Dybe huller i pudset mur

Dybe huller i murværk betaler det sig at få fikset hurtigt, så skaden ikke udvikler sig. Det kan du sagtens selv klare - især hvis du bruger et smart trick.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Murkost
  • Murske
  • Stålbræt
  • Filtsebræt
  • Pensel

Materialer

  • Reparationsmørtel
  • Gammel mursten

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Opgaven går ud på at fylde hullet ud. Men afhængig af hullets dybde, kan det kræve et meget tykt lag mørtel, og det er ikke altid den mest holdbare løsning. Derfor kan du med fordel fylde en del af hullet op med et stykke af en mursten, omgivet af mørtel.

Dybe huller i pudset mur: Krads løst murværk ud 1

Krads løst murværk ud. Løst puds og murværk, der så porøst, at det umiddelbart kan kradses ud, skal væk. Ellers opstår der bare huller igen.

Dybe huller i pudset mur: Børst efter 2

Børst efter. Få løst støv ud, så du danner bedst mulig bund for reparationen.

Dybe huller i pudset mur: Fugt hullet godt 3

Fugt hullet godt med en pensel eller kost dyppet i vand. Vandet skal sikre, at mørtlen ikke tørrer for hurtigt og derved revner.

Dybe huller i pudset mur: Kom mørtel i hullet 4

Kom mørtel i hullet. I første omgang et tyndt lag. Kan du kaste det på med et svirp med håndleddet, så gør du som de professionelle.

Dybe huller i pudset mur: En pensel kan også bruges 5

En pensel kan også bruges til at fordele et tyndt lag mørtel på alle sider af hullet. Det kan være den nemmeste metode.

Dybe huller i pudset mur: Tilpas et stykke mursten 6

Tilpas et stykke mursten. Stykket skal kunne ligge i hullet uden at rage ud. Ved at fylde op med et stykke mursten undgår du at skulle lægge et meget tykt lag mørtel, som kræver flere arbejdsgange og risikerer at sprække.

Dybe huller i pudset mur: Læg stenstykket ind i hullet 7

Læg stenstykket ind i hullet, så det klæber sig fast i mørtlen.

Dybe huller i pudset mur: Vand igen 8

Vand igen, fx med en forstøver. Igen er målet, at mørtlen ikke må tørre for hurtigt – heller ikke på det lille murstensstykke.

Dybe huller i pudset mur: Træk mørtlen på 9

Træk mørtlen på. Træk et lag nedefra og opefter. Det kan være en hjælp at køre stålbrættet i zigzag-bevægelser. Tryk godt til, så du får presset mørtel ind i hullet og fyldt det ud. Samtidig skal der være et tyndt lag mørtel rundt om hullet.

Dybe huller i pudset mur: Ret til med et filtsebræt 10

Ret til med et filtsebræt. Kør det våde (men ikke drivvåde) bræt rundt i små cirkler, uden at trykke hårdt. Følger der for meget mørtel med på brættet, så lad mørtlen sidde og blive lidt mere fast, inden du prøver igen.

Dybe huller i pudset mur: Ret kanterne af med en pensel 11

Ret kanterne af med en pensel. Med en let fugtig pensel kan du sløre overgangen mellem dit nye pudslag og resten af muren. Det vil gøre reparationen praktisk talt usynlig, når muren bliver malet.

Se flere reparationer af pudsede overflader

Hvis der er tale om små - og ikke særlig dybe - huller i muren, er fremgangsmåden den samme et godt stykke hen ad vejen. Men det er ikke helt så besværligt som med de meget dybe huller.