Sådan fungerer en drejebænk
En drejebænk er en forholdsvis simpel maskine. Den fungerer ved, at et stykke træ spændes fast ved hjælp af den såkaldte pinoldok (A), som kan flyttes på langs af drejebænken. Vi vælger dog at montere træet direkte på motoren (B) ved hjælp af en gribeklo (C). Motoren roterer træet i høj hastighed, mens trædrejeren hviler sit drejejern på landet (D) og former træet.
Det kan godt betale sig at spendere 600 kr. på tre gode jern. Slækker du på værktøjets kvalitet, bliver resultatet derefter. Vi har brugt følgende jern:
Forberedelse
Inden du begynder at dreje, skal emnet skæres til, og centrum afsættes. Monteres emnet uden at være ordentligt centreret, vil det give store rystelser i drejebænken og unødigt meget skrubbearbejde.
Vi vælger at dreje i et flot stykke sølvpoppel. Vi har flækket træet på langs og har forinden malet endestykkerne med en sjat overskudsmaling, så saften ikke fordamper for hurtigt. Hurtig udtørring øger nemlig risikoen for, at træet flækker.
Vi skærer emnet over i to, så det bliver nogenlunde kvadratisk. Her kan du også bruge en bajonetsav med en god træklinge.
Bor et hul i emnet, så det efterfølgende kan skrues manuelt fast på motorens gevindstang. Det er vigtigt, at hullet er så lodret som muligt, så emnet ikke kommer “ud af balance”, når det roterer i høj hastighed.
Vi afmonterer gevindet fra motoren og tjekker, at det passer. Borets diameter må gerne være et par mm mindre end gevindstangen.
Skær hjørnerne af med en hånd- eller bajonetsav. Det gør, at du ikke skal bruge tid og kræfter på at dreje dem af, når emnet sidder i drejebænken. Et balanceret emne er både nemt og behageligt at arbejde med.
Skru emnet fast på gevindet, så det sidder godt fast. Nogle rutinerede trædrejere tænder for motoren og “drejer” emnet fast, men det kan let gå galt. Vi foretrækker derfor den manuelle fremgangsmåde.
Landet rykkes tættere på emnet. Er afstanden mellem landet og emnet for stor, bliver det svært at styre sit drejejern, hvilket øger risikoen for at lave grimme hak og tabe jernet ud af hænderne.
Tjek dernæst, at emnet ikke støder på landet. Drej derfor emnet et par omgange med hånden, inden du starter motoren.
Ydersiden skrubbes og formes
Når man monterer sit emne på motoren (B) og ikke bruger pinoldokken (A), kan man dreje hele ydersiden færdig, inden man giver sig i kast med indersiden. Men først skal alle de genstridige kanter drejes af - denne proces kaldes “at skrubbe”. Når først du har skrubbet emnet, begynder skålen for alvor at tage form.
Indstil motoren på 400-500 o/min., og drej alle kanterne af med et U-jern, så emnet får en nogenlunde rund facon. Denne form for grovdrejning kaldes også “at skrubbe”.
Læg bagsiden af U-jernet ind til emnet. Hvis der stadig er et hjørne eller to, som ikke er blevet drejet af, kan du mærke det med det samme, ved at de “slår” voldsomt mod jernet.
Placér landet på siden af emnet, og øg hastigheden til ca. 1.000 o/min. Mens du former emnet, hviler du U-jernet på landet. Det vigtigste er, at du har kontrol over jernet.
Tjek, om bunden er helt plan, ved at dreje landet. På den måde kan du se, hvor meget bunden evt. “gaber”. Eftersom vi laver en skål, skal emnets bund gerne være helt plan.
Øg hastigheden til ca. 1.600 o/min., og giv skålens nedre del det ønskede svaj. Husk at justere landet jævnligt, så der ikke bliver for langt ind til skålen.
Diameteren på fordybningen skal være lidt større end diameteren på gribekloen (C), når den er mindst. Kloen fungerer ved, at den låser emnet fast, i takt med at den udvides (se trin 1 i afsnittet “Skålen vendes og udhules”).
Flot finish med olie og slibepapir
Når man ikke benytter sig af pinoldokken, kan man med fordel gøre hele ydersiden af skålen færdig, inden den skal udhules. Vi starter med korn 120 og slutter med korn 400, inden vi polerer skålen med drejefolkets vidun dermiddel OB Shine Juice, som giver skålen dybde og glans. Men husk nu at opbevare kluden i et helt lufttæt glas eller skaffe den af vejen på forsvarlig vis, da den kan selvantænde.
Tag et langt, smalt stykke slibepapir, og indstil hastigheden til ca. 700 o/min. Vi starter med korn 120 og skifter senere til 220 og 400 for at få en helt glat overflade. Undgå at trykke slibepapiret mod skålen, da det kan give dybe ridser.
Giv overfladen lidt vand med en forstø verflaske. Vandet får træets årer til at “rejse sig”, hvorefter det slibes endnu en gang, så overfladen bliver ekstra glat.
Ryst olien (OB Shine Juice), og påfør den med en bomuldsklud ved ca. 800 o/min. Du må gerne trykke lidt og massere det ind i træet. Når træet begynder at “trække” i kluden, skiftes position.
Nu er skålen færdig på ydersiden. Har du god tid, kan du lade den hærde og vente med at dreje indersiden til dagen efter. Vi nøjes imidlertid med en frokost, inden vi går i gang med indersiden.
Skålen vendes og udhules
Nu vender vi skålen og monterer den i gribekloen, så vi kan udhule den bedst muligt. Det kræver lidt øvelse at holde jernet i et fast greb, så det ikke smutter og laver grimme hak eller det, der er værre. Vi starter med at dreje fra centrum og udefter, indtil vi har fået hån delaget. Herefter øger vi hastigheden, inden vi slutter af med at slibe og oliere skålen, som vi gjorde på ydersiden.
Placér skålens bund uden på gribe kloen (C), og spænd kloen ved hjælp af spændenøglen, så dens kæber udvider sig. Når skålen sidder helt fast, kan du finde U-jernet frem.
Placér landet foran skålen og derefter U-jernet ud for centrum. Træk jernet ud mod kanten. Hold god afstand til kanten, så du ikke kommer til at lave godstykkelsen for tynd.
Drej så meget træ som muligt væk med U-jernet. Pas på med at vinkle jernet for meget opad imod omløbsretningen, da det øger risikoen for, at det borer sig ind i træet og “slår tilbage”.
Skift til et rundt skrabejern, og ryk landet (D) ind i selve skålen, så jernets afstand til træet bliver så kort som muligt. Drejningen bliver meget nemmere, når drejejernet hviler solidt på landet.
Nu handler det om at komme godt ud i skålens “hjørner”. Hvis træspånerne pakker sig inde i skålen, så du ikke kan se noget, er der ikke andet at gøre end at standse maskinen, fjerne spånerne og fortsætte.
Slib indersiden med et særligt slibesæt. Du kan også bruge hænderne og et almindeligt stykke slibepapir, men det bliver hurtigt varmt, og jo mere ujævn kanten er, jo flere knubs får du på hænderne.
Voila. Efter en formiddag ved drejebænken har du en unik hjemmedrejet skål i sølvpoppel med en flot naturlig kant, som kan bruges til alt fra nøgler til slik og frugt.
Mulighederne er mange
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan dreje af runde genstande. Vi har drejet alt fra naturtro svampe til store fade, krukker med låg og rangler med indlejret kugle, hvor sidstnævnte dog kræver en klat lim - og en hel del øvelse.
Du kan dreje i det meste træ, både eg, ask, mahogni, birk og fyr. Men særligt frugttræ kan være sjovt at dreje i, fordi der er så meget spil i farverne. Er du ikke så heldig at have bunkevis af lækkert træ at dreje i, må du på rov hos venner og bekendte, når de har noget tilovers. Der findes også grupper på de sociale medier, som udveksler erfaringer, og private, der sælger overskudstræ.
a) Mirabelletræ
b) Birketræ
c) Bøgetræ med en knop af røget eg
d) Birketræ
e) Mahogni
