Bindingsværkshuset her er åbent, så fuglene kan komme ind og spise i underetagen. På førstesalen er der plads til beboelse.
Et gennemført luksushus med foderbræt i underetagen, kviste med mulighed for reder og skorsten, hvor der er plads til frugt. Det er placeret på søjler af metal, så der ikke kan komme ubudne gæster nedefra.
Der er masser af plads at spise på i fuglenes Red Light District. Foderbrættet er udstyret med en lyskæde hele vejen rundt, der nærmest får det til at ligne en landingsbane.
Theis har brugt et par hyggelige timer ved drejebænken og toppet sit værk med en kobberhætte fundet i en container. Flot!
Sådan kan det også se ud, hvis de små fugle skal spise i fred: en automat i et hus med gitter for siderne.
Kobber på taget får foderbrættet til at se eksklusivt ud. Der er også brugt kobberrør som “stolper”.