Intro
Vejledning
01
Fjern små vildskud på roser
10
Trin
Her viser vi dig, præcist hvordan du fjerner et vildskud.
Vi benytter et særligt redskab, som gør det nemmere at fjerne vildskuddet. Se med, og lær teknikken.
Rosen her ser umiddelbart fin ud med sunde, grønne blade og en god vækst. Hvis du kigger godt efter til højre på billedet, er det tydeligt, at rosens blade er anderledes.
De er mindre og har en lidt anden farve. Det er et vildskud på rosen.
Tjek rosen helt tæt på. Hvis du holder bladene op mod hinanden, er det meget tydeligt, at bladene på vildskuddet er mindre.
Fjern bladene, så du kan se, hvor vildskuddet sidder fast. Et vildskud er et skud fra den grundstamme, som rosen er okuleret på. Det kan både dukke op helt tæt på grundstammen eller et stykke derfra som her.
Grav jorden væk omkring vildskuddet, så du kan se, hvor det hæfter på grundstammen. Så er det lettere at få det fjernet ordentligt første gang.
Et mælkebøttejern er et godt redskab at fjerne vildskuddet med. Hakket i mælkebøttejernets ene ende skal placeres, så det får godt fat omkring vildskuddet.
Træk så i vildskuddet, mens du presser mælkebøttejernet ned, indtil du har fået vildskuddet revet af.
Det er ikke sikkert, du får revet vildskuddet af på én gang. Her sidder der en stump af vildskuddet tilbage.
Så må du på den igen og prøve den samme behandling en gang mere, til du har fået hele vildskuddet væk.
02
Fjern store vildskud på roser
5
Trin
Hvis du ikke holder ordentligt øje med dine roser, kan vildskud godt vokse sig store.
Bare rolig, du kan sagtens nå at fjerne vildskud, selv om de er blevet store. Det kræver lidt mere, men kan sagtens lade sig gøre. Se hvordan.
Der er mange store vildskud på denne rose, der har stået bagerst i et rosenbed og ikke har fået den store opmærksomhed.
Der er hele fem vildskud fra rosens grundstammen, og de er faktisk blevet større end rosen, der er okuleret på grundstammen.
På denne rose passer det gamle husråd, at “ægte” roser har fem blade, mens vildskud har syv. Nu gælder det om at få fjernet alle vildskuddene.
Sæt mælkebøttejernet ned omkring vildskuddet og pres mælkebøttejernet ned, mens du trækker i vildskuddet.
03
Fjern vildskud på opstammede roser
6
Trin
Du skal også holde øje med vildskud på de opstammede roser. De er okuleret to steder, så der er endnu flere muligheder for vildskud.
Her får du at vide, hvad du skal holde øje med på de opstammede roser – og selvfølgelig, hvordan du fjerne vildskud, hvis du opdager nogle.
Hold godt øje med vildskud på opstammede roser. De er okuleret to steder – ved roden og hvor den forgrener sig – så kan der være tre vildskud fra to forskellige roser på én rose.
Der er flere vildskud på den opstammede rose her. Vildskuddene varierer meget i størrelse – det kan de sagtens.
Vildskuddet her ser ud til at kunne fjernes med håndkraft. Hvis det sidder dybere, kan du bruge et mælkebøttejern. Det får godt fat om vildskuddet.
De små vildskud er meget lette at fjerne. Så du gør dig selv en tjeneste ved at fjerne vildskuddene, mens de endnu er små.