Bare pletter i græsplænen

Bare pletter midt på græsplænen kan nemt opstå. Heldigvis er pletterne også nemme at komme af med igen, hvis du lige ofrer ti minutter på opgaven.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Rive

Materialer

  • Grus
  • Græsfrø

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

I de fleste tilfælde kan bare pletter i græsplænen fikses med en smule grus og lidt græsfrø.

Er der tale om deciderede huller eller fordybninger, er det nødvendigt at supplere med plænedressing; en blanding af jord og grus.

Bare pletter i græsplænen: Riv op i jorden 1

Riv op i jorden. Jorden skal gøres løs, inden du kan så nyt græs.

Bare pletter i græsplænen: Få det hele med 2

Få det hele med. Riv gerne lidt ud i græsset omkring pletten, så al jord bliver løsnet.

Bare pletter i græsplænen: Kom lidt grus på området 3

Kom lidt grus på området. Gruset er med til at give græsset lidt luft, når det skal gro.

Plænedressing: Riv grus og jord sammen 4

Riv grus og jord sammen. Sørg for at få blandet det godt rundt.

Nu kan du så græs på den bare plet 5

Nu kan du så græs. Drys græsfrø ud over hele området. De skal ikke dække jorden, men lidt frø skal fordeles jævnt over området.

Bare pletter i græsplænen: Riv igen 6

Riv igen. Sørg for at få jorden til at dække græsfrøene. Så blæser de ikke væk, de bliver ikke spist af fugle, og frøene får de bedst mulige vækstbetingelser.

Bare pletter i græsplænen: Vand om nødvendigt 7

Vand om nødvendigt. I tørrre perioder er det en god idé at vande området. Gør det forsigtigt, så du ikke spuler græsfrøene væk.

Nu skal du bare vente på, at frøene spirer og dækker den bare plet med grønt græs.

Se flere reparationer af græsplænen

Er der større fordybninger i græsplænen, så er det ikke nok bare at efterså nye græsfrø. Så skal hullerne fyldes op med en særlig blanding først.