Pas på kæmpe bjørneklo

Når vi taler om bjørneklo, er det vigtigt at skelne imellem almindelig bjørneklo og kæmpebjørneklo. Begge arter er almindelige i naturen, men det er kun kæmpebjørneklo, der er et problem.

Kæmpebjørneklo er svær at slippe helt af med i naturen, men hvis den skulle dukke op i haven, er det heldigvis overskueligt at bekæmpe den. Du skal dog passe på plantesaften, der kan give alvorlige skader.

• Dæk det berørte område til, så du undgår sollys, og vask grundigt med vand og sæbe så hurtigt som muligt.
• Vær opmærksom på, at saften ikke svier eller kan mærkes på huden. Det er først, når huden bliver ramt af sollys, at stoffet i saften reagerer.
• Hold det berørte område tildækket i minimum 48 timer.
• Hvis du får saft i øjnene, skal du skylle efter i minimum 15 minutter.
• Søg læge, hvis du er i tvivl.

LÆS OGSÅ: 10 giftige planter du skal holde dig fra

Hvis du opdager bjørneklo i din have eller på din grund, er der flere måder at slippe af med den. Husk at klæde dig ordentligt på med tøj (gerne vandafvisende), der dækker alle udsatte områder, så du ikke risikerer at få den giftige plantesaft på huden. Det gælder også øjne og ansigt.

Sørg også for ikke at fjerne planten, mens solen er stærkest. Gør det eventuelt på overskyede dage eller om formiddagen og tidligt på aftenen, så du undgår de værste UV-stråler, hvis uheldet skulle være ude.

1. Rodstikning med bjørneklospade: En bjørneklo-spade har et specielt fremstillet blad, som gør den effektiv mod planter med pælerod. Når roden er skåret over, er det vigtigt at fjerne planten helt fra området. Det er bedst af rodstikke bjørneklo i april og maj inden den spreder sine frø, og derefter gentage flere gange i løbet af sæsonen. Hvis du har få planter, anbefales denne metode.
2. Slåning: Du kan også bekæmpe bjørneklo ved nedslåning, for eksempel med en buskrydder eller en græsslåmaskine. Denne metode er langsommelig og det kræver som regel flere år, før du slipper af helt af med planten, da frøene kan gemme sig i jorden i lang tid. Men med vedholdenhed vil bjørnekloen til sidst forsvinde.
3. Får og kvæg: Bjørneklo er ikke giftig for alle dyr, og faktisk æder både får og kvæg gerne den genstridige plante. Så hvis du altid har drømt om din egen fåreflok, er bekæmpelse af bjørneklo en god undskyldning for at gøre den drøm til virkelighed.
4. Pesticider: Det kan være effektivt at sprøjte mod bjørneklo, men vær opmærksom på reglerne for det område, du bor i. Hvis du vælger at bruge pesticider, skal du helst gøre det på en dag uden blæst eller regn, og være opmærksom på kun at ramme bjørnekloen.

Lige meget, hvilken metode du vælger til at bekæmpe bjørneklo, så er det vigtigt være vedholdende og tålmodig. Ellers er problemet hurtigt lige så stort eller større end før.

LÆS OGSÅ: Sådan genkender du giftig vild pastinak

Der findes flere forskellige arter af den giftige bjørneklo, men de forveksles nemt, og bliver derfor ofte alle betegnet som kæmpe bjørneklo. I Skandinavien og Europa er de mest almindelige arter Heracleum mantegazzianum, Heracleum persicum og Heracleum sosnowskyi. Kæmpebjørneklo er en såkaldt skærmplante, der bliver op til 2-3 meter, og endda endnu højere i nogle tilfælde. Kæmpe bjørneklo har hvide blomster, der sidder øverst på planten som skærme.

Kæmpe bjørneklo blomstrer fra juni til august. Den danner frø i juli, og kan nå at sætte 20.000 frø i gennemsnit. Planten er 2-årig, så derfor er det at gentage bekæmpelsen og holde øje over flere år, hvis du vil være sikker på, at den ikke kommer igen.

Den almindelige bjørneklo, der er uskadelig og ikke skal bekæmpes, bliver sjældent over to meter.

Kvan, med underarterne strand-kvan og Fjeldkvan, er en anden skærmplante, der til tider bliver forvekslet med bjørneklo. Den har dog helt andre fordele og blev i middelalderen ofte brugt som et middel mod pest.