Vælg mellem tre prisklasser
Billig
Nordlux har discountudgaven af smart lys. Vil du kun styre én pære ad gangen, kan du komme i gang for 70 kroner.
Vil du have flere muligheder, skal du have en gateway (bridge) og kan så udbygge med et indtil nu lidt begrænset udvalg af udvidelser.
- Enkelte pærer kan styres via app, men en gateway til wi-fi åbner for flere muligheder.
- Styres via app eller separate kontakter.
- Mulighed for tilkøb af tænd-/slukkontakter og bevægelsessensorer.
- Hvide og farvede pærer.
- Pærer med E14-, E27- og GU10-fatning og udendørslamper.
Pris for to hvide pærer og wi-fi-gateway: 340 kroner.
Én hvid pære: 70 kroner.
Mellem
Ikea Trådfri er et forholdsvis billigt system, der konstant udbygges, fx med rullegardiner, der kan fjernbetjenes. Lidt besværligt at indstille og knap så lækkert som Philips Hue, men absolut brugbart.
- Enkelte pærer kan styres uden wi-fi, men mulighederne forbedres betydeligt med en gateway til wi-fi.
- Styres via app eller separate kontakter.
- Mulighed for tilkøb af kontakter, bevægelsessensorer, rullegardiner mv.
- Hvide og farvede pærer.
- Pærer med E14-, E27- og GU10-fatning og lysskinner.
Pris for to hvide pærer, fjernbetjening og wi-fi-gateway: 574 kroner.
Én hvid pære: Ca. 150 kroner.
Dyr
Philips Hue er stadig det mest populære smart light-system med det største udvalg af sensorer, kontakter, lysstrips mv.
- Kræver wi-fi-forbindelse.
- Styres via app eller separate kontakter.
- Mange foruddefinerede lysindstillinger.
- Mange muligheder for at time tænd og sluk, opsætte præventiv belysning mv.
- Mange muligheder for sjove og festlige indstillinger med farver.
- Pærer med E14-, E27- og GU10-fatning og strips, udendørslamper m.m.
Pris for to hvide pærer og wi-fi-gateway: Ca. 599 kroner.
Én hvid pære: Ca. 200 kroner.