Denne blodrøde storkenæb (Geranium sanguineum) har Birgit haft i haven i lang tid. Nu vil hun gerne have flere små planter, så hun graver den forsigtigt op med stikspaden og ryster jorden af.
Denne staude er med sine træagtige rødder velegnet til rodstiklinger. Du begynder med at klippe de rodstykker af, du vil lave stiklinger fra. Når du laver rodstiklinger, er det vigtigt, at vokseretningen forbliver den samme, som den hele tiden har været.
Mens Birgit klipper stiklingestykkerne, markerer hun derfor vokseretningen. Rodstykkerne får et lige snit foroven og et skråt forneden. Nu er det tydeligt, hvilken vej rodstykket skal stikkes i jorden.Jorden i potten skal være så- og priklemuld.
Er der for meget næring i jorden, risikerer du at svide rodstykket. Du kan med fordel blande lidt grus i mulden til dræn. Hvert rodstykke stikkes nu i potten og trykkes godt fast. Kun en centimeter stikker op over jorden. Her fylder du op med grus, så rodstykkerne er dækket helt.
Potterne skal nu stilles i skygge – og du skal huske at vande dem. Herefter skal potterne have fred, indtil det igen bliver varmt i vejret. Kig jævnligt til dine stiklinger. De må ikke mangle vand, men de må heller ikke stå vådt.
Efter nogle måneders tid vil de have dannet egne rødder. Med lidt held kan også floks (Phlox) stiklingeformeres. Brug for eksempel afklippet, hvis du alligevel er i gang med saksen i det sene forår, for at sikre forgrening og flere blomster.
Klip nu stykker, der passer i pottens størrelse. Fjern alle bladpar nederst. Mindst halvdelen af stykket skal stikkes i jorden. Klip også halvdelen af den øverste bladtop. Skulle der sidde en blomsterknop, skal du endelig fjerne den også.
Stiklingen skal bruge alle sine kræfter på at danne rødder, ikke på at blomstre.Fyld potten med en god blanding af grus og så- og priklemuld. Læg et lag rent grus på toppen for at sikre et godt dræn. Sæt så stiklingerne i potten – en for en.
Når cirka halvdelen af stiklingen kommer ned i jorden, vil der være flere bladhjørner, hvor nye rødder kan udvikle sig fra.Til sidst vander du rigtig godt igennem. Stiklingerne skal nu dækkes med mælkehvid plast for at sikre en høj luftfugtighed.
Brug et par små bambuspinde til at skabe afstand. Plasten må ikke røre ved planterne. Hold stiklingerne i skyggen. Hold godt øje med dem løbende, og sørg endelig for, at de ikke tørrer ud. Når planterne er ved at danne rødder, sænker du skånsomt fugtigheden ved løbende at klippe huller i plasten.
På den måde hærder du langsomt de små stiklinger til at kunne overleve i klimaet uden for plasten. Sankthansurt (Sedum) er meget let at stiklingeformere. Klip blot over hvert bladpar, så har du hurtigt en masse små stiklinger parat til at sætte i så- og priklemuld i potter.
Tryk stiklingen godt ned, så jorden lige slutter omkring bladparret. Herfra vil planten hurtigt skyde nye rødder. Læg et lag grus, så der er godt dræn på toppen. Vand kun ganske forsigtigt. Sankthansurten behøver ikke meget vand.
Dæk af med plast – og begynd at glæde dig. Allerede om få uger vil stiklingerne have slået rødder, og du har til en hel række nye små planter.
Også disse stauder kan stiklingeformeres:Lavendel (Lavendula augustifolia) , Kæmpeverbena (Verbena bonariensis) og Lammeøre (Stachys byzantina)
