Gode stauder til fuld sol
         
   
        Stauder til sol og sommerfugle
         
   
        7 stauder til sol
         
  1. Storkenæb/Geranium
Storkenæb er en hårdfør staude, som findes i mange forskellige farver.
Denne staude blomstrer hele sommeren og kan tåle at stå under de fleste forhold fx solrigt i tør jord.
Storkenæb er meget nem at dyrke og kræver ikke en masse pleje.
2. Blåkant/Katteurt
Denne staude ligner til forveksling lavendel og går derfor også under navnet "fattigmandslavendel".
De blå-lilla blomster blomstrer længe og trives bedst med at stå i fuld sol.
Blåkant kræver ikke en masse pleje, men har brug for sol og veldrænet jord.
3. Salvie
Salvie kendes af mange bedst som en krydderurt, men er faktisk også både busk og en staude, som findes i mange forskellige sorter.
Som staude blomstrer salvie fra juni til september, hvor den også tiltrækker mange sommerfugle og bier pga. sin skønne duft.
Staudesalvie kan vokse sig ganske høj og passer godt ind i et staudebed med fx storkenæb og katteurt.
4. Mørk blåaks
Blåaks er en af de staudesorter, som hører til i gruppen af prydgræs.
Denne staude trives godt på en plads i haven med direkte sol, men kan også fint klare sig i halvskygge.
Stråene er blågrønne og pynter i både bede og krukker.
5. Røllike
Røllike er en flerårig staude, der findes i mange forskellige farver bl.a. hvid, gul og lyserød.
Denne staude har en skarp duft, som virker tiltrækkende for sommerfugle.
Røllike trives bedst i direkte sol og er en meget tørketålende staude.
6. Purpursolhat
Denne staude er populær, da den har nogle flotte, store blomster, og derudover tiltrækker både bier og sommerfugle.
Purpursolhat blomstrer fra juni til oktober og står med flotte og store blomster.
De flotte farver tiltrækker mange insekter, og det er derfor oplagt at plante purpursolhat i din have, hvis du fx har nogle æbletræer og frugtbuske, som skal bestøves.
7. Tidselkugle
Tidselkugler, ‘Echinops’, er en staude, der blomstrer med smukke mellemstore blå blomster.
De bliver 70-120 cm høje og blomstrer med opretstående blå blomster om sommeren. Tidselkuglens stængler er tidsellignende med torne på bladrandene, og blade der er matgrønne på oversiden og grålige på undersiden.
Tidselkugler blomstrer fra midt juli til september, og når de er afblomstret, kan du med fordel lade dem stå vinteren over. Både fordi de ser fine ud i efteråret og vinteren med frost og sne på, og fordi frøene er en god vintermad til småfuglene i haven.
Når du ikke fjerner de afblomstrede tidselkugler, vil den komme igen år for år.
I Norden trives stauden fint i almindelig, veldrænet havejord.













