Beskæring og opbinding af stauder

Stauderne i det nyetablerede bed er nu blevet så store, at de beskæres i toppen for at få mere buskede planter. Det giver nemlig flere blomster. Du bør typisk vente til lidt ind i juni, inden du går i gang med hækkesaksen.

De fleste stauder vokser lige op og ned. Klipper du toppen af, vil du tvinge planten til at sætte nye skud. En hækkeklipper er fin til opgaven.

Klip ca. 10-20 cm af toppen. Du bør altid klippe lige over et bladpar. Det er nemlig herfra, forgreningen med sideskud sker.

Her er det tydeligt at se, hvordan stauden sætter mange nye skud lige neden for det sted, toppen er klippet væk.

Hvert nyt skud på stauden vil danne blomster. Så det er tydeligt, at beskæringen her vil resultere i en del flere blomster.

En anden fordel ved beskæring er, at du kan styre blomstringen. Mange stauder har det med at stå i fuldt flor i juli måned, hvor de fleste holder sommerferie. Det er jo ret ærgerligt.

Beskærer du dine sensommerblomstrende stauder et par uger før ferien, vil du forsinke blomstringen. Så blomstrer de, når du kommer hjem – med flere, typisk lidt mindre blomster.

Her kan du se, hvordan en solbrud ser ud, når den er beskåret. Den er tættere, mere kompakt i væksten og har flere blomster.

Her kan du se, hvordan en solbrud, der ikke er beskåret, ser ud. Den er klart højere, mere ranglet og har ikke lige så mange blomster som den, der er beskåret.

Bind de høje stauder som fx riddersporer op, da de ellers kan blive lagt ned af et kraftigt regnskyl eller blæst. Det er smart at gøre, så snart de er vokset op – inden skaden er sket.

Du kan fint binde de høje stauder op til en bambuspind. Fastgør fx planten til pinden med ståltråd beklædt med gummi. Det ødelægger ikke plantestænglen, er super nemt at fastgøre og kan genbruges.

Tænk også over støtte til stauder med store blomster som fx pæoner. Her er pæonen omgivet af græsser, som blomsterhovedet kan læne sig op ad, når det springer ud.

Har du flere pæoner, kan du også overveje at bygge et stativ fx af mindre grene som her. Det giver en solid støtte til de tunge blomsterhoveder, så de ikke tynges ned mod jorden.

Her er brugt hasselgrene, der er stukket i jorden. De tværgående grene er fastgjort med strips – en super enkel konstruktion, der er hurtig at lave.

Overvej også at anskaffe nogle jernstænger. De forgår ikke som bambuspinde og kan bruges år efter år.

En jernstang er stukket i jorden ved siden af en høj staude og fastgjort med et stykke bast, der også er skånsomt med plantestænglen.

Jern kan også bøjes til fx et U-formet stativ, der kan hjælpe med at holde stauder oppe. Nogle stauder som fx storkenæb kan have en tendens til at flade lidt ud, så blomsterne ikke er så tydelige. Det kan du rette op på med et jernstativ, der placeres, så det er skjult af blomster.

I efteråret lægges løgplanter, der blomstrer i det tidlige forår, i jorden på den ledige plads i staudebedet. Du kan lægge blomsterløg, så længe jorden ikke er frosset til.

I bedet her skal bl.a. lægges tulipaner og krokus, der kan sætte kulør på bedet, indtil stauderne begynder at blomstre i begyndelsen af juni.

Grav hul til løgene, hvor der er plads mellem stauderne. En lille planteske er fin. Skal du lægge mange mindre løg, kan du evt. også bruge en såkaldt plante dipper, der kan lave et større hul på én gang. Eller en plantestok, der er spids og blot laver et enkelt hul ad gangen.

Løgene skal generelt lægges med rødderne nedad og den spidse ende opad.

De skal placeres cirka tre gange så dybt i jorden som selve løgets størrelse.

Mindre løg som fx krokus kan du godt lægge lidt tilfældigt ned i hullet. De finder altid op over jordoverfladen alligevel.

Når du har lagt løgene i jorden, dækkes den til, så jorden kommer godt ned omkring løgene.

Du kan også plante dahlia ud i staudebedet. Her er knoldene forspiret i potter, og klar til at blive plantet ud. Plant først dahlia ud, når du er sikker på, at der ikke længere kommer nattefrost.

Der er plads i bedet her mellem de andre stauder, hvor dahliaen vil blomstrer helt frem til den første frost.