Intro
Vejledning
01
Nedrivning
5
Trin
Start med at lægge masonitplader ud på begge sider af væggen, så gulvet er beskyttet, når du begynder at brække muren ned. Tape alle pladesamlinger fast, så de ikke forrykker sig.
Her fjernes dørkarmen hel, men vil du ikke genbruge den, skærer du den bare ned. Derefter bankes pudsen over døren løs, så stenene kan løsnes og fjernes. Når bjælken over døren er blottet, saves den over og tages ned. Bank de omkringliggende sten løse, og fjern dem, så hullet får den ønskede størrelse. Kanten saves ren, så den er nogenlunde lige.
Fjern indfatningerne omkring døren. Brug en stiksav eller en bajonetsav til at skære sømmene over med. Så kan du fjerne karmen hel, hvis den skal genbruges. Ellers skærer du den bare over og brækker den ned.
Tag karmen ud. Når sømmene er skåret over og træklodser banket ud, kan du nemt fjerne hele karmen. Så kan den genbruges eller sælges.
Fjern murstenene over bjælken over dørhullet. Bank stenene løse med en mukkert, og tag dem ned. Med en fukssvans kan du nu skære bjælken over i flugt med den “murkant”, der skal bevares. Pas på søm fra hønsenettet.
Mål op til murhullet. Skær med en hobbykniv i stregen for at begrænse skaden i pudsen. Bank nu de sten, der skal væk, ned med en mukkert. Start oppefra, og arbejd dig hen til ca. 30 cm fra den ønskede murkant.
02
Byg kanten op
7
Trin
Nu skal du bygge kanten op rundt i murhullet med træ, så du kan pudse konstruktionen op og undgå at mure. Foroven bygges et træskelet af lister og spærtræ, som beklædes med gipsplader.
Træskelettet bygges op ved at fastgøre en lægte i sprækken i loftet, som spærtræet monteres til.
I siderne sættes også spærtræ op og kantplader, der svarer til væggens tykkelse. Derefter pudses kanten op med gipspuds. Når pudsen er tør, skal det have et lag gipsspartel, som slibes, inden det males til slut. Inden du maler, er det en god idé at give de nye flader en gang hæftegrunder.
Skru en lægte (A) fast midt i sprækken i loftet. Sprækken er dyb, fordi der er monteret et gipsloft på brædder under pudsloftet. Her skal der derfor først monteres lægtestykker på tværs, så underkanten af lægten er i niveau med loftet.
Sæt spærtræ (G) op i murhullets kant. Hvis murkanten er ujævn, monteres der træ i “hullerne”. Her skrues tre stykker spærtræ fast lodret på murkanten. Brug evt. plastkiler til at rette op med, og gør spærtræet fast til muren med karmdyvler.
Mindre huller fyldes ud med klodser af spærtræ, der limes og skrues fast.
Træskelettet i hullets kant er bygget op af spærtræ. Over hullet er placeret to stykker spærtræ (B) med tre lodrette stivere (C) imellem, en i hver side og en på midten. Hullet over døren lukkes med gipsplader.
Skru justerlister (D) fast under spærtræet (B) foroven. Justerlisterne sørger for, at gipspladerne kommer til at sidde plant med væggen. Brug et stykke gipsplade til at tjekke, at justerlisterne placeres korrekt.
Skær gipsplader (E) til, og skru dem fast over murhullet med den forsænkede spartelkant nedad. De skrues fast til justerlisterne. Gør gipspladerne fast med gipsskruer pr. 20 cm.
Du kan evt. fylde ud med mineraluld i træskelettets hulrum for bedre lydisolering
Sæt kantpladerne (F) op. De skæres til, så bredden passer til vægtykkelsen. Lim og skru pladerne fast til justerlisterne foroven og spærtræet i siderne.
Materialer
• 3,2 mm masonitplade (afdækning)
• Lægte (A) a 50 x 50 mm
• Spærtræ (B), (C) og (G) a45 x 92 mm
• Justerlister (D) a 25 x 50 mm
• Gipsplader (E) a 13 mm
• Mdf-plader (F) a 12 mm til kantplader
• Evt. mineraluld
Desuden:
• Gipspuds/primer
• Gipsspartel
• Pu-lim
• Plastkiler
• 5 x 80 mm skruer
• 4 x 50 mm skruer
• 8 x 80 mm karmdyvler
• 35 mm gipsskruer
• Hæftegrunder
• Plastmaling
• Evt. akrylfugemasse
Specialværktøj
• Mukkert
• Stålpudsebræt
• Murhammer
• Mursav
Tidsforbrug
2-3 dage (varighed med tørretider cirka en uge)
Pris
Cirka 700 kroner
Sværhedsgrad
Den særlige metode gør, at du slet ikke skal mure. Og gipspuds kan alle arbejde med.
Tegning
Tips & Tricks
Sådan bryder du væggen sikkert ned
Inden du bryder en væg ned, skal du sikre dig, at den ikke er bærende eller afstivende. Er du i tvivl, er det vigtigt, at du tager kontakt til en ekspert.
Når du har sikret dig, at væggen kan brydes ned, fjernes dør og karm, så muren kan brydes ned over dørhullet og ud til den ene side. Bjælken over døren skal også tages ned. Murværket fjernes, til hullet har den ønskede størrelse. Derefter skal der bygges et træskelet op rundt i kanten af murhullet. Det gøres fast til vægge og loft. Uden på træskelettet monteres gipsplader, så du slipper for at mure, men kan nøjes med at bygge den nye væg over hullet med træ og gipsplader. Hele konstruktionen pudses med gipspuds, så fladerne bliver jævne og kan males til sidst.