forhindre rust på jern og tilsvarende angreb på andet metal.
TEKNIK:
Som hovedregel renser du ned til rent metal og stryger grunderen på. Hvis udseendet ikke betyder det store, kan du dog godt stoppe angrebet uden at nå i bund.
HOVEDTYPE:
Rustbeskytter.
VARIANTER:
Nogle malinger - bedst kendt er Hammerite - hindrer selv ilten i at trænge ind og kan derfor bruges uden grunder.