Hegn til haven i alle afskygninger
Vi viser dig, trin for trin, hvordan du bygger dit eget hegn. Hvad enten du bygger et hegn til haven, et plankeværk, stakit, rionethegn eller raftehegn, så finder du en grundig vejledning her.
Du finder både lettere løsninger som systemhegn, der samles i moduler, og mere avancerede typer som pileflethegn, der kræver noget teknisk snilde at bygge. Du kan læse mere om de forskellige hegns-materialer, fx trykimprægnerede hegnsbrædder og hegnspæle samt hvilket værktøj og udstyr, du kan anvende til at bygge dit hegn.
Hvilket hegn til haven skal du vælge?
Hvis du kigger på et luftfoto af et tilfældigt villakvarter, opdager du hurtigt, hvor mange steder der er sat hegn op – i masser af variationer og med forskellige forklaringer på, hvorfor det blev netop denne type. Når du skal vælge hegn, handler det om meget mere, end hvad der er pænt.
Hvor højt skal hegnet være? Skal det være umuligt at kigge igennem hegnet? Hvor meget vil du ofre? Gider du at male hegnet hvert tredje år? Eller vil du helst ikke røre en finger mere, når det først er bygget?
Når du skal vælge et nyt hegn, er der en del spørgsmål, du skal stille dig selv, så du kan finde ud af, hvilke behov du har, for det er ikke kun et spørgsmål om, hvilket hegn du synes er pænt, selvom det selvfølgelig også spiller en rolle. Hegn kan sagtens have en funktion ud over at være en afgrænsning af din grund. Et støjhegn kan fx dæmpe lyden fra bilerne, hvis dit hus ligger ved siden af en trafikeret vej. Dine ønsker til et hegn kan også være, at det skal være let at bygge, fordi det skal gå stærkt, eller at det skal være let at vedligeholde eller måske svært at kravle over.
Det er vigtigt at du på forhånd vurderer, hvilken type hegn, der passer bedst til dig og dit behov. Her har vi lavet en liste over 12 forskellige typer hegn og beskrevet deres fordele og ulemper.
Stakit hegn
Et stakit er et lavere hegn, som oftest bruges i forhaver til at indramme haven. Et stakit-hegn er godt, hvis du skal indhegne haven, så din hund ikke stikker af, eller hvis du ønsker en markeret afgræsning mellem din grund og fortovet.
KLASSISK STAKIT
Det klassiske stakit er et lavt hegn bygget af træ. Det består af stolper med tværstivere imellem, som lodrette brædder fastgøres til. Brædderne placeres med lidt afstand, der gør hegnet er åbent. De er typisk skåret til i toppen med en spids. Det er lettest at købe et stakit i færdige moduler, der blot skal monteres til stolper.
FORDELE: Det er let at udskifte et dårligt bræt. Det er hurtigt at sætte op, hvis du køber færdige moduler.
ULEMPER: Det er et stort arbejde at bygge fra bunden – med mange brædder at save til og sætte op, især hvis toppen af brædderne skal forsynes med udskæringer. Der er mange kanter at male. Det er let at kravle over.
RAFTEHEGN
Et naturligt og klassisk hegn af rafter, fx barkede granrafter, som monteres vandret til stolper. Rafterne placeres forskudt, så de i den ene ende monteres på stolpens ene side og i den anden ende på stolpens modsatte side. Det er typisk et højt hegn.
FORDELE: Enkelt og solidt hegn. Det er ret hurtigt og nemt at sætte op og let at tilpasse både i højden og bredden, så det passer til forholdene. Desuden er det nemt at udskifte en rafte, hvis der er behov for det.
ULEMPER: Lang holdbarhed kræver rafter af god kvalitet og stolper i fx egetræ eller robinie. Barken falmer med tiden, så hegnet ser gråt ud.
LAMELHEGN
Et lamelhegn består af færdige fag, der monteres mellem stolper, enten med vinkelbeslag eller ved at skrue fagene direkte fast til stolperne. Lamellerne er ret spinkle, så hegnet er ikke særlig solidt og kan let gå i stykker, fx hvis man kravler over det. Det findes i flere forskellige højder fra 120 op til 200 cm.
FORDELE: Det købes i færdige moduler. Det er billigt og let at sætte op.
ULEMPER: Lamellerne er ikke særlig tykke, så hegnet kan let gå i stykker, fx hvis der bliver sparket en bold ind på det. Træet er heller ikke af høj kvalitet, så hegnet ser lidt “billigt” ud. De faste mål på modulerne kan gøre det bøvlet at få til at gå op på en given afstand. Højden er ufleksibel.
KRAFTIGT MODULHEGN
Et hegn af færdige moduler, hvor der er brugt træ af bedre/ kraftigere kvalitet. Det findes i flere varianter – fra helt enkle til nogle med mere udsmykning. Fælles for dem er, at de er gedigne, så hegnet bliver mere solidt. Findes i forskellige højder fra 120 op til 200 cm.
FORDELE: Det købes i færdige moduler, er let at sætte op og mere holdbart og solidt end et lamelhegn.
ULEMPER: De faste mål på modulerne kan gøre det bøvlet at få det til at gå op på en given afstand. Højden ligger fast og er ikke fleksibel. Der er mange kroge at komme ind i, hvis det skal males.
VANDRET BRÆDDEHEGN
Hegnet består af vandrette brædder, der er placeret forskudt på stolperne med lidt afstand imellem. Det er ens på begge sider, uden at det er muligt at kigge igennem, hvis brædderne ikke placeres med for stor afstand. Velegnet både som mellemhøje og helt høje hegn.
FORDELE: Enkelt og solidt. Nemt at bygge og let at tilpasse både i højden og bredden, så afstanden mellem stolperne bliver den samme på en given afstand.
ULEMPER: De mange vandrette brædder med afstand imellem gør det nemt at kravle over. Der er mange kanter at male.
LODRET ET-PÅ-TO-HEGN
Brædder monteret lodret et-på-to er et klassisk hegn, der bliver helt tæt. Det er lettest at lave med gavlbeklædningsbrædder, som samles med fer og not. Det kan også laves med almindelige brædder. De monteres til vandrette tværstivere, der er sat fast mellem stolper. Typisk et højt hegn.
FORDELE: Det er meget solidt og nemt at tilpasse både i højde og bredde. Stolperne behøver ikke at stå med præcis den samme afstand, hvis du kun går op i, hvordan det ser ud på forsiden. Hegnet er svært at kravle over.
ULEMPER: Der er mange kanter at male, hvis du ønsker dette.
KLINKBYGGET HEGN
Et klinkbygget hegn bygges typisk af brædder med fer og not. Brædderne kan fastgøres til H-stolper, som har et spor i hver side, som de placeres i. De kan også monteres til lægter på almindelige stolpers inderside. Endelig kan hegnet også bygges af almindelige brædder. Findes både som lavt og højt hegn.
FORDELE: Solid løsning – især med fer og not-brædder. Nemt at sætte op med klinkbrædder i H-stolper. Let at tilpasse både i højden og bredden. Svært at kravle over.
ULEMPER: Kræver nøjagtighed, så brædderne kommer til at sidde i samme højde i alle felter. Lidt mere besværligt med “almindelige” brædder end brædder med fer og not.
KOMPOSITHEGN
Hegnet er enkelt og består typisk af lodrette H-stolper, hvor brædderne køres ned i stolpernes riller. Hvis du vælger stolper af beton, der er støbt ned i jorden, får du en meget solid konstruktion. Brædderne samles med små samlestykker, det gør det anderledes at arbejde med end brædder af træ. Kan både være lavt og højt.
FORDELE: Et solidt hegn med minimal vedligeholdelse og lang holdbarhed. Det er let at tilpasse både i højden og bredden, så afstanden mellem stolperne bliver ens på en given afstand. Hegnet er svært at kravle over.
ULEMPER: Komposit falmer efter et par år, men kan friskes op med særlige kompositprodukter. Stolper i beton er tunge, men der fås lettere H-stolper i komposit eller træ.
ÅBENT HEGN
Et åbent hegn er typisk bygget i træ og består af lodrette stolper med vandrette tværstivere imellem, som er placeret med stor afstand. Det er velegnet som rumdeler i haven, ved en terrasse eller som afgrænsning af en stor naturgrund. Hegnet kan både være lavt og højt.
FORDELE: Det er let at bygge. Den luftige konstruktion er meget fleksibel og let at tilpasse både i højde og bredde. Der kan klatre planter op ad det. Hvis en tværstiver evt. rådner eller går i stykker, er den nem at udskifte. Hegnet er nemt at male.
ULEMPER: Det er let at kravle over og giver ingen former for læ eller afskærmning, medmindre du planter buske op ad hegnet.
HEGN MED NET OG STEN
Gabionhegn er kraftige metalnet fyldt op med store marksten, hvor du typisk kan vælge lyse eller grålige sten. Nettet fås i forskellige størrelser, og det kan godt betale sig at bruge de størrelser, der er, så du slipper for at skære i det. Det bruges oftest som et lavt hegn.
FORDELE: Ekstremt solidt hegn, der ikke kræver vedligeholdelse og kan holde i rigtig mange år.
ULEMPER: Typisk et ret bredt hegn, der tager noget plads på din grund. Besværligt at skære til, og du risikerer at ødelægge belægningen på nettene, så de ruster. Kræver et plant underlag. Arbejdet er tungt – også at fjerne det igen, hvis du fortryder eller har lyst til noget andet.
STØJHEGN
Et støjhegn er højt og tykt. Det består af et træskelet, som fyldes op med støbebatts til isolering, der absorberer lyden. Siden med støbebatts skal vende mod støjen, så den kan “suge” lyden til sig, og må ikke dækkes til. Den anden, “pæne” side beklædes typisk med en eller anden form for beklædningsbrædder.
FORDELE: Et støjhegn kan sænke støjen med 5-6 dB, så du kan holde ud at sidde i en have, der vender ud mod en trafikeret vej. På indersiden ligner det et helt almindeligt hegn.
ULEMPER: Det tager længere tid at bygge end et almindeligt hegn, fordi du skal være omhyggelig med at skære støbebattsene til og placere samlingerne forskudt, så lyden ikke kan trænge igennem samlinger. Det er ikke særlig pænt på den ene side
HEGN MED SKRÅ BRÆDDER
Hegnet er bygget af træ med stolper, der står ret tæt. Imellem stolperne sættes brædder op på skrå med lidt afstand imellem. Brædderne er skåret til med et skråt snit i enderne og sat op på begge sider. Er du ligeglad med gennemkig, kan du nøjes med at sætte brædder op på den ene side. Det kan både være højt og lavt.
FORDELE: Når brædderne sidder på skrå, giver det mere afstivning til konstruktionen, så den bliver mere stabil. Højden og bredden er fleksibel og nem at tilpasse på denne type hegn. Det er let at udskifte et bræt, hvis der er behov for det.
ULEMPER: Der er meget opmåling og skærearbejde, der kræver grundighed for at få et flot resultat. Der er mange kanter at male.
Hegnsloven
Der findes en særlig hegnslov med regler om opsætning, ændring og vedligeholdelse af hegn – både fælleshegn, der står i ejendomsskel, og hegn, der står på egen grund. Inden du går i gang med et hegnsprojekt, er det en god idé at nærlæse reglerne, men her giver vi dig et hurtigt overblik over de vigtigste ting.
Begge skal bidrage I princippet kan grundejere selv frit aftale, hvilket hegn de vil have, medmindre der gælder særlige bestemmelser i området. Det vil stå i lokalplanen og kan tjekkes hos kommunen. Begge parter skal være enige om det fælles hegn – altså hvilken type det skal være, højden osv. Kan grundejerne ikke blive enige, træder hegnsloven i kraft. Den siger, at begge parter skal bidrage til arbejde, opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn og dele udgifterne. Hvis der er uenighed om højden, siger loven, at det skal være 1,80 m højt, og at det ikke må stige til 2 m uden naboens accept.
Hegnssyn
Hver kommune har et såkaldt hegnssyn, der kan kontaktes for at afgøre nabostridigheder, fx om, hvor skellet præcist går, og hvor højt et hegn er/skal være. Det koster et fast beløb (1.785 kr.), der normalt betales af den grundejer, som taber sagen.
Billig hegn løsning
Hvis du vil bygge et billigt hegn, gælder det om at bruge så få og så billige materialer som muligt, uden at du går på kompromis med kvaliteten. En god og billig løsning er fx at bygge et hegn med trykimprægnerede brædder i en på to-beklædning.
