• Min side
  • Mine gemte artikler
    • Hus
    Tilbygning
    Det skal d...

    Det skal du vide, inden du bygger til

    Det er et stort projekt og ofte ret komplekst at opføre en tilbygning. Men deler du det op i mindre etaper og får en hånd i ny og næ, så er der rigtig mange penge at spare ved at gøre det selv.

    Af
    -
    25. februar 2025

    Mangler du plads, så er en tilbygning ofte en fremragende løsning. For samtidig med at du udvider boligens areal, øger du i mange tilfælde også boligens værdi – særligt hvis du kan holde omkostningerne nede. Og det kan du, hvis du bygger selv.

    Meget at holde styr på

    Selvom fordelene er til at få øje på, så kræver et projekt af denne kaliber imidlertid, at du griber det rigtigt an fra starten, uanset hvor meget af tilbygningen du selv agter at bygge.

    Vi har valgt at opføre en tilbygning til et rækkehus som en let konstruktion i træ med kompositbrædder som beklædning. For at gøre processen overskuelig har vi delt den op i kategorierne behov, drømme, regler, materialer, tegninger og byggetilladelse samt økonomi.

    Mens vi dykker ned i ovenstående kategorier, viser vi også, hvordan vores specifikke byggeri skrider frem. Det er et stort arbejde, som egner sig bedst til den garvede gør det selv’er. Men mindre kan også gøre det. For hører du ikke til dem, der har mod på at kaste sig over alle aspekter af byggeriet, så kan du fx nøjes med at grave ud og støbe eller måske opføre selve trækonstruktionen.

    Læs med, og bliv klogere på, hvordan du kommer godt i mål med lige netop din drømmetilbygning.

    Indholdsoversigt

    Sådan gjorde vi

    Før vi gik i gang med selve byggeriet, rev vi den eksisterende terrasse ned. Herefter gravede vi ud og støbte et solidt randfundament af fundablokke, inden vi isolerede med styrolit, lagde gulvvarme og støbte betondæk.

    Ved hjælp af indstøbte gevindstænger spændte vi en bundrem fast på betondækket, hvorefter vi kunne bygge træskelettet støt og roligt. På taget lagde vi tagpap, og til sidst monterede vi døre og vinduer, vindspærreplader samt beklædningsbrædder i komposit.

    Fundament

    Inden vi går i gang med at grave ud til fundamentet, skal området ryddes. Her leger vi en minigraver. Når renden er gravet og fundamentet støbt, bygger vi siderne op af fundablokke, som vi armerer og fylder med mørtel.

    1. Ryd området for sten og murbrokker fra gammelt byggeri. Det er hårdt arbejde, så det kan godt betale sig at leje en motorbør og få hjælp af et par venner.

    2. Du kan godt køre på genbrugspladsen med dit byggeaffald, men det nemmeste er helt klart at leje en container.

    3. Bland cement og støbemiks i forholdet 1:7, og tilsæt vand, indtil konsistensen af betonen er som tyk grød. For at holde på betonen bygger vi en forskalling af gamle træplader.

    4. Læg det første skifte fundablokke i den fugtige beton. Sørg for, at de følger murersnoren og er helt i vater. Armeringsjernene sørger for at binde konstruktionen sammen.

    5. På den ene side af tilbygningen var vi så heldige, at der stod en mur i forvejen. På denne side nøjes vi derfor med et enkelt skifte fundablokke.

    6. Sørg for at lægge godt med armeringsjern i hvert skifte, så konstruktionen også bliver bundet effektivt sammen vandret.

    7. For at gøre plads til en bred hæveskydedør ud mod haven lader vi den forreste del af fundamentet være et skifte lavere end det resterende fundament.

    8. Bland igen beton, og fyld fundablokkene helt op. Sørg for at “massere” betonen på plads med et kosteskaft eller en lægte, så eventuelle lommer uden beton fyldes ud.

    Betondæk

    Nu skal gulvet i tilbygningen fyldes op lag for lag. Oven på jordlaget lægger vi stabilgrus, som stampes grundigt, hvorefter vi lægger styrolit, rionet og gulvvarmeslanger, inden vi støber selve betondækket.

    1. Byg en midlertidig trappe, og fordel et 10 cm tykt lag grus inde i fundamentet. Når gruset er nogenlunde ligeligt fordelt, kan du stampe det, så det bliver komprimeret.

    2. Læg to lag styrolit i forbandt, så der ikke opstår kuldebroer. Styrolit fylder meget, så hvis det kniber med pladsen, kan du vente med at købe det, til du skal bruge det.

    3. For at bryde kuldebroerne ud mod ydervæggene lægger vi også en lodret bane styrolit hele vejen rundt.

    4. Fordel rionettene, og placér dem i afstandsholderne, så de får en afstand på 5 cm fra styrolitten. På den måde kommer rionettet til at ligge i midten af betondækket.

    5. Gør gulvvarmeslangerne fast til rionettet med ståltrådsbindere, og sørg for, at der er rigeligt med slange til VVS’eren, når han eller hun skal slutte gulvvarmen til.

    6. Bland cement og støbemiks i forholdet 1:4, og tilsæt vand. Her er det godt at være en person til at blande og en til at fordele betonen.

    7. Fordel betonen med to lægter skruet sammen som et “T”, så den dækker hele arealet inden for kantisoleringen. Husk at “ryste” betonen godt, så der ikke opstår luftlommer.

    Skelet

    Her starter vi med at montere en kraftig rem på husmuren. Når den sidder, som den skal, sætter vi to vandrette stolper og en rem, som kommer til at udgøre den forreste del af tilbygningen. Herefter monteres resten af de lodrette spær, som udgør væggene samt vindtræksbånd til at afstive konstruktionen.

    1. Selve skelettet konstrueres af en kraftig rem på husmuren, seks spær og to stolper placeret i særlige stolpesko.

    2. Når skelettet står, som det skal, skrues tagkrydsfineren fast i spærene. Og så kan du med god samvittighed holde rejsegilde.

    3. Spænd en bundrem fast på fundamentet, og skru herefter de lodrette spær, som udgør væggene, fast i de yderste tagspær og bundremmen. Montér så vindtrækbånd.

    Tag og isolering

    For at lukke effektivt af, monterer vi vindpaneler på væggene. Herefter lægger vi tagpap på taget, isolerer tilbygningen indvendigt og udstyrer den med dampspærre efter producentens foreskrifter.

    1. Placér vindpanelerne uden på skelettet og vindtrækbåndene. Læg desuden mærke til, at vi har skåret et hak i de lodrette stolper, så tagspærene har noget stabilt at hvile på.

    2. Skru vindpanelerne fast i stolperne. I vores tilfælde passer det med, at hvert panel dækker to fag.

    3. Da taget hælder mindre end 3°, lægger vi to lag tagpap, som reglerne foreskriver. Vi brænder det fast og holder en times “brandvagt” efter endt arbejde.

    4. Isolér væggene med 195 mm mineraluld. Det skal gerne være sådan, at mineralulden sidder godt i spænd mellem spærene.

    5. Da vi har med en opvarmet tilbygning at gøre, sætter vi dampspærre op, så det dækker vægge og gulve. På gulvet lægger vi en fugtspærre.

    Gulv og beklædning

    Nu hvor der er lukket godt af, kan vi begynde at lægge gulv, montere gips på væggene og til sidst skure vores vedligeholdelsesfri beklædningsbrædder fast uden på tilbygningen.

    1. I vores tilfælde er vi nødt til at få rykket en radiator, som står midt imellem tilbygningen og det eksisterende hus.

    2. Oven på fugtspærren lægger vi strøer den ene vej og et undergulv af brædder den anden vej. Strøerne lægger således løst, som et såkaldt svømmende gulv, på betondækket.

    3. Herefter lægger vi et parketgulv af samme type som i resten af huset. Det giver en god sammenhæng og binder tilbygningen sammen med det eksisterende hus.

    4. Skru eller søm afstandslister uden på vindspærrepladerne, og montér herefter den store hæveskydedør. Her er det godt at være to eller tre sæt hænder.

    5. Til sidst monteres de vedligeholdelsesfri beklædningsbrædder ved hjælp af særlige beslag. Brædderne er lavet af komposit og skæres som helt almindelige brædder. Vi bruger en kapsav, da det går hurtigst og giver os mulighed for at lave et effektivt længdestop. Når brædderne sidder, som de skal, kan du invitere til housewarming.

    Overvej dine behov

    Det første spørgsmål, du bør stille dig selv, når du planlægger en tilbygning, er, hvad dine behov er.

    Mangler du et ekstra soveværelse, et børneværelse, et hobbyrum, et køkken eller måske en stor stue, som vender ud mod en grøn have? Behov svinger fra person til person, men når det er vigtigt at definere sine behov i starten af projektet, så er det for at spore sig ind på, hvad tilbygningen skal kunne - og dermed hvad den skal indeholde.

    Stue eller soveværelse

    Uanset om du mangler et ekstra soveværelse eller en større stue, som i vores tilfælde, er fremgangsmåden den samme. Her vil den største forskel typisk være størrelsen på vinduerne og deres placering. Derudover skal der selvfølgelig trækkes strøm og etableres enten gulvvarme eller radiatorer.

    Køkken eller bad

    Har du behov for et køkken, skal der ud over el også trækkes brugsvand ud i den nye tilbygning. Men da du også skal af med vandet fra håndvasken og opvaskemaskinen igen, er det også nødvendigt at etablere et gulvafløb.

    Giver du dig i kast med et badeværelse, skal der desuden etableres faldstamme. Det kræver med andre ord, at du involverer en VVS-montør og en kloakmester. Er der tale om et badeværelse, skal der også lægges fliser og købes toilet, håndvask, armaturer med mere, hvilket gør projektet en del dyrere, end hvis der var tale om en ekstra stue eller et soveværelse. Der er derfor noget om snakken, når køkken og bad betegnes som de dyreste rum i boligen.

    Find inspiration

    Når du kender dine behov, er det tid til at slippe drømmene løs. Drejer det sig om en ekstra stue, som i vores tilfælde, kan du roligt gå i gang med at søge inspiration her, der og allevegne. I denne fase handler det om at spore sig ind på, hvilke løsninger man godt kan lide - og ikke så meget hvad det koster, eller om det kan lade sig gøre.

    Hent inspiration

    Ligesom med så meget andet, så er internettet et godt sted at starte, når du skal finde inspiration til en tilbygning. På platformen Pinterest kan du finde tilbygninger i alle afskygninger.

    Men en ting er billeder. Noget andet er at se en flot tilbygning med sine egne øjne. Det kan derfor anbefales at gå en tur i nærområdet og kigge på andre folks løsninger. Finder du en, du synes om, så bank på, og spørg, hvordan de har båret sig ad med at bygge den, og om de er glade og tilfredse. Det er de færreste, der ikke har lyst til at fortælle om deres flotte tilbygning, hvis der bliver spurgt interesseret ind til den.

    Vi var så heldige at finde en i ejerforeningen, så vi fik både en rundtur og en lang snak om byggeprocessen.

    Vend alle muligheder

    Når du har sporet dig ind på et par tilbygninger, du synes om, så er det tid til at gentænke dem. Kan de laves af et andet materiale? Skal der være flere eller færre vinduer? Skal den være større, eller kommer den så til at spise for meget af haven?

    I vores tilfælde passede det rigtig fint med størrelsen, og fordi vores grunde er identiske, fik vi også et godt billede af, hvor meget have der ville være tilbage. I forhold til selve tilbygningen, så har vi i stedet for en enkelt dør bl.a. prioriteret en dobbelt skydedør, så vi rigtig kan lukke op til den nye stue om sommeren.

    Tilbygningen her minder meget om den, vi byggede - og så er den endda bygget til et rækkehus magen til vores.

    Lover og regler

    Inden du går i gang med at bygge, er der en række regler og love, som du skal forholde dig til, inden du kan få en byggetilladelse.

    Det drejer sig bl.a. om det nyeste bygningsreglement, men der kan også være lokalplaner, som sætter begrænsninger i forhold til materialer, taghældning, kviste m.m. Derudover kan der være særlige servitutter på grunden, som potentielt kan stå i vejen for dit byggeri.

    Orienterer du dig grundigt i disse, og sørger du for at overholde bebyggelsesprocenten, højdegrænsen og afstanden til skel, så er du godt på vej til at kunne gå videre med tegninger og en egentlig byggeansøgning.

    Bebyggelsesprocent

    I de fleste parcelhuskvarterer ligger bebyggelsesprocenten på 30 procent. Det vil sige, at har du en grund på 600 m², må du bygge et hus med et etageareal på op til 180 m². Er der tale om sommerhuse, ligger bebyggelsesprocenten typisk på 15 procent, mens den for rækkehuse, som i vores tilfælde, ligger på 40.

    Du må desuden opføre sekundære bygninger med et samlet areal på op til 50 m² uden at søge byggetilladelse (20 m² for rækkehuse), hvis du overholder en række krav. Overstiger det samlede areal af dine sekundære bygninger, såsom garage, carport, udhus og drivhus, de 50 m², skal du søge byggetilladelse.

    Højdegrænse

    For fritliggende enfamilieshuse gælder det generelt, at afstanden til skel mod nabo eller sti skal være mindst 2,5 meter, og at den maksimale højde er 1,4 x afstanden til skel. Bygger du 2,5 meter fra skel, må du altså bygge 2,5 m x 1,4 = 3,5 m i højden. Jo længere du bygger fra skel, jo højere må du altså bygge, så længe du følger formlen. Det kaldes også det skrå højdeplan.

    Ingen dele af byggeriet må dog være 8,5 meter over terræn, hvis der ses bort fra en eventuel skorsten.

    Materialer

    Det kan være lidt af en jungle at vælge materialer, og når alt kommer til alt, så findes det perfekte materiale ikke. Alle materialer har styrker og svagheder, så når du skal vælge, gælder det om at vælge dem, der giver bedst mening i forhold til dit specifikke projekt.

    I forbindelse med vores tilbygning har vi valgt at bygge den op af et træskelet af kraftigt spærtræ. Væggene isolerer vi med mineraluld, hvorefter vi beklæder dem med vindspærreplader og vedligeholdelsesfri kompositbrædder udvendigt. På indersiden monterer vi to lag gips. Taget hælder kun 2,5 procent, hvorfor vi vælger at lægge tagpap.

    Træskelettet står på et klassisk randfundament, som vi har forhøjet med fundablokke for at komme op i højde med den eksisterende bygning. Selve gulvet bygger vi op af grus, hvorpå vi isolerer med styrolit. Oven på styrolitpladerne lægger vi gulvvarmeslanger og støber et betondæk.

    Mange andre muligheder

    Vi kunne have valgt et hav af andre byggematerialer, men i sidste ende vejede tre kriterier højest, nemlig at tilbygningen blev forholdsvis vedligeholdelsesfri, at vi selv kunne bygge den, og at vi kunne holde os inden for budgettet.

    Redaktionen anbefaler: Sammenlign over 500 materialer

    Tegninger og byggetilladelse

    Når du ved, hvilke byggematerialer du vil bruge, er det på tide at få tegnet tilbygningen i de korrekte størrelsesforhold.

    Er du ferm til tegneprogrammer, kan du evt. tegne i programmerne SketchUp eller AutoCAD, men ellers er det oplagt at kontakte en bygningskonstruktør eller arkitekt. Tegningerne er et afgørende element i byggeansøgningen, og stemmer højdegrænser, afstand til skel og bebyggelsesprocent ikke overens med gældende love og regler, bliver den afvist.

    Tegningerne har imidlertid også en anden funktion, nemlig at visualisere projektet i sin helhed - både over for dig selv og over for eventuelle fagfolk. Skal du eksempelvis indhente et tilbud, så er det en stor hjælp, at håndværkeren tydeligt kan se projektet for sig.

    Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.

    Økonomi

    Prisen på materialer og arbejdskraft til etablering af eksempelvis vand og strøm er ofte afgørende for, om det kan lade sig gøre at opføre en tilbygning.

    Alt efter pengepung og håndværksmæssig kunnen vil der også være forskel på, hvor meget arbejde du selv har mod på at udføre, og hvor meget der skal udføres af fagfolk. Den nemmeste løsning er at hyre en entreprenør, som tager sig af hele processen. Her slipper du endda for at skulle koordinere håndværkernes arbejde, og entreprenøren vil som regel have interesse i, at byggeriet forløber så gnidningsfrit som muligt. Er der angivet en fast pris i kontrakten, bliver entreprenørens timepris nemlig dårligere, jo længere byggeriet trækker ud - og det er de færreste interesserede i.

    Du kan også vælge at bygge en del af tilbygningen. Det kan ofte give mening, hvis du har nogle særlige kompetencer, men også hvis du kender dine begrænsninger og ved, at du fx ikke vil give dig i kast med tungt gravearbejde eller taglægning.

    Er du en erfaren og alsidig gør det selv’er, som ønsker at holde prisen nede, er der dog ingen tvivl om, at du selv skal trække i arbejdstøjet så ofte som muligt.

    Vi har gjort sidstnævnte og er endt med at bruge ca. 225.000 kroner på materialer. Dertil har vi hyret en VVS’er, som har tilsluttet radiator og gulvvarme, ligesom vi har hyret en elinstallatør til at montere en ny eltavle samt rigeligt med stikkontakter. Med hjælp fra erfarne gør det selv-folk og arbejdskraft fra autoriserede fagfolk beløber tilbygningen sig derfor til ca. 300.000 kroner og en hulens masse arbejdstimer.

    Tekst: Sune Navntoft. Foto: Rasmus Æbelø