Sygdomme i roser - sådan bekæmper du dem

Meldug giver et hvidt skær på bladene – det ligner, at der er drysset lidt mel ud over. Meldug er en af de mest udbredte svampesygdom blandt roser. Så hold øje med, om dine roser har et hvidligt skær på sig.

Meldug vil typisk først vise sig på de unge blade og grene lige under blomsterknopperne.

Rosens knopper kan også blive angrebet af meldug, så blomsterne bliver ødelagt.
Den kan brede sig til hele planten, hvis du ikke fjerner de angrebne områder.

Klip de grene af, der er angrebet med meldug. Fjerner du ikke de angrebne områder, risikerer du, at melduggen spreder sig til resten af rosen eller andre roser i bedet.

Sørg for, at de angrebne plantedele fjernes helt fra rosenbedet. Der må ikke ligge rester tilbage, da svampesporerne kan overvintre fx i nedfaldne blade.

Smid de angrebne dele i en container til haveaffald, eller brænd dem. Læg aldrig plantedele med sygdomme i kompostbunken.

Meldug kommer typisk, hvis roserne har manglet vand, næring og frisk luft.

De første angreb ses ofte efter en tør periode med meget nattedug. Svampesporerne har nemlig brug for fugt for at spire på rosenbladene.

Derfor er det vigtigt, at du gøder dine roser jævnligt og giver dem vand – ved roden og ikke på blade og blomster.

Får roserne for meget kvælstofgødning, kan de lettere blive angrebet af meldug. Det samme gælder, hvis de står i en meget kalkholdig jord.

Bladlus i roser er meget almindeligt. Specielt i en tør og varm periode, da det giver lusene de optimale betingelser.

Bladlus er nemme at få øje på, da de ofte samler sig i større kolonier omkring blomsterknopperne – eller i skudspidserne.

Det er nemlig her, hvor rosernes saftgennemstrømning er størst. Det er netop den søde saft, lusene lever af.

Hold øje med, om der kravler myrer på rosens grene. Det er et tegn på, at roserne har bladlus.

Myrerne er nemlig vilde med bladlusenes sukkerholdige afføring. Det, der også kaldes honningdug.

Bladlus kan formere sig eksplosivt i en varm periode. Og er der for mange lus, vil rosen efterhånden få en forkrøblet vækst, hvor mange blomsterknopper slet ikke vil springe ud.

Hold derfor godt øje med, om dine roser har bladlus. Det er svært at undgå lusene, men du kan bekæmpe dem med både vand og insektsæbe for at hjælpe roserne af med dem.

Klatrerosen her sprøjtes med en færdigblandet insektsæbe. Sæben virker godt mod lus.

Sprøjt aldrig insektsæbe på rosen i solskin, da det kan svide rosen. Vælg i stedet en overskyet dag at bekæmpe bladlus.

Gør dig umage med kun at ramme bladlusene. Insektsæben virker typisk ikke bare mod bladlus, men også mod andre levende insekter og smådyr på rosen.

Også såkaldte nyttedyr som fx mariehøns, der lever af lusene.

Hold øje med rosen, efter du har givet første behandling med insektsæbe.

Hvis der stadig er bladlus efter et par dage, kan du gentage behandlingen.

Du kan også sprøjte med almindeligt vand. Brug blot vandslangen, og ret strålen mod lusene. Spul, til lusene er væk.

Fordelen ved denne metode er, at rosen samtidig bliver vandet grundigt. Du må dog forberede dig på, at behandling skal gentages.

Rosen her var for tre år siden hårdt angrebet af rosenrust. Den blev dengang skåret helt ned for effektivt at fjerne denne svampesygdom. Rosen skød derefter med nye grene uden rust.

Det er en historiske rose, ”Blanche de Belgique”.

Nu har rosen fået rust igen. Rosenrust kan nemlig overvintre på selve rosen i knopper og grene – og også i de nedfaldne blade. Det er sket her.

Hold derfor altid godt øje med de roser, der tidligere har været angrebet af rust.

Rosenrust viser sig som orangefarvede partier – eller pletter på blade og stængler som her.

Hold især øje med dine roser, hvis det foregående efterår har været koldt. Den kan øge risikoen for rust.

Pletterne fra rosenrust sidder oftest på undersiden af rosenbladene. Senere på sæsonen kan svampeangrebet blive sort.

Hvis rosen er hårdt angrebet, kan skuddene krølle sammen.

Den angrebne rosengren skæres helt af. Skær et stykke fra rustpletten, så der er større chance for, at du får det hele med, og svampen ikke dukker op igen.

Saml de angrebne plantedele sammen – både gren og også gerne de nedfaldne blade. Opbevar dem fx i en spand til du er færdig med at skære de angrebne dele af.

Du kan bagefter brænde de angrebne plantedele, eller putte dem i en container til haveaffald.

Læg dem aldrig på kompostbunken, da svampesporerne i luften hurtigt kan spredes med vinden og smitte andre roser i området.

Rosenrust er især udbredt på fugtige arealer. Det betyder, at du har større risiko for at få rust i dine roser, hvis det foregående efterår har været fugtigt eller koldt.

En fornuftig forårsbeskæring vil dog kunne begrænse mængden af overvintrende svampesporer på roserne.

En meget udbredt sygdom blandt roser er svampen stråleplet. Angrebet viser sig som pletter på bladene.

Husk dog, at roser, der får en god pleje med gødning, beskæring og vanding, vil være mere modstandsdygtige over for at få stråleplet.

Farven på stråleplet svinger fra først at være olivengrønne, senere brune og til sidst sorte. Er rosen stærkt angrebet, vil bladene blive gule og falde af.

Stråleplet smitter via svampesporer, som overlever i de angrebne blade, der falder af.
Det er især de ældste blade, der falder af, så en rose med stråleplet er ofte lidt bar forneden.

I løbet af foråret modner svampesporer, der har overvintret. De slynger derefter masser af nye sporer ud i luften, der smitter de nye blade med stråleplet.

Derfor er det en god ide at tjekke roserne i foråret – især, hvis de tidligere har været angrebet.

Fjern alle de blade, der er angrebet med stråleplet. Det er det bedste, du kan gøre for at minimere smitterisikoen.

Saml fx de angrebne blade i en spand, så du bagefter kan destruere dem. Brænd dem eller smid dem i en container til haveaffald. Put dem aldrig på kompostbunken.

Stråleplets svampesporer spreder sig hurtigt på de nye blade i varmt og fugtigt vejr. Derfor ses stråleplet ofte i regnfulde somre eller i perioder med meget nattedug.

Nogle roser er mere modtagelige overfor stråleplet end andre. Her er det den engelske Austin-rose ”Glamis Castle”, som allerede har fået fjernet mange blade med stråleplet, siden den blev plantet i bedet for blot et par måneder siden.

Nu har den fået stråleplet igen, så rosen graves op. Det er den ultimative konsekvens, hvis stråleplet bliver ved med at komme igen i den samme rose.

Et af bladene på klatrerosen her er rullet helt sammen. Det er et tydeligt tegn på, at en rosenbladhveps har slået sig ned.

Rosenbladhvepse-hunnen lægger sine æg på rosenbladene i maj måned. Samtidig sprøjter bladhvepsen et kemisk stof ind i bladet, som får det til at rulle sammen.

Larven ligger godt beskyttet i det sammenrullede blad, mens den stille og roligt æder bladet, der senere vil visne. Når larven er færdigudviklet i løbet af juni-juli måned, falder den til jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer.

Mange larver i én rosenbusk kan gøre en del skade. Hold derfor øje med sammenrullede blade, og fjern dem straks.

Mas larven, eller brænd bladene. Så udvikler bladhvepsene sig ikke til et større problem.

Det er også en god ide at kultivere det øverste jordlag under roserne. Især, hvis du tidligere har haft problemer med bladhvepse. Det er her, larverne gemmer sig, mens de overvintrer. Når du kultiverer jorden, generer du larverne, som efterfølgende måske tørrer ud i løbet af sommeren.

Klatrerosen ”Maigold” ved husfacaden har fået ubudne gæster. Det er rosencikader, der er på spil.

Rosencikader er tydelige at se på bladene, når rosen er angrebet. Bladene får små hvide pletter. Først langs midterribben, senere på hele bladets flade.

De små insekter er 3-4 mm. Larverne – eller nymferne, som de også kaldes – er cirka halv størrelse. Rosencikaderne lever af plantesaften, som de suger fra undersiden af bladene.

Hold øje med cikader i dine roser. De voksne rosencikader har vinger og kan let bevæge sig rundt fra rose til rose. I en tør og varm sommer kan cikaderne blive rigtig mange.

I værste fald kan de nye rosenskud visne som følge af angrebet. Det ender dog sjældent så slemt.

Rosencikaderne lægger deres æg på rosenskuddene i august/september måned. Æggene overvintrer og klækkes til næste forår, når rosen skyder igen.

Derfor kommer der oftest cikader i de roser, der kun beskæres ganske lidt. Hvis rosen beskæres hårdere, fjerner du typisk også grenene med de overvintrende æg.

Du kan fjerne rosencikaderne med fingrene, hvis de ikke er flere end her. Du kan også spule dem af med en vandstråle.

Alternativt kan du sprøjte rosen med insektsæbe. Undgå at gøre det i solskin, da sæben kan svide bladene.