Lim stolpesko fast

Her viser håndværkeren dig, hvordan du på den nemmeste måde kan lime en stolpesko, så den sidder urokkeligt fast.

Mål først ud, hvor stolpeskoen skal placeres, og husk, at målet skal markere stolpeskoens midte. Det gør arbejdet noget nemmere, hvis du borer ad to omgange. Først med et bor på en 5-6 mm. Og senere med et bor, der er 4 mm tykkere end stolpeskoens støttestang.

Markerer du på boret, hvor langt stolpeskoen går ned, er du sikker på ikke at komme til at bore for dybt. Takket være det første hul er det ikke noget problem at lave dette hul på 20 mm. Limen, vi bruger, er en 2-komponent hybridmørtel, som blandes i fugerøret, når massen fuges ned i hullet. Mørtlen er ekspansionsfri, hvilket betyder, at den ikke udvider sig.

Kom hellere for meget i end for lidt, da du altid kan tørre det overskydende af. Placer stolpeskoen i hullet, og vær sikker på, at stangen er gået helt i bund. Giv den en ekstra gang injektionsmasse rundt om stangen. Efter et par timer kan du montere stolpen og være helt sikker på, at den sidder rigtig godt fast.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Tømrer