Der var noget, der ikke stemte, da vi kom hjem efter en uges ferie og åbnede hoveddøren. Vi kunne tydeligt høre en underlig lyd inde fra huset. Nogenlunde samme lyd, som man hører, når man holder en konkylie op til øret: en svag og let brusende lyd.
Efter et par hastige skridt ud i køkkenet fik vi svaret: Det var lyden af vand, som blev presset ud af et rør og ramte køkkengulvet, der nu stod under vand. Det svuppede fra skoene, og strømperne blev våde. Der lå en sø på køkkengulvet, og den var et par centimeter dyb!
Men vandet stoppede ikke i køkkenet. Vi kunne se, at det løb ud i hallen. Derude fortsatte det hen mod trappen og løb ad væggene ned i kælderen. Selv dagligstuen stod under vand, og det dyre plankegulv i massiv bøg gyngede under fødderne på os, når vandet blev presset ud under plankerne. Katastrofe!
Redaktionen anbefaler: Gem de grimme varmerør i væggen
Vi blev grebet af panik. Hvor hulen lukker man for vandet? Sidder der en hovedhane i brønden ved hækken? Eller er der en hovedhane inde i huset? Og i så fald hvor? Det skulle gå stærkt nu!”
Familien Ericson fandt hovedhanen og fik lukket for vandet. Og da forsikringsselskabet var kontaktet, gik jagten ind på problemets arnested: Hvor kom alt det vand fra?
Omme bag det nye, flotte amerikanerkøleskab fandt de svaret: En tynd plastikslange, der forsyner køleskabets isterningdispenser med vand, havde et flere millimeter stort hul, og med fuld tryk på vandforsyningen betød det, at der stod en tynd stråle ud fra røret, som i løbet af en times tid havde smidt cirka 60 liter vand ud på køkkengulvet. På den uge, familien havde været bortrejst, var det blevet til omkring 10 kubikmeter vand. I køkkenet, kælderen, dagligstuen, på gulve, bag tapetet. Overalt.
Kunne det være undgået? Det spørgsmål meldte sig efterfølgende.
Hent artiklen og slip for dyre vandskader
Man kan faktisk gøre en del for at undgå, at vandskader udvikler sig til katastrofer. I artiklen, som du kan hente her på siden, viser vi, hvordan du sikrer dig mod vandet. I artiklen får du:
- en tegning over steder i huset, det ofte går galt. Vand kan både komme udefra og fra installationer og maskiner indendørs
- 4 råd til, hvad du gør, når vandet fosser ud på gulvet
- 5 effektive våben mod dyre vandskader.
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.


Log ind eller køb adgang for at hente magasinartiklen