Hvornår er en lampe en udendørslampe?
For at du kan bruge en lampe udendørs, skal den være tætnet mod vandindtrængning. Lampers tæthed opgives ud fra en IP-skala, der går fra 0 til 6. En udendørslampe, der er beskyttet af et udhæng, skal være minimum IPX1.
Sidder lampen frit udsat for vejr og vind på en væg, skal den være minimum IPX3. Er der tale om en fritstående lampe, eller en lampe der sidder mindre end en halv meter over jordhøjde, skal den være klassificeret IPX eller højere.
Opsætning af udendørslamper – den nemmeste løsning
En lampe, der blot skal have et nyt batteri en gang om året eller mindre, er den absolut letteste lampe at montere. Du skruer typisk et beslag op, som lampen klikkes fast på. Og når der skal skiftes batteri, er det blot at klikke lampen ned, fatte en skruetrækker og skifte batterierne ud med friske.
Ulempen ved batterilamper er, at de – for at spare på strømmen – ofte er forudindstillet til kun at lyse i 10-30 sekunder ad gangen, hvorefter de slukker (med mindre de registrerer bevægelse).
Led udendørslamper
Mange udendørslamper bruger led-pærer, fordi det er strømbesparende. En led-pære, der blot skal skabe lys nok til, du kan orientere dig i mørket, bruger så lidt strøm, at du knapt kan se forbruget på din el-regning. Særligt, hvis en sensor slukker lamperne, så snart ingen bevæger sig i nærheden af dem.
De batteridrevne lamper bruger af samme grund også led.
Dine udendørslamper gør dit hus mere sikkert
Indbrudstyve kan bedst lide at arbejde ubemærket. Derfor kan dine udendørslamper have en præventiv effekt i forhold til indbrud. Dette gælder især hvis du vælger udendørslamper med sensor. Når en indbrudstyv nogen nærmer sig huset, tænder udendørslamperne via en bevægelsessensor. Og det gør det svært for en tyv at "arbejde" i fred.