Indholdsoversigt
- 1. Gødning kickstarter haven
- 2. Foryng dine buske
- 3. Fjern døde grene og få sunde træer
- 4. Flot terrasse med rensede fuger
- 5. Giv plads til nye friske skud
- 6. Begræns dræbersnegle
- 7. Ensartet græsplæne med eftersåning
- 8. Perfekt årstid til at plante nyt
- 9. Gratis gødning fra komposten
- 10. Sunde planter i drivhuset
- 11. Løs jord forbedrer væksten
- 12. Ren og lækker træterrasse
- 13. Tjekket plæne med trimmede kanter
- 14. Stærk terrasse med fyldte fuger
- 15. Slip for ukrudt og dæk jorden til
1. Gødning kickstarter haven
Vil du have det optimale ud af dine planter, buske og træer, bør du gøde dem jævnligt i vækstsæsonen. Første gang, de skal have gødning, er i det tidlige forår (marts/april), når planterne begynder at “vågne”. Her har de brug for ekstra næring til at sætte blomster og nye skud. Nogle planter har brug for specialgødning, fx roser, rododendron og græs. Men ellers kan du bruge organisk gødning eller kunstgødning (NPK). Gød ca. hver 5.-6. uge frem til 1. september, og dine planter vil stortrives.
2. Foryng dine buske
Har du ældre buske med gamle grene, der ikke længere virker så vitale? Eller grene, der har vokset sig så tykke, at der ikke rigtig er plads til nye, friske skud? Så bør du fjerne dem. Hvis du vil forynge en busk, skæres de gamle grene af ca. 15 cm fra jorden, så der er plads til nye skud. Det holder busken flot i mange flere år. Vær opmærksom på, at ikke alle buske kan forynges.
3. Fjern døde grene og få sunde træer
4. Flot terrasse med rensede fuger
5. Giv plads til nye friske skud
6. Begræns dræbersnegle
Det kan godt betale sig at gå på jagt efter dræbersnegle og deres æg i det tidlige forår. Får du bugt med dem nu, slipper du for bøvl med sneglene i løbet af sommeren. De kan fx finde på at spise løs af køkkenhaven og dine blomster.
LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du plettet voldsnegl
7. Ensartet græsplæne med eftersåning
Når græsset begynder at gro igen i foråret, bliver det tydeligt, hvis der er bare pletter. Men det kan du hurtigt fikse, og det er et godt tidspunkt, når jorden begynder at blive lun. Du løsner jorden på den bare plet og drysser græsfrø jævnt ud på området. Det er helt ideelt at gøre, før der kommer en byge. Vand er vigtigt, for at frøene kommer til at spire.
8. Perfekt årstid til at plante nyt
Skal du have plantet nye træer eller buske i din have, er foråret perfekt, når det er slut med frost, og jorden er blevet lun. Grav et hul, der er noget større end rodklumpen. De fleste planter skal sættes i samme niveau, som de har stået i i potten. Sørg for at løsne jorden, så rødderne nemt kan få fat. Fyld op med jord, og vand godt.
9. Gratis gødning fra komposten
10. Sunde planter i drivhuset
For at give drivhusplanterne de bedste betingelser er det vigtigt, at du hvert år gør drivhuset grundigt rent. Skadedyr kan nemlig overvintre – og hvis du tidligere har haft skadedyr eller sygdomme, er det ekstra vigtigt, så du ikke skal bøvle med det i den nye sæson. Sørg for at komme godt ind i alle sprækker og kroge. Der findes særlige drivhusrensprodukter, men lunkent vand med brun sæbe er også fint.
11. Løs jord forbedrer væksten
12. Ren og lækker træterrasse
13. Tjekket plæne med trimmede kanter
14. Stærk terrasse med fyldte fuger
Har du en fliseterrasse, bør du én gang om året tjekke, om fugerne er helt fyldt op. Er de ikke det, kan det nemlig svække din belægning. Derfor bør du fylde dem op, så du har en intakt og stærk flisebelægning. Du kan evt. bruge fugesand, der er særligt modstandsdygtigt over for ukrudt, så du kan slippe for at luge fugerne.
15. Slip for ukrudt og dæk jorden til
Har du mange pletter i haven med bar jord, giver du ukrudt gode betingelser for at få fat. Det kan du undgå ved at dække jorden til med barkflis, fx langs hækken og i blomsterbede og højbede. Det er en god investering, for når jorden er dækket, får ukrudtet svært ved at etablere sig. Og jo mindre ukrudt, jo mindre lugearbejde.