Sådan bekæmper du plettet voldsnegl

Selvom plettet voldsnegl ikke er et nyt syn i haven, giver de nuværende klimaændringer sneglen så gode vækstbetingelser, at den de sidste par år har fået et alt for godt tag i de fleste haver.

Mange haveejere vil kunne tælle i flere tusinder af plettet voldsnegl, som de har måttet skaffe sig af med. Plettet voldsnegl er ikke en invasiv art, men det anbefales alligevel, at du skiller dig af med den.

Før du tramper på samtlige af havens snegle i et forsøg på at komme den plettede voldsnegl til livs, bør du dog sikre dig, at det ikke er den fredede vinbjergsnegl, Helix pomatia, der har taget ophold mellem dine planter. De to snegle minder nemlig om hinanden.

I artiklen her kan du læse, hvordan du genkender og bekæmper plettet voldsnegl.

Voldsneglen er en lille snegl, som i virkeligheden stammer fra varmere himmelstrøg omkring middelhavet.

Den plettede voldsnegl blev i slutningen af 1800-tallet lukket ud på de københavnske volde - derfra fik sneglen sit danske navn. Formålet med at sætte sneglene ud i København var dengang, at der med tiden skulle opbygges en spiselig sneglebestand. Den plettede voldsnegl var nemlig dengang som nu en delikatesse.

I Frankrig, Spanien og Portugal spises den stadig med stor velbehag på linje med vinbjergsneglen.

Plettet voldsnegl kaldes på engelsk “Brown Garden Snail”. Brun er også en af de farver, som sneglehuset kan antage. Voldsneglenes hus forekommer dog i et bredt farvespektrum fra gult til brunt.

Sædvanligvis fremtræder de spiralformede sneglehusene med veklsende mørke og lyse tværstriber. Sneglehuset hos et udvokset individ måler mellem 2 1/2 til 4 centimeter i diameter. Kroppen er slimet og blød i en farveskala fra grå til brun.

Voldsneglen trives særligt godt i områder med lav og åben bebyggelse og rigelig fugt.

Det gode ved bekæmpelse af plettet voldsnegl er, at de enkelte individer er lette at finde og nemme at udrydde. Man kan bruge præcist de samme metoder som ved bekæmpelse af dræbersnegle.

Det vil sige, at både sneglegift, overklipning og overhældning med kogende vand er effektive metoder. Den enkleste måde at aflive dem på er at træde oven på dem, så vil de omkomme på stedet.

Læs om flere skadedyr i planter her.

Voldsneglen og vinbjergsneglen kan minde om hinanden, men de to snegle har tydelige forskelle i størrelse, skalmønster og fødepræferencer, der gør det muligt at skelne dem fra hinanden.

Den plettede voldsnegl er mindre end vinbjergsneglen, der kan måle 4-5 cm i diameter. Vinbjergsneglen har en lysere, mere ensartet skal, ofte beige til lysebrun med svage striber. Skallen er højere og mere kuplet.

Mens den plettede voldsnegl trives i fugtige miljøer som haver, parker og skove, foretrækker vinbjergsneglen kalkholdige områder som skove og haver med fugtig, kalkrig jordbund.

Vinbjergsneglen spiser hovedsageligt døde planter, visne blade og alger, og er derfor mindre skadelig for levende planter, end den plettede voldsnegl.

Vinbjergsneglen er naturligt udbredt i Centraleuropa – og også kendt for at være en delikatesse.

De voldsnegle, der i stadigt stigende omfang er begyndt at hjemsøge mange haveejere, kan faktisk forvandles til den lækreste forret. Hvis de vel at mærke bliver opdrættet på den rette måde i tiden op til tilberedningen.

Der findes mange forskellige opskrifter på plettet voldsnegl stegt i smør også kaldet “escargots”, som er den franske kulinariske betegnelse for spiselige snegle.

Essensen af opskrifterne er dog som regel den samme: sneglene skal efter en indledende kort opkogning ind i ovnen garneret med en smørblanding, hvor de klassiske ingredienser ud over rigelige mængder smør, er hvidløg, skalotteløg, persille og salt og peber.

LÆS OGSÅ: Slip af med jordlopper i køkkenhaven