Intro
Vejledning
01
Gødning med grøngødning og ekstra kvælstof
5
Trin
Det er vigtigt at gøde grøntsagerne i køkkenhaven, for at de giver et godt udbytte.
Her får du at vide, hvordan du kan gøde din køkkenhave efter økologiske principper, da køkkenhaven her udelukkende er gødet med organisk gødning.
Ærterne strutter af sundhed i denne køkkenhave, der dyrkes ud fra økologiske principper. En frodig køkkenhave, hvor grøntsagerne giver et godt udbytte, kommer ikke af sig selv. Det kræver gødning, og i denne køkkenhaven bruges kun organisk gødning.
Grøngødningsplanten honningurt har vokset i jorden og er blevet vendt i jorden i det tidlige forår, inden køkkenhaven blev sået til. Det giver næring til jorden og forbedrer jordstrukturen, så grøntsagerne får en god start.
Jorden i køkkenhaven her er lerjord, der naturligt indeholder fosfor og kalium. Men der skal tilføres mere kvælstof, som grådige grøntsager som fx porrer og selleri har brug for, så de kan udvikle sig ordentligt.
Midt på sommeren gødes grøntsagerne, for de grådige grøntsager kan ikke klare sig kun med næringen fra grøngødningsplanten. Der skal tilføres ekstra næring. Her bruges hornspåner, der er rig på kvælstof.
Hornspånerne består udelukkende af malede ko-horn, der fordeles jævnt i bedet. Alternativt kan du bruge kalksalpeter, der også er rig på kvælstof. Kalksalpeter er en mineralsk gødning, der virker, så snart jorden får vand.
Hornspånerne kultiveres ned i jorden, hvor de langsomt vil afgive næring til grøntsagerne. Gøder du fx med kalksalpeter, vil det hurtigere blive omsat til næring til grøntsagerne.
Det er nok at gøde med hornspåner en gang i vækstsæsonen i denne have, fordi der også bruges grøngødning og tilførsel af kompost.
02
Organisk og uorganisk gødning
8
Trin
Der findes både organisk og uorganisk NPK-gødning. Fælles for dem er, at de alle indeholder varierende mængder af næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium - NPK gødning.
Her får du eksempler på både organisk og uorganisk gødning. Organisk gødning, der er naturlig, og uorganisk gødning, som også kaldes mineralsk gødning eller kunstgødning, fordi det er kunstigt fremstillet.
Du får også at vide, hvordan de forskellige typer gødning virker.
Organisk gødning består af forskellige naturlige materialer i mere eller mindre omsat grad. Det kan fx være kompost af planterester, evt. blandet med dyremøg. Det findes også i pilleform, der er lettere at strø ud i bedet.
Kultiver organisk gødning lidt ned i jorden, når du har fordelt det i bedet. Organisk gødning afgiver næringsstoffer langsomt og over længere tid, men når gødningen kommer lidt ned i jorden frem for at ligge ovenpå, går det lidt hurtigere.
Uorganisk gødning er fremstillet af naturens egne grundmaterialer, der hver især hentes op fra undergrunden og først derefter samles til et færdigt NPK-gødningsprodukt, typisk i form af små piller. Det kaldes også mineralsk gødning eller kunstgødning.
Uorganisk gødning skal gives lidt ad gangen, når det drysses ud på jorden. Og helst i tørvejr, så planterne ikke svides af de kraftige salte.
Kunstgødning virker, så snart der kommer regn. Det opløser de små piller, så næringsstofferne siver ned i jorden.
Dyremøg som ko- eller hestemøg er også organisk gødning. Det er godt at blande med fx planterester fra kompostbunken, da det ellers kan være krasse sager at lægge ud i ren form.
Blodmel kan også fungere som gødning og har et højt indhold af kvælstof. Det er fremstillet af tørret blod fra slagterier og minder om kakaopulver. Det drysses ud i køkkenhaven og kultiveres ned i jorden.
Hornspåner er organisk gødning, der består af malede ko-horn. Det indeholder meget kvælstof.
Da det kan være svært at få fat på, kan du som alternativ bruge kalksalpeter, som også indeholder meget kvælstof, men er fremstillet kunstigt.
03
Jordforbedring med kompost
4
Trin
Her viser vi dig, hvordan du kan forbedre jorden i køkkenhaven med planterester og kompost.
Fjern ikke grøntsager, der er færdige for sæsonen. Men lad dem blive i køkkenhaven, hvor de fint kan fungere som en slags grøngødning.
Her er det squash, som er blevet for store til at høste. De graves ned i jorden med spaden.
Hele jordstykket med squash graves igennem, så alle planterester bliver vendt ned i jorden. De overskydende squash hakket i mindre stykker først.
Planteresterne forbedrer jorden, der får tilført flere næringsstoffer. Det er også guf for mikroorganismer og regnorme, som er med til at forbedre jordstrukturen.
Så der er ingen grund til at fjerne gammelt plantemateriale fra køkkenhaven.