Intro
Vejledning
01
Opsætning af espalieret
5
Trin
Espalieret her består helt simpelt af stolper med en diameter på 10 cm, der graves ned i 90 cm’s dybde, og tværstivere med en diameter på 5 cm, der holder afstanden mellem stolperne.
Stålwirer trækkes i rækker med ca. 40 cm’s afstand fra den ene endestolpe til den anden endestolpe via gennemgående huller i midterstolperne.
Ved hjælp af wirestrammere i enden af hver række kan du stramme wirerne. Du kan roligt stramme til, for de vandrette tværstivere sørger for at holde afstanden, så stolperne ikke bøjer.
Beskyt toppen af første stolpe. Sav den først vinkelret af, mærk formen op på et stykke tynd aluplade, og klip pladen til med en pladesaks. Montering sker med rillede søm - 3-4 stk. pr. aluhat.
Grav ud, og sæt stolperne midlertidigt. Mærk samme højde af på alle stolper. Det går let med en cirkellaser. Mål så fra toppen af stolpen med aluhat og ned til din markering. Det mål afsættes på de øvrige stolper.
Bor hul til wiretråde, når de øvrige stolper er skåret til på længden. Den øverste bores 50 cm fra toppen, og resten sidder med ca. 40 cm’s mellemrum. Stolperne er 10 cm tykke, så du skal have fat i et langt bor.
Bor ca. 3 cm dybe huller til tværstiverne med centrum ca. 10 cm fra toppen af stolpen. Vi bruger et indstilleligt bor til opgaven og indstiller det til 52 mm - altså en anelse større end tværstiverens diameter.
02
Montering og stramning af wiren
3
Trin
Montér 50 cm lange wiretråde med ca. 40 cm’s afstand. Bor et gennemgående hul, træk tråden igennem, buk det 10 cm ned, og stik det ind i et ca. 2 cm dybt hul.
Materialer
- Ø 10 cm trykimprægnerede opbindingspæle a 3 meter
- Ø 5 cm trykimprægnerede runde pæle a 1,80 meter
- Plastbetrukket wiretråd m. tilhørende trådstrammere
- Tynd aluplade
- Rustfri, rillede søm
- 6 x 120 mm rustfrie skruer
- Varmforzinkede kramper
Tidsforbrug
1 dags tid.
Pris
Ca. 1.000 kr. (for en espalierrække med 5 stolper)
Sværhedsgrad
Et projekt, hvor alle kan være med.