Soldevæv

Soldevæv er meget finmasket tråd, der kan bruges til hegn eller som si til sand og grus. Brugt som hegn har materialet helt særlige egenskaber.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Soldevæv

Soldevæv er fintmasket net/hegn af varmgalvaniseret tyndt ståltråd med en maskestørrelse på 6 x 6 mm.

Soldevæv har sit navn efter “sold” eller si, og kan bruges til at spænde på en ramme for at danne en si til sand og grus.

Men soldevæv kan også fungere som fintmasket hegn. Og her er det effektivt til at holde selv helt små dyr som rotter ude af fx hønsegården. Trådene er så tætvævet, at det er umuligt for fx en rotte af få fat og bide dem over.

Priseksempel

  • Cirka 160 kroner pr. meter (60 cm højt)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges: Soldevæv

Soldevæv bruges bl.a. til at si sand og grus. Men det er også velegnet som hegn, fx i lågen til et hønsehus eller som “beklædning til skabslågen til et fadebur o.l.

Hvis du skal si sand for urenheder, kan du beklæde en ramme med soldevæv og lade sandet rende igennem. Det er effektivt.

Som hegn egner soldevæv sig særligt godt til steder, hvor du har behov for at holde små dyr ude, fx fra et sted, hvor du opbevarer kartofler eller andre fødevarer, som mus kunne være interesseret i.

Fordele

  • Meget fine masker holder alle dyr ude, også rotter.
  • Velegnet til at si sand og grus for urenheder og sten
  • Ruster ikke nemt (galvaniseret)

Ulemper

  • Ganske dyrt som hegn
  • Fås ofte kun i ét meter-stykker

Styrke

Middel

Holdbarhed

10-30 år

Holdbarheden afhænger helt af, hvor udsat soldevævet er.

I en låge i fri luft, der ofte åbnes og sparkes til, er holdbarheden lavere end i en låge til et skab, hvor du fx kan opbevare løg, kartofler o.l. under kølige og ventilerede forhold..

Som si (sold) til grus vil holdbarheden være lavere pga. det store slid, soldevævet udsættes for.

Dimensioner

  • Højde: 60 cm
  • Længde: 1 meter
  • Trådtykkelse: 0,24 mm
  • Maskestørrelse: 3 x 3 og 6 x 6 mm

Dimensionerne kan variere afhængigt af producent.

Se alternativer til soldevæv

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Princip

Ved at montere soldevæv i en stribe nederst på et grovmasket hegn kan man forhindre små dyr (som fx rotter) i at passere. Det kræver, at soldevævet gøres solidt fast til det eksisterende trådhegn, så der ikke opstår huller, dyrene kan snige sig igennem. Det kan du fx gøre med kramper.

Det er en forholdsvis dyr løsning, som kun skal bruges, når det er absolut nødvendigt.

Soldevæv er også velegnet til beklædning af låger i skabe til opbevaring af fødevarer (fadebure).

FAQ