Få husets sokkel i topform

Når små partier puds springer af soklen, skyldes det fugt og temperaturskift. Men selv som ny i faget kan du med enkle midler tage højde for både fugt og frost, når du går i gang med at reparere soklen med frisk mørtel.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 weekend
Pris
100 kroner

Intro

Få arbejder med murværk er så enkle at gå til, og få har så stor værdi for huset i forhold til anstrengelserne, som når du lapper puds på husets sokkel.

Og følger du murerens enkle råd i artiklen her, så skal din sokkel nok blive både pænere og bedre beskyttet - og mere holdbar. Selv om det ikke er det store arbejde, er det jo dumt, hvis du skal ud at gentage processen allerede til næste forår.

De enkle grundregler har alle noget at gøre med, at det stort set altid er fugt, skiftende temperaturer og frost, der får pudsen til at slå revner og springe af. Det skjulte mål bag hele arbejdet er derfor, at der ikke må kunne samles vand bag den nye puds, fordi det udvider sig i frostvejr og kan skyde det overliggende pudsværk af. Den nye pudsflade skal samtidig kunne følge med alle bevægelserne i underlaget, ellers kan den finde på at slå fra eller revne, når temperaturen svinger for hurtigt.

Vejledning

01
En stærk overgang 5 Trin

Kontakten mellem det gamle murværk og det nye pudslag er helt afgørende for, hvor længe reparationen vil holde.

Første skridt er at sikre, at der ikke er svage steder tilbage. Når pudsen er røget af ét sted, er der en vis sandsynlighed for, at den har mistet grebet andre steder, og det er bedre at få dem slået af og lappet, mens værktøj og materialer er fremme.

Næste skridt er at få et ganske tyndt lag mørtel, et såkaldt grundingslag eller udkast, til at binde på den gamle flade. Det skal højst være 3 mm, så falder det ikke ned ved sin egen vægt, og det danner et solidt fæste for det tykke pudslag.

1

Den løse puds bankes af med hammer og mejsel - eller hvad du har for hånden. Ved at slå forsigtigt på naboområderne kan du høre, om de under den pæne overflade også har mistet grebet og skal bygges op forfra.

Stålbørsten kradser ind til en solid bund og giver en ru flade at bide fast i.

2

Området børstes igennem med en fugtig pensel eller børste. Det fjerner støvet, men det vigtigste formål er at fugte den gamle puds og beton, så den ikke trækker fugten ud af den nye mørtel. Sker det, risikerer den ikke at hærde ordentligt.

3

Mørtlen til grundingslaget røres op til en konsistens som vælling. Udkastet skal kun være 2-3 mm tykt og skal ikke bære en masse puds, før det er hærdet, så det må godt være blødt. Uanset bunden bruges mørtel med lidt cement i.

4

Den bløde mørtel kastes på med korte svirp med murskeen. Teknikken ser sværere ud, end den er - hvis du har spillet lidt badminton, skal du nok hurtigt finde taget. Dette første lag må kun være ganske få millimeter i tykkelsen.

5

Grundingslaget kan også kostes på med murerkosten. Det virker måske ikke så professionelt som at kaste det på, og i teorien binder det måske knap så godt, men det er i marginalerne, så er du mere tryg ved kosten, så brug roligt den.

02
Det tykke pudslag 7 Trin

Når grundingslaget er hærdet et døgns tid, kan du begynde at bygge det egentlige pudslag op. Grundingslaget danner med sin ujævne overflade en mange gange større flade at binde på for det nye lag, som derfor kan være meget tykkere og stadig blive hængende.

Det nye lag kaldes grovpuds - og som navnet antyder, er det ikke meningen, at det skal danne den yderste overflade.

Det yderste lag mørtel, slutpudsen, lægger du på, når det tykke pudslag er blevet så fast, at du kan gnide det tynde slutlag glat, tæt og holdbart med pudsebrættet, uden at det tykke og tunge lag grovpuds falder ned under arbejdet.

1

For at kunne bygge det nye hjørne rejser vi en forskalling - hvilket hernede i jordhøjde på den ret ujævne pudsflade i al enkelhed består i en plade holdt på plads af en skråtstillet flise. Da hjørnet her har to kanter, bruges to plader.

2

Den døgngamle grundingspuds fugtes let. Den må ikke være drivende våd, så hænger den friske mørtel ikke ved. Det handler om at undgå, at væden trækkes ud af mørtlen, for vandet indgår i den proces, mørtel hærder ved.

3

Grovpudsen kastes på i klatter. Den røres lidt fastere end udkastet, så den kan bære sin egen vægt. Begynd med små klatter, til du har taget. Det går forbløff ende let at få det til at hænge. Jo hårdere kast og jo blødere mørtel, desto fladere bliver klatten.

Driller kasteteknikken, kan du trække mørtlen på med skeen - men det kan være sværere at nå ind i alle kroge.

4

Mørtlen glattes og rives lidt sammen, til den er en smule under det niveau, der passer med omgivelserne. Medmindre du er virkelig skrap, skal du ikke arbejde for meget med mørtlen nu, men lade det tykke pudslag sætte sig og blive fast.

5

Forskallingen fjernes, når det grove pudslag er godt fast. Du kan vente et døgn som ved udkastet, men er du utålmodig, kan du godt arbejde videre, når mørtlen er så fast, at du ikke kan presse en finger ind i den.

Et let tryk må ikke sætte mærker i mørtlen.

6

Områderne, der var dækket af forskalling, fugtes og dækkes med en nyrørt mørtel, som glattes - du kan uden problemer bygge et 10-12 mm tykt lag op, mens et tykkere pudslag bør bygges op ad flere gange.

7

Med et hårdt, fugtigt bræt arbejdes overf aden sammen med runde strøg, mens den er blød nok til at arbejde med, men så fast, at du ikke trykker den ind. Brættet vil efterhånden trække hjørnet op, hvis du kan holde det plant på fladerne.

03
En god overflade 5 Trin

Det yderste lag puds rives og arbejdes sammen gennem længere tid. Det skal ikke alene danne en plan overflade, men samtidig sikre, at korn og bindemidler pudses, pakkes og bindes godt sammen, og at de fineste korn trækkes frem og danner en tæt, diffusionsåben overflade.

Den erfarne murer kan ofte gå direkte fra opbygningen af det grove pudslag til det yderste glatte lag puds, men det kan være nemmere at nå frem til et flot resultat ved at lade den sammenrevne grovpuds blive fast, inden du fugter let og trækker et tyndt lag finkornet mørtel på, som overfladen bygges op af.

1

Den sidste gang mørtel trækkes på med ske eller stålbræt. Laget skal være ganske tyndt, blot så de sidste ujævnheder fyldes op, og det hele samtidig dækkes af et lag mørtel, der i princippet på de tyndeste steder har kornenes tykkelse på 1 millimeter.

2

Den friske mørtel masseres på plads med brættet. Du bør her bruge et blødere bræt end på grovpudsen og kun presse ganske let. Brættet skal være fugtigt, så det hverken trækker vand ud af mørtlen eller vasker bindemidlerne ud.

3

Overkanten af det malede felt maskes af med malertape. Inden da skal pudsen have haft tid til at tørre og hærde rimeligt - helst så den begynder at blive hvid eller meget lys grå. Så malerarbejdet når du altså ikke her i weekenden.

4

Soklen males med sokkelmaling. Selv ved en betonsokkel med cementpuds skal malingen kunne slippe damp ud, så fugt fra jorden eller regn ikke ledes op i murværket, og du skal finde en diff usions-åben sokkelmaling til opgaven.

5

Selv et lidt besværligt sted som her på hjørnet kan du uden store problemer selv reparere soklen, hvor den gamle puds er faldet af - og det er ikke alene pænere, det er også sundt for huset.

Materialer

Til grundingslaget:
• En sæk C100/400 0-2 mm

Til grovpudsen:
• En sæk KC20/80/550 0-2 mm eller C100/400 0-2 mm

Til slutpudsen:
• En sæk KC20/80/550 0-1 mm

Specialværktøj

• Murske: Det er ikke så afgørende, hvilken murske du bruger her. Arbejdet bliver lettest med en ikke for stor ske med lige kant.
• Hårdt pudsebræt: Det tykke lag grovpuds rives nemmest sammen med et hårdt bræt med ru overflade.
• Blødt pudsebræt: Det tynde slutlag masseres nemmest sammen med et bræt med en blød, tyk belægning.

Tidsforbrug

1 weekend

Pris

En sæk tør, færdigblandet mørtel koster omkring 100 kroner og rækker til utallige mindre reparationer.

Sværhedsgrad

Når du deler arbejdet med puds i mindre dele og strækker reparationen over en hel weekend, får hvert lag mørtel tid til at tørre.

Tegning

Sådan bygger du pudsen op

1 Den gamle sokkel renses for løs puds og snavs.2 Grundingslaget på 1-3 mm skaber en fast forankring for det tykkere lag grovpuds.

3 Grovpudsen kan være op til 12 mm tyk - tykkere reparationer bygges af flere lag.

4 Slutpudsen danner en pæn over-flade, der samtidig lukker godt af for vand udefra.

5 Malingen skal også holde vandet ude - og alligevel lade fugt fra soklen slippe ud.

Sådan bygger du pudsen op

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...