Intro
Vejledning
01
Sav delene ud
8
Trin
Rammen, der blot skal placeres oven på to savbukke eller et lignende understel, består af lærketræslægter. De to langsider måler 161,5 cm indvendigt. De to korte sider 61 cm indvendigt. Det er vigtigt, at der imellem den valgte bordplade og rammen er 3-5 millimeter luft, så vandet kan løbe væk.
Ved at skære den ene kant af lærketræslægterne sikrer du en skrå kant, der ligeledes kan sikre, at vandet ikke bliver liggende på en vandret flade. Det er lettest at klare den del af arbejdet, inden lægterne passes til på længden, og så afkorte dem til sidst med en kap/gerings-sav. En høvl sikrer dig et præcist resultat.
Streg op på rammen (A og B), 1 cm fra kanten på oversiden og 1,5 cm fra overkanten på siden. Siderne er lidt for lange, og endestykkerne er ikke kortet af til den endelige længde endnu.
Klingen skal save igennem begge streger, og saven skal indstilles, så den stikker ca. 5 mm dybere end træets tykkelse. Læg et bræt under saveemnet, så du ikke saver i savbukken.
Indstil rundsaven til næste opgave. De tre reglar (D) skal flækkes til seks lister til underbordet. Afsæt præcis halvdelen af reglarnes bredde fra savens parallelanslag til midten af klingen.
De tre reglar (D) flækkes, nu hvor vi har fat i rundsaven. Med et parallelanslag holder du samme afstand til kanten hele vejen igennem reglaren.
Ret de savede flader til med en høvl. Hvis du er omhyggelig med udsavningen, er høvlearbejdet minimalt. Savbukken drejes, så den ikke vælter, når høvlebevægelserne skubber til den.
Først nu skal siderne afkortes til de rigtige længder. De lange sider skal være 161,5 cm indvendigt, de korte 61 cm indvendigt. Kap/geringssav gør det meget lettere, men tjek vinklen flere gange undervejs for en sikkerheds skyld!
Enderne skæres i 45 graders smig, så lærketræslægterne kan danne en ramme.
Høvl evt. rammens sider til, hvis det er nødvendigt for at gøre dem helt plane. Saven kan have afsat spor i dem.
02
Saml rammen
5
Trin
Mærk af til skruehuller på de korte rammestykker (B), 2,5 cm fra oversiden - hvor kanten er skrå - og 2,0 cm fra undersiden. De lange rammestykker (A) får blot en skrue i midten.
Så skal der skrues. Bor for med et 3 mm bor. Her er der mulighed for justering og mulighed for at trække unøjagtigheder på plads ved at løsne og spænde skruerne, som er ret voldsomme: 6 x 100 mm.
Afrund hjørnerne med slibepapir. Hjørnerne rundes til en form som kanten på reglarne. Brug slibepapir på en klods. Nu er rammen færdig, og den kan behandles med olie.
03
Klar til bordpladen
3
Trin
Sav pladebærerne (C) ud med kap/ geringssaven. De skal være 70 cm. Spænd en klods fast på geringssaven, 4,5 cm fra klingen, og indstil saven til en dybde på 5,2 cm. Nu sikrer længdestoppet, at du kan save hak 4,5 cm fra enderne på alle bærerne.
Sav 6-8 spor med kap/gerings-saven, og stem resten væk med et stemmejern. På denne måde udnytter du geringssavens egenskab til at være både præcis og effektiv.
04
Hylde under bordet
3
Trin
Sav listerne (E) ud til hylden under bordet. De skal holdes sammen af to stykker lægte - de kan købes færdige, men det er lige så nemt at save et høvlet forskallingsbræt igennem.
Sørg for, at brættet er understøttet i begge ender, når du saver.
Læg listerne (D) side om side. De skal fylde cirka 40 cm i bredden, og enderne af de to lægter (E) skal sidde 1 cm fra de yderste listers kant. Skru alle lister (D) fast med en skrue i hver.
05
Bordpladerne
2
Trin
Skiferpladen skal behandles med olie. Vi havde en 60 x 60 cm skiferplade liggende. Den er praktisk til formålet, men du kan sagtens nøjes med en enkelt stor bordplade i støbekrydsfiner.
06
Vandhane
2
Trin
Saml delene til vandhanen. Den skal blot nå ned bag bordet, hvor du sætter en kobling på, så den kan tilsluttes vandtilførslen. Paktape er let at bruge.
Paktapen vikles rundt om gevindet.
Materialer
45 x 95 mm lærketræ:
• 2 sider (A) a 170,5 cm
• 2 sider (B) a 70 cm
• 4 pladebærere (C) a 70 cm
45 x 95 mm fyrretræ:
• 3 reglar (D) a 140 cm (deles til 6 lister på 45 x 45 mm)
21 x 90 mm forskallingsbræt:
• Bræt (E), 38 cm (fl ækkes i to)
• 2 lister (F) a 80 cm
18 mm støbekrydsfi ner:
• Bordplade (G), 60 x 100 cm
38 x 56 mm fyrretræ:
• 2 lægter (H) a 160 cm
Desuden:
• Grillplade i skifer, 60 x 60 cm
• Skruer a 6 x 100 mm (A4, syrefaste)
• Skruer a 4,5 x 40 mm (A4, syrefaste)
• Vandhane m. div. rør
• Nippelmuff e til haveslangetilslutning
• Evt. 6 dista-lister a 60 cm
Tidsforbrug
En dags tid.
Pris
Cirka 1300 kroner (skiferpladen er købt hos et nedbrydningsfirma).
Sværhedsgrad
Har du lidt erfaring med at bygge i træ, er det en nem opgave. Og ellers er det et godt sted at starte.
Tegning
Vejrbestandigt køkkenbord
Med få, enkle midler kan du sikre dig, at dit udekøkken ikke går til i råd, når sommerregnen giver det en skylle.
Rammens kanter er skåret skråt af, så vandet kan løbe væk, og under bordpladen er der monteret lister, som sikrer ventilation. Listerne er egentlig beregnet til terrasser, men fungerer fjnt her. Alternativt kan du selv konstruere ventilationslister. Det handler alene om at sikre, at der kan komme luft ind imellem de lægter, bord pladen hviler på, og selve bordpladen.
