Klipper du også din hæk forkert?

Det er ingen sag at klippe hæk – eller er det? Vi har spottet 2 klassiske fejl, som rigtig mange af os begår – og som kan ende med at tage livet af din hæk.

Selvom det på mange måder er ligetil, så kan du faktisk klippe din hæk så forkert, at den ikke overlever det.

Heldigvis skal der ikke ret meget viden til, før du kan undgå de 2 mest oplagte fejl.

Indholdsoversigt

FEJL 1

Du har klippet hækken i den forkerte form

Du ser det nogle gange om vinteren: En hæk, der er bukket under for snemasserne, og nu ligger helt fladt ned mod jorden. Måske bliver den aldrig hæk igen.

Lige ved siden af står der en anden hæk, som tilsyneladende ikke lod sig kue af den tunge sne. Og der er en logisk forklaring.

Den hæk, der bukker under, når tung tøsne presser den ned, er typisk klippet sådan, at den er bredere i toppen end i bunden. Det betyder, at den smalle bund bukker under, når der lægger sig masser af tung tøsne oppe på den brede top.

Du behøver ikke at klippe din hæk, så den tydeligt snævrer ind foroven, den skal bare være en smule smallere foroven end forneden.

Se hvilken hækkerklipper der er den bedste i testen her.

FEJL 2

Du har klippet hækken for tidligt

En nyplantet hæk bliver allerede i første sæson en smule pjusket at se på. Men du må ikke klippe den i toppen, før den når sin endelige højde.

Klipper du den i toppen, stopper du væksten, og så risikerer du at få en meget, meget lav hæk.

Du må gerne klippe den nye, pjuskede hæk til i siderne. Det tager den ikke skade af.

LÆS OGSÅ: Sådan skal du klippe hæk