Sådan passer du et rosenbed

Fjern de visne blomster, når roserne har blomstret første gang. Så tager rosenbedet sig flottest ud.

Gå en tur gennem rosenbedet med din beskærersaks, og fjern alle de visne dele. Nogle roser kan nøjes med at blive rystet.

Ofte har en rose knopper i forskellige stadier. Når du fjerner de visne dele, er der mere fokus på de knopper, der skal til at springe ud.

Den lette beskæring er også med til at forme væksten. Så vær lidt opmærksom på, hvor og hvordan du klipper, ligesom når du beskærer roserne i foråret.

Fjern også de visne dele på stauder, hvis du har plantet stauder i rosenbedet som her. Her er det staudesalvie, der pudses af. Når de visne dele fjernes, motiveres planten til at sætte nye blomster.

En storkenæb er blevet meget stor. Den studses lidt, så den ikke bliver for dominerende.

Nu er rosenbedet pudset af og gjort klar til den næste omgang blomster.

Senere – når de roser, der blomstrer igen, er færdig med at blomstre – kan du gå en ny runde i bedet med beskærersaksen og fjerne de visne dele.

Hold også øje med sygdomme i dine roser, når du alligevel er på en runde i rosenbedet med beskærersaksen.

Her er det den storblomstrende rose “Victor Borge”, der har fået stråleplet. Rosen klippes med det samme ned, så sygdommen ikke risikerer at breder sig.

Klip det væk hurtigst muligt, hvis der er tegn på svampesygdomme eller andet mistænkeligt.

Lug ukrudt jævnligt i det nye rosenbed, så roserne ikke skal konkurrere med det om næringen i jorden. En cirkelhakke er god til formålet, da den ikke ødelægger rosernes rødder.

Det er smart med en trædesti i rosenbedet, så du nemt kan komme rundt, fx når du skal luge ukrudt.

I rosenbedet her er der kommet kvikgræs, der spreder sig ved hjælp af underjordiske udløbere.

Kvikgræs kan hurtigt underminere et rosenbed, hvis det får lov at vokse i fred, så det gælder om at fjerne det, så snart du ser det. Det gælder selvfølgelig også alt andet ukrudt.

Kvikgræsset fjernes. Brug en greb til at løsne jorden, så du kan grave planten inklusiv rodnettet op.

Jorden er løsnet godt omkring planten, så du kan bedst få det hele med op. Luger du bare ukrudtet væk med et hakkejern, vil du ikke få roddelene under jorden med, og planten vil vokse videre.

Del jorden omkring kvikgræssets rødder, så du får lirket rødderne fri.

Rødderne på kvikgræsset kom med op af jorden, inden de har nået at filtre sig ind i rosernes rødder. Roddelen fylder næsten lige så meget som bladene over jorden.

Den løsnede jord i rosenbedet trampes lidt til igen.

Alle roser, der er nyplantede, bør vandes gennem hele vækstsæsonen. Det gælder roserne i bedet her.

Et nyetableret rosenbed bør grundvandes hver anden uge. Det vil sige, at jorden bliver ordentligt mættet af vand, ca. 20-40 liter vand pr. kvm. afhængigt af, hvilken type jord du har.

Sandjord skal fx grundvandes meget oftere end lerjorden.

Brug gerne regnvand, opsamlet i en regnvandstønde. Det elsker roser. Det er blødt og indeholder ikke kalk, der ellers kan give rosernes blade hvide pletter.

Hold godt øje med roserne i tørt og varmt vejr. Vandmangel ses tydeligt, når de ellers sunde og grønne blade begynder at blive gule.

Mangler rosen vand, vil den desuden smide nogle af de nederste blade for at nedsætte fordampningen.

Det er jorden under roserne, du skal ramme med vandstrålen, når du vander. Ikke rosens blade og blomster.

Roser bryder sig ikke om vand på bladene for længe ad gangen. Det kan fremme udviklingen af smitsomme svampesygdomme.

Du kan evt. vande roserne med en siveslange, hvor vandet drypper meget langsomt ud i bedet. Eller du kan vande om morgenen for at undgå for kraftig fordampning.

Om morgenen er roserne alligevel våde af dug, og de vil hurtigt tørre i løbet af dagen, når det ikke regner.

Den opstammede roser skal bindes op. Den har indtil nu blot været bundet fast til en bambuspind. Nu skal den fæstnes med en kraftig gummi-strip til det kastanjehegn, som rosen er plantet op ad.

Klip gummi-strippen til i en passende længde. Fordel ved at bruge gummi til opbinding er, at det ikke ødelægger rosens stamme.

Gummi-strippen sættes fast mellem den opstammede rose og hegnet.

De to opstammede roser er nu bundet godt fast. Den ekstra opbinding sikrer, at roserne ikke blæser omkuld i en storm eller væltes af et tungt lag sne, når vinteren kommer.

Bind evt. også fritstående roser op. Her er en storblomstrende roser, der står frit, blevet lagt ned i et kraftigt blæsevejr, så den har brug for støtte.

Rosen rejses op og får støtte af en bambuspind. Den bindes fast med sejlgarn, så den forhåbentligt ikke blæser omkuld igen.

Roser visner og går i vinterdvale, når frosten sætter ind.

Dæk roserne til, inden det bliver vinter for alvor, så de er lidt beskyttede for frosten. Roser er følsomme overfor hård frost og vil typisk fryse lidt tilbage. Det er også en af grundene til, at roser skal beskæres i foråret.

Grangenene giver læ omkring rosen. De vil også fange den første sne, der vil lægge sig som en dyne og fungere som yderligere god isolering.

Placer grangrenene omkring roserne. Du kan evt. også beskytte roserne ved at hyppe lidt jord op omkring rodhalsen i efteråret.

Bagefter kan du sprede et lag komposteret kogødning over bladene, der ligger på jorden. Det får bladene til at formulde hurtigere. Samtidig komposteres også eventuelle svampesygdomme, bladene måtte gemme på.

Grangrenene er stukket i jorden omkring rosen, så de bliver på deres plads vinteren over. I det tidlige forår fjerner du grangrenene, når risikoen for nattefrost er ovre.