Der er et utal af gode grunde til at gøre-det-selv med lydisolering i virksomheden. Du kan ikke blot få kontorer, mødelokaler og konferencerum til at shine, du giver også forretningen de bedste betingelser for succes.
God akustik er nemlig alfa og omega for et frugtbart arbejdsmiljø. Det er essentielt for, at de ansatte kan koncentrere sig og arbejde effektivt. På den lange bane har lyden betydning for væksten og virksomhedens succes. Så det er altså ret vigtigt.
Bevar lyset og åbenheden med en lydisolerende glasvæg
Der findes mange former for lydisolering lige fra lyddæmpende lofter til praktiske foldevægge, du kan slå ud og pakke væk. En lydisolerende glasvæg hører til blandt de mest populære løsninger, og det er der mange gode grunde til.
Med en glasvæg kan du bevare lyset og åbenheden i kontorlandskabet. Medarbejderne behøver ikke føle sig isolerede, når de går ind i mødelokalet for at foretage et opkald.
Man kan bevare følelsen af fællesskab og sammenhørighed, samtidig med at lyden - og lyset - bliver optimal for alle.
Diverse DIY-muligheder med vægge af glas
Mulighederne er mange, når det kommer til DIY med lyddæmpende glas. Du kan med fordel slå den kreative del af din hjerne til, for det meste kan lade sig gøre. Det afhænger bare af dit ambitionsniveau, dit budget og dine evner.
Lad dig inspirere af disse gode idéer til dine gør-det-selv-vægge af lyddæmpende glas:
- New Yorker-glasvægge med sprosser og sort vinduesramme.
- Et rundt glasrum til møder og lignende midt i kontorlandskabet.
- En lydisolerende skillevæg i glas i en stærk farve som rød, grøn eller blå.
- Glasvægge med mønster eller tekst, der siger noget om virksomheden.
- Matterede glasvægge, som giver en smule privatatmosfære.
Fagentreprise, hovedentreprise eller totalentreprise?
Du bestemmer selv i hvilken grad, du vil gøre-det-selv med lydisolering i virksomheden. Det er dog en god idé at alliere dig med et professionelt firma, som kan forsyne dig med brandsikkert og lydisolerende glas.
Mange firmaer tilbyder både fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Det betyder, at du selv kan bestemme, hvor meget du vil være herre over, og hvor meget du vil uddelegere til professionelle.
Fagentreprise giver dig størst frihed, men også mest ansvar. I den modsatte ende af spektret finder du totalentreprise, hvor hovedentreprenøren står for det hele - så det er altså ikke ligefrem en gør-det-selv-løsning. Hovedentreprise er den gyldne middelvej, og en populær løsning blandt danskerne.
Det kan være en fordel at få en smule professionel rådgivning, før du går i gang med projektet. På den måde kan du blive klogere på alt fra jura til brandsikkerhed, design og praktik. Hernæst er det bare at tage arbejdshandskerne på og komme i gang!