Byg dit eget badeland

De mange kubikmeter jord, der skal flyttes, klares med en minigraver. Hvor meget jord der skal graves af, afhænger bl.a. af, hvor skævt terrænet er.

Når der er gravet ud, og underlaget er rettet op, skal der lægges en fiberdug ud. Det er også nu, diverse installationer til pumpe, afløb og lignende skal installeres.

Næste step er et lag ærtesten, som stampes. Det sikrer, at bassinet ikke sætter sig på sigt, og sikrer, at der ikke samles vandpytter under bassinet.

Oven på de stampede ærtesten lægges der en dug ud for at forhindre ukrudt. Dugen fortsættes, så den ligger under hele den kommende terrasse.

For at nivellere det sidste lægges der endnu et lag grus ud. Det er kun dugen, der er mellem fødderne og dette lag. Det skal derfor være helt plant og fri for skarpe sten.

Når stolpestenene er sat, kan de bærende trykimprægnerede hjørnestolper på 75 x 75 mm sættes. De monteres med franske skruer i bunden, men rettes først op, når de tværgående, vandrette remme skrues på.

Uanset hvilket bassin du vælger, er det en rigtig god idé at samle og teste det hele, inden du bygger videre. En anden fordel ved at fylde bassinet er, at det bliver spændt ud, så dets reelle størrelse afsløres.

Når bassinet er fyldt med vand, kan du begynde at bygge en konstruktion op. Stolperne, som skal stå tæt på bassinet, graves ikke ned, men sættes på fliser.

Allerede nu tages der højde for, at pumpen og andre tekniske komponenter skal være nemme at tilgå. Derfor laves der plads til en kasse i konstruktionen, hvor disse ting kan være.

Her er bagerste niveau højere end det forreste. Det skal der også tages højde for allerede nu. Det er optimalt, hvis du kan få trinnene til at gå op, så det passer med hele brædder.

Der skal være dobbeltrem alle de steder, hvor terrassebrædderne skal samles (eller vendes). Afstanden mellem dobbeltremmene passer med, at der kan ligge et tværgående bræt alle de steder, der er endestød.

Der er flere forskellige niveauer på de bærende remme, og på enkelte af dem er spændet også ret langt. Det løses ved at lave en understøttende rem, som aflaster og understøtter hele konstruktionen. Det kan kun betale sig at være ekstra grundig med underlaget, da det gør monteringen af terrassebrædderne meget nemmere og sikrer, at terrassen bliver helt stabil.

Lav de lodrette dækbrædder og borten som det første - i hvert fald i den ene side. Lad den anden side stå frit, så alle brædderne kan skæres af på længden med en dyksav til sidst.

Sørg for, at der minimum er 2 cm mellem brædderne og selve bassinet. Ellers kan du risikere, at der kradses hul på bassinet, når det hele arbejder.

I stedet for at lave forskudte samlinger samles alle brædderne over den samme rem. Mellem endestødene lægges der dog et tværgående bræt. Det skjuler eventuelle tykkelsesforskelle og gør bræddernes naturlige bevægelse mindre synlig.

I kassen, der blev bygget i starten, laves der nu endnu en kasse, som er vandtæt. Afstanden mellem brædderne i bunden sikrer den nødvendige ventilation i det lille rum.

I hjørnerne på terrassen vendes retningen på brædderne. De skrå snit laves nemmest med en dyksav - efter at brædderne er monteret.

Ud over selve terrassedækket laves der også en overdækning. Det er der selvfølgelig taget højde for, da stolperne blev sat, og det er derfor nemt at forbinde de lodrette stolper med vandrette spær.

Hulrummet under terrassen lukkes med en vandret, ventileret bræddebeklædning. Med en låge kan pladsen under terrassen nemt bruges til opbevaring.

Hegnet laves ved at montere et bræt i fuld bredde i bund, midt og top. Herefter fyldes der op med lister (brædder, der er flækket på midten).

Afstanden mellem listerne er større end afstanden mellem brædderne på beklædningen. Det gør det nemlig nemt at kigge ud, når man er tæt på, men svært at se ind udefra.

Hegnet er ligesom terrassen i forskellige niveauer. Det kan fx løses ved at lave brædderne skrå som her. Til sidst skæres alle stolperne af på længden og beskyttes med stolpehatte.