Intro
6 flotte rosenbed
Her kan du se eksempler på 6 forskellige rosenbede, som kan give inspiration til planlægningen af dit eget rosenbed.
Vejledning
01
Find den rigtige vokseplads til rosenbedet
10
Trin
Et flot og sundt rosenbed begynder med god planlægning.
For når roserne plantes i de rette omgivelser og får den rette pleje, bliver du som regel belønnet med masser af smukke blomster.
Her får du at vide, hvad du skal gå efter, når du skal finde den perfekte vokseplads til dine roser.
Du får også gode råd til, hvordan du sikrer dig, at jordforholdene er i orden.
De fleste roser trives bedst i fuld sol, så du skal finde en plads til rosenbedet, hvor der er masser af sol.
Tjek jorden. Roser klarer sig fint i god muldjord. Den er mørk at se på og består af muld, ler og sand.
Muldjord er mørk. Det skyldes det først og fremmest organisk materiale, der er komposteret som fx planterester.
Tjek også jorden et spadestik eller to længere nede, så du sikrer dig, at roserne får en god vokseplads.
Jorden under det øverste muldlag er den såkaldte råjord. Den er typisk lysere og helt anderledes at arbejde med. Råjorden kan både være ler, sand, tørv eller måske kalk.
Tag jorden op i hånden og kram den, så du kan vurdere jordstrukturen. Roser kan lide at vokse i både leret og sandet jord, men ikke i tørve- og kalkjord. Så hvis din råjord består af tørve- eller kalkjord, bør du finde et andet sted til dit rosenbed. For noget af råjorden vil altid være blandet op i det øverste, mørke muldlag.
Gør jorden mere "let", hvis den er meget leret og tung. Du kan forbedre en tung, leret jord ved at blande grus og godt omsat kompost i den. Bland det fx i en trillebør.
Læg også gerne græsafklip og findelt hækafklip på jorden i rosenbedet flere gange i løbet af sommeren. Det gør jorden lettere at arbejde med.
De færreste roser bryder sig om ren sandjord. Hvis du udelukkende har sandjord, bør du vælge roser, der kan vokse i sandjord, fx klitroser som her.
Du kan dog forbedre jorden ved at blande kompost i rosenbedet hvert år. Så vil du med tiden kunne forbedre jorden, så også andre typer roser kan vokse der.
Jorden i rosenbedet skal have den rigtige fugtighed. Ikke sandjord som her. Roserne trives bedst i god, veldrænet jord. Det er det vigtigste for, at roserne trives.
Sandjord som her er FOR veldrænet, mens fed lerjord holder godt på fugtigheden – nogle gange for godt. For roser kan nemlig ikke tåle, at rødderne står og sopper i vand.
Både sand- og lerjord har godt af at blive blandet med kompost, for at roser trives. Det gør jorden porøs, så rødderne ikke sopper i vand. Det bryder roser sig ikke om.
02
Planlæg rosenbedet og lav en tegning
7
Trin
Når du beslutter dig for at etablere et nyt rosenbed i haven, er en del af den gode planlægning at lave en tegning over rosenbedet.
Her viser vi dig, hvordan du laver tegningen, så du har et godt overblik over projektet.
Tegningen giver dig ikke bare et godt overblik, men kan også bruges til andre ting i forbindelse med etablering af dit nye rosenbed. Det får du gode råd til her.
Tegn rosenbedet op på en skitse med de rigtige mål. Her skal rosenbedet være 3 x 4 meter. Brug et stykke ternet papir, så det er nemt at overholde målestoksforholdene.
Rosenbedet her skal være omkranset af et kastanjehegn på tre af siderne og have en trædesti, så du kan komme rundt i bedet uden at træde for mange steder på jorden. Det er nemt at regne ud, hvor meget hegn du skal bruge, når du har lavet en målfast tegning.
Roserne tegnes ind på bedet med cirkler. Her skal være mange forskellige slags - både storblomstrende roser, klatreroser, historiske roser, buketroser og bunddækkeroser.
Der skal også plantes stauder i blå og hvide nuancer i rosenbedet. De tegnes også ind. Det giver ekstra blomster og ekstra liv til bedet og er med til at binde alle rosernes forskellige farver sammen.
Stauderne dækker samtidigt bunden i rosenbedet og hjælper med at holde ukrudtet væk.