Få husets sokkel i topform

Den løse puds bankes af med hammer og mejsel - eller hvad du har for hånden. Ved at slå forsigtigt på naboområderne kan du høre, om de under den pæne overflade også har mistet grebet og skal bygges op forfra.

Stålbørsten kradser ind til en solid bund og giver en ru flade at bide fast i.

Området børstes igennem med en fugtig pensel eller børste. Det fjerner støvet, men det vigtigste formål er at fugte den gamle puds og beton, så den ikke trækker fugten ud af den nye mørtel. Sker det, risikerer den ikke at hærde ordentligt.

Mørtlen til grundingslaget røres op til en konsistens som vælling. Udkastet skal kun være 2-3 mm tykt og skal ikke bære en masse puds, før det er hærdet, så det må godt være blødt. Uanset bunden bruges mørtel med lidt cement i.

Den bløde mørtel kastes på med korte svirp med murskeen. Teknikken ser sværere ud, end den er - hvis du har spillet lidt badminton, skal du nok hurtigt finde taget. Dette første lag må kun være ganske få millimeter i tykkelsen.

Grundingslaget kan også kostes på med murerkosten. Det virker måske ikke så professionelt som at kaste det på, og i teorien binder det måske knap så godt, men det er i marginalerne, så er du mere tryg ved kosten, så brug roligt den.

For at kunne bygge det nye hjørne rejser vi en forskalling - hvilket hernede i jordhøjde på den ret ujævne pudsflade i al enkelhed består i en plade holdt på plads af en skråtstillet flise. Da hjørnet her har to kanter, bruges to plader.

Den døgngamle grundingspuds fugtes let. Den må ikke være drivende våd, så hænger den friske mørtel ikke ved. Det handler om at undgå, at væden trækkes ud af mørtlen, for vandet indgår i den proces, mørtel hærder ved.

Grovpudsen kastes på i klatter. Den røres lidt fastere end udkastet, så den kan bære sin egen vægt. Begynd med små klatter, til du har taget. Det går forbløff ende let at få det til at hænge. Jo hårdere kast og jo blødere mørtel, desto fladere bliver klatten.

Driller kasteteknikken, kan du trække mørtlen på med skeen - men det kan være sværere at nå ind i alle kroge.

Mørtlen glattes og rives lidt sammen, til den er en smule under det niveau, der passer med omgivelserne. Medmindre du er virkelig skrap, skal du ikke arbejde for meget med mørtlen nu, men lade det tykke pudslag sætte sig og blive fast.

Forskallingen fjernes, når det grove pudslag er godt fast. Du kan vente et døgn som ved udkastet, men er du utålmodig, kan du godt arbejde videre, når mørtlen er så fast, at du ikke kan presse en finger ind i den.

Et let tryk må ikke sætte mærker i mørtlen.

Områderne, der var dækket af forskalling, fugtes og dækkes med en nyrørt mørtel, som glattes - du kan uden problemer bygge et 10-12 mm tykt lag op, mens et tykkere pudslag bør bygges op ad flere gange.

Med et hårdt, fugtigt bræt arbejdes overf aden sammen med runde strøg, mens den er blød nok til at arbejde med, men så fast, at du ikke trykker den ind. Brættet vil efterhånden trække hjørnet op, hvis du kan holde det plant på fladerne.

Den sidste gang mørtel trækkes på med ske eller stålbræt. Laget skal være ganske tyndt, blot så de sidste ujævnheder fyldes op, og det hele samtidig dækkes af et lag mørtel, der i princippet på de tyndeste steder har kornenes tykkelse på 1 millimeter.

Den friske mørtel masseres på plads med brættet. Du bør her bruge et blødere bræt end på grovpudsen og kun presse ganske let. Brættet skal være fugtigt, så det hverken trækker vand ud af mørtlen eller vasker bindemidlerne ud.

Overkanten af det malede felt maskes af med malertape. Inden da skal pudsen have haft tid til at tørre og hærde rimeligt - helst så den begynder at blive hvid eller meget lys grå. Så malerarbejdet når du altså ikke her i weekenden.

Soklen males med sokkelmaling. Selv ved en betonsokkel med cementpuds skal malingen kunne slippe damp ud, så fugt fra jorden eller regn ikke ledes op i murværket, og du skal finde en diff usions-åben sokkelmaling til opgaven.

Selv et lidt besværligt sted som her på hjørnet kan du uden store problemer selv reparere soklen, hvor den gamle puds er faldet af - og det er ikke alene pænere, det er også sundt for huset.