Sådan laver du stiklinger af roser

Mange roser kan du med succes stiklingeformere. Allerbedst er det, hvis rosen har vokset en sæson i drivhus, som denne egyptiske rose.

Klip en længere gren af årets nyvækst af rosen. Skuddet skal være træagtigt, men ikke tykkere end en blyant.

Det er bedst at tage stiklinger af roser i august måned. Så har de nye skud en tilpas længde og kraft til at komme godt igennem processen.

Klip stiklingerne til. Som udgangspunkt skal der være et bladhjørne forneden på stiklingen, hvorfra de nye rødder kan skyde.

Der kan blive flere stiklinger ud af den lange gren, der er klippet af her.

Fjern bladet forneden, og du kan tydeligt se en fortykning på grenen. Stiklingen vil nu have mulighed for at danne nye rødder fra det sted, hvor det nederste blad har siddet.

Klip lige over det næste blad i den anden ende af grenen.

Bladet øverst klippes ind, så der kun er to enkelte blade tilbage. Der må ikke være for meget bladmasse, for så fordamper der alt for meget vand fra stiklingen. Den har jo endnu ingen rødder, der kan optage vandet.

Det er dog vigtigt, at der stadig er noget grøn bladmasse tilbage. Ellers kan stiklingen ikke fange lyset, og så udvikler den sig ikke.

Klip alle stiklinger til efter samme princip. Klip lige under nederste blad – og lige over næste blad. Fjern nederste blad helt – og klip det øverste blad til, så der kun er to enkelte blade tilbage.

Når alle stiklinger er klar, pakkes de ind i en fugtig avis. Så risikerer du ikke, at de bliver tørre, imens du gør klar til at sætte stiklingerne i potter.

Stiklinger skal plantes i små potter med ugødet så- og priklemuld.

Det er vigtigt, at de plantes i ugødet så- og priklemuld, hvis du skal have succes med dine stiklinger.
Potterne fyldes godt op med jorden, der presses lidt ned på plads.

Det er vigtigt, at jorden er næringsfattig, når du sætter dine stiklinger. En næringsrig jord kan hurtigt svide de små stiklinger, så de ikke bliver til noget.

Sæt stiklingerne i jorden, der skal være lidt fugtig. Placer stiklingen lidt ude i siden af potten. I yderkanten af potten er der lidt mere luft end i midten. Det kan stiklingerne bedst lide, så der er større chance for, at de slår rødder.

Sæt stiklingerne i den rigtige dybde. De skal placeres, så det kun er de øverste centimeter med bladene, der stikker op over jordoverfladen.

Stiklingerne placeres med lidt afstand, så bladene ikke rører ved hinanden.

Den største fare, når man stiklingeformerer, er risikoen for svampesygdomme. Når der er luft mellem bladene, får svampesporerne dårligere spire betingelser.

Lav et par buer af bløde grene, når alle stiklinger er sat i jorden. Placer grenene i hvert hjørne af plantebakken. Så har du et stativ, der sørger for luft omkring stiklingerne, når du putter en plastikpose over.

Hele plantebakken dækkes til med en hvid plastikpose. Posen holder på fugtigheden, så stiklingerne har vand nok til at slå rødder. Det er super vigtigt, at stiklingerne står fugtigt, så sørg for, at posen lukker tæt forneden.

De tildækkede rosenstiklinger placeres udenfor i skyggen under et træ. Her står de tilpas lunt, men samtidig skyggefuldt nok til, at stiklingerne ikke tørrer ud.

Hold øje med, at stiklingerne ikke tørrer ud. Det er meget vigtigt. Hold også øje med tegn på svampesygdomme.

Opdager du det, skal du straks fjerne plastposen, og sæt potterne på god afstand af hinanden.

Efter et par uger kan du fjerne plastikposen over plantebakken og tjekke, hvordan rosenstiklingerne har udviklet sig.

Stiklingerne er sat i såkaldte ”rodtræner-potter”. De kan åbnes og lukkes igen, så du let kan se, hvordan rødderne har det.

Denne stikling har det rigtig godt. Der er fine, nye rødder på vej.

Stiklingen plantes med det samme over i en større potte med så- og priklemuld, hvor den får lov at vokse videre.

Den skal nu klare sig uden en plastikpose. Derfor bliver den i drivhuset, hvor de står lidt beskyttet.

Giv stiklingen lidt vand, lige efter du har plantet den over i den nye potte.

En anden stikling har ikke været lige så hurtig. Den har ikke slået rødder endnu.

Den sættes tilbage i “rodtræner-potten” igen, og dækkes til under plastikposen. Så kan den stadig nå at slå rødder.

To af rosenstiklingerne er lykkedes – sådan ser de ud efter endnu en måned.

Den ene rose står endda i knop. De små, nye roser bliver i drivhuset, hvor de står lidt beskyttet.

Den første vinter får de små roser ekstra beskyttelse i det store drivhus, hvor de placeres i et minidrivhus.

Her skal de små roser stå indtil næste år for at sikre, at de kommer godt på vej. Når jorden er lun til foråret og risikoen for frost er ovre, kan de plantes ud på voksestedet.