Sådan laver du økologisk gødning

Pluk brændenælder, så du kan lave din egen gødning – helt gratis. Især først på sæsonen er brændenælderne fulde af næring, så her kan du lave den mest effektive gødning af brændenælder.

Der er samlet 1 kg brændenælder i en netpose, der tidligere har været brugt til kartofler. Den lægges i en stor balje.

Hæld 10 liter vand i baljen, og lad brændenælderne ligge i vandet i mindst 2-3 dage, gerne i et par uger.

Vandet med brændenælder ser grumset ud med tiden, og lugten er heller ikke rar. Derfor er det en god ide at stille brændenældevandet i et hjørne af haven, hvor du ikke opholder dig så ofte.

Efter 1-2 uger er gødningsvandet klar til brug. Fjern netposen med brændenælder, og tag lidt af brændenældevandet op i en vandkande.

Fortynd brændenældevandet med almindeligt vand i forholdet 1:10, så har du en rigtig god, hjemmelavet gødning, som ikke har kostet en krone.

Vand planterne med brændenældevandet. Her er det porrer, der får glæde af det næringsrige gødningsvand.

Saml en bunke haveaffald i et hjørne af have, hvor du ikke kommer så tit, da komposteringsprocessen godt kan lugte lidt.

Planteaffaldet hakkes i mindre stykker med en spade. Jo mindre stykker planteaffaldet er, jo hurtigere bliver det omsat til kompost.

Ukrudt er lagt til tørre på en trådramme. Hvis du lægger det i solen et par uger, så det er tørret helt ud, kan du godt lægge ukrudt på på din kompostbunke.

Undlad dog at putte ukrudt med frø og genstridigt rodukrudt som fx skvalderkål på kompostbunken – det risikerer at overleve.

Byg din kompostbunke op efter lagkageprincippet. Her er det først en bund af tørt kvas, så en spand med friske, grønne plantedele og derefter noget tørret ukrudt. Når det friske og tørre fordeles lagvis, bliver det hurtigere komposteret.

Pas på med at putte for meget fint, grønt affald på kompostbunken på en gang, fx græsafklip. Det får bunken til at klaske sammen, så den kommer til at mangle luft. Gør den det, kommer bunken til at lugte, fordi der bl.a. udvikles ammoniak.

Put gerne lidt dyremøg på kompostbunken, her er det hønsemøg. Dyremøg fra fjerkræ er godt til at sætte gang i komposteringen, og så indeholder det desuden kvælstof, der er vigtigt i gødning.

Der hentes en spandfuld køkkenkompost fra en lukket kompostbeholder. Der er både bænkebidere, tusindben, orme og en masse mikroorganismer, der alle vil bidrage til komposteringen ved at æde sig vej gennem bunken.

Køkkenkomposten hældes på bunken. Når plantematerialet har passeret gennem fordøjelsen på de små dyr, er det både findelt og godt fyldt med kvælstof.

I princippet kan alt, hvad der engang har været levende, komposteres. Et godt råd er dog ikke at putte fiske- og kødaffald samt mejeriprodukter på kompostbunken. Det kan tiltrække uvelkomne dyr som fx rotter.

Kompostbunken vandes, inden den dækkes til. Vand er vigtigt, når noget skal komposteres.

En tommelfingerregel siger, at komposten skal være så vandholdig, at du netop kan presse nogle dråber ud, hvis du tager en håndfuld og klemmer den.

Kompostbunken dækkes til med en lystæt presenning. For at sikre sig, at en slutter tæt forneden, er der tapet metallænker fast i kanterne med gaffertape. Så bliver presenningen liggende, selv om det blæser.

Bunken skal nu ligge og passe sig selv hen over sommeren.

Efter ca. 5 mdr. skal kompostbunken vendes igen. Fjern presenningen, og tag det øverste lag i bunken, og læg det over i en ny lige ved siden af. Brug en greb.

Det vil give luft til processen og sætte yderligere gang i komposteringen af de øverste lag i bunken.

Når bunken er vendt, skal den vandes og dækkes til igen under den lystætte presenning.

Udover at holde på fugten forhindrer presenningen også frøukrudt i at slå sig ned i kompostbunken. Efter ca. et halvt år mere under presenningen til komposten være klar til brug.

I bedet her sås grøngødning i det tidlige forår, så jorden ikke ligger brak, indtil der skal plantes salat senere på sommeren. Grøngødningsplanten vil holde på næringsstofferne i jorden.

Nogle af dem er i stand til at samle kvælstof fra luften til rødderne. Det gælder fx bælgplanter som blod- og jordkløver, der sås her sammen med oliehør, der giver flotte blomster.

Når alle frøene er drysset ud, rives bedet igennem, så frøene bliver arbejdet lidt ned i jorden. Tryk gerne jorden lidt til bagefter med bagsiden af riven.

Bagefter får bedet en god gang vand, så spiringsprocessen kan komme godt i gang.

Sørg for at holde bedet fri for ukrudt. Det kan godt være svært at se, hvad der er ukrudt, og hvad der er grøndgødningsplanter, men snerlen her er til at få øje på. Den fjernes, så grøngødningsplanterne ikke skal konkurrere med ukrudtet.

Grøngødningsplanterne klippes ned efter et par måneder, hvor de er vokset godt til. Oliehør, blod- og jordkløver har bl.a. sørget for, at næringsstofferne er forblevet i jorden og ikke vasket væk med regnvandet.

Planterne klippes ned fra toppen i mindre dele.

Vend grøngødningsplanterne ned i jorden. Kvælstoffet i planterne forbliver i jorden, når de vendes rundt og fungerer som gødning.

Der er plantet salat i jordstykket, hvor der har været grøngødningsplanter. Jorden indeholder rigeligt med næring til salaten foreløbig.