Overblik
Materialeliste
19 x 100 mm trykimprægnerede hegnsbrædder
- 4 revler (A) a 102 cm
- 2 revler (B) a 120 cm
16 x 100 mm trykimprægnerede hegnsbrædder
- 45 beklædningsbrædder (C) a 180 cm
- 2 styrebrædder for tagplade (D) a 100 cm
Desuden:
- 12 bygningsvinkler (E), 30 x 30 mm
- 22 mm tagfiner, 122 x 135 cm (F)
- Aluminiumsprofil til vandnæse
- Tagpap
- Monteringslim
- Rustfri skruer, 4,5 x 30 og 4,5 x 50
Andre materialer?
Vil du hellere bygge med andre materialer, finder du alternativer længere nede i byggevejledningen.
Tidsforbrug
1 dag.
Pris
950 kr.
Sværhedsgrad
Der skal måles og regnes, når de to lag brædder skal fordeles og passe i hjørnerne. Når det er på plads, er det ligeud ad landevejen.
Fremgangsmåde
01
Sådan gør du
10
Trin
I hver ende af revlerne (A og B) skrues en vinkel fast, og revlerne hægtes fast på burets øverste kant. Vinklerne skal ikke skrues fast til palletanken.
Processen gentages længere nede på palletanken. Sørg for, at hanen går fri af beklædningen, så der kan tappes vand.
Mærk op, hvor det inderste lag brædder skal placeres. Brædderne i det inderste og yderste lag bør overlappe med mindst 2 cm.
Det første lag brædder (C) skrues fast med en enkelt skrue i hver revle. Brug brædderne i hel længde, og sørg for, at de flugter i bunden.
Det yderste lag skrues uden på det inderste lag. For at overlappet bliver ens, er det en god idé at mærke placeringen op inden.
Beklædningen skæres til i højden. Sørg for at lave hældning på, så vandet kan løbe af taget. Skruer du et “hjælpebræt” på, er saven nemmere at styre.
Mærk placeringen til tagpladen (F) op, når den er lagt løst oven på beklædningsbrædderne (C). Der skal være min. 2 cm udhæng på de beklædte sider.
Skru to stykker bræt (D) på undersiden af taget (F) efter opstregningen. Husk at tage højde for tykkelsen på beklædningen.
3D-model
3D-modellerne giver dig indblik i konstruktionen.
Klik på en 3D-model for at åbne den. Du kan vende og dreje modellen, og se alle skjulte detaljer.
Video
Gør Det Selvs ekspert-videoer viser, hvordan du klarer de svære detaljer, og hvordan du bruger værktøj og maskiner. Du får også tips fra erfarne håndværkere.
Her er de videoer, der er relevante for dette projekt.
Vælg andre materialer til din skjuler
Til denne skjuler er der brugt savskårne brædder - også kaldet hegnsbrædder - til beklædning.
I Gør Det Selvs Materialeguide kan du søge i over 500 materialer og få inspiration til, hvilke andre materialer du kan bruge:












