Spørgmål:
Hvor meget saltsyre skal jeg bruge, og hvornår skal jeg afsyre for at få det bedste resultat?
Svar:
Du skal bruge én liter 30 % saltsyre til 20 liter vand. Blander du stærkere end 1:20, risikerer du, at murværket bliver misfarvet.
Murværket skal afsyres, 5-24 timer efter at du er færdig med at mure. Inden du går i gang med afsyringen, skal eventuelle større mørtelrester fjernes fra muren, fx med en stiv kost.
Det er vigtigt at udskifte syreblandingen jævnligt, da alt for beskidt mursyre kan føre til misfarvninger af murværket.
Brug aldrig saltsyre inde
Du må ikke afsyre indvendigt murværk med saltsyre. Det skyldes, at dampe fra syren kan danne tynde belægninger på vinduesglas og metal. Desuden kan de samme dampe også føre til korrosionsskader på metal og elektronik. Skal du afsyre en indvendig mur, skal du i stedet bruge eddikesyre i forholdet 1:30.