4 veje til en sund krybekælder

Ventilationsåbningerne åbnes. Den tidligere ejer har formentlig tænkt, at han hurtigt og nemt kunne slippe for kolde gulve ved at proppe de der umotiverede huller i soklen til, men der er vi heldigvis meget klogere.

Riste og huller skal passe sammen. I huset her passer åbningen til en svensk støbejernsrist, som også passer fint i husets stil. Mange åbninger og riste svarer til en mursten, og de har derved også den krævede åbning på 150 cm2.

Risten gøres fast i åbningen med mørtel. Brug en mørtel, der svarer til soklen. Kanten i åbningen fugtes, så den ikke trækker vandet ud af mørtlen. Læg mørtel både i åbningen og på risten.

TIPS: En blomstersprøjte er fin at fugte med.

Tryk risten på plads i åbningen, og fyld efter, hvis der mangler mørtel. Er mørtlen tilpas fast, kan den holde risten, ellers støtter du med en sten eller lignende, til mørtlen er hærdet tilpas. Husk at vaske risten for mørtelrester, før de sætter sig.

Ryd op i krybekælderen. Det er ikke usædvanligt at finde rester fra byggetiden og ting, der er stillet ind til opbevaring. Tingene kan blokere for ventilationen, og er luftfugtigheden over 70 procent, bliver træet til føde for skimmelsvampene.

Tingene fjernes rimelig nemt på en slæde med en snor i begge ender - især hvis du har en kammerat til at hjælpe udenfor. Her bruger vi et plastsæde, der egentlig var skabt til at kure ned over snedækkede bakker - der må improviseres.

Alt det organiske materiale skal ud, og de løse sten og kvarte mursten er det godt at få ud, for så er det rarere at bevæge sig rundt og arbejde nede i det trange rum.

TIPS: Nogle centimeter groft, ikkesugende grus vil hjælpe til at holde rummet tørt.

Fugtspærren rulles ud på jorden. Ved soklen holder du 5-10 cm’s afstand, så soklen stadig ventileres, og så eventuelt kondensvand på soklens inderside kan synke ned i jorden.

TIPS: En støvmaske kan være rar at bruge.

Fugtspærren holder vi på plads med løse mursten. I modsætning til en damp spærre, som skal lukke tæt til alle sider og forhindre al luftgennemstrømning, skal fugt spærren kun bremse fordampning fra jorden op i krybekælderen.

De næste baner plastfolie lægges ud, så de overlapper med 10-15 cm. Murstenene lå i forvejen i krybekælderen her, men du kan lige så vel bruge sten fra marken - bare ikke træ eller andet organisk materiale, som svampene kan gro på.

Tag mål på soklens indersider. Her er vi så heldige, at soklen er glat og cirka 60 cm høj, så de hvide isoleringsplader stort set passer i højden. Skal pladerne fæstnes til soklen, bruger du særlige sømdyvler med store skiver, som købes med pladerne.

Isoleringspladerne skæres til og stilles op. Her kan vi nøjes med at sætte dem i spænd mellem jorden og gulvet, så det går så nemt, som arbejde i et meget lavloftet rum med jordgulv og usynlige sømspidser i loftet nu kan gå.

Skær huller til alle åbningerne til ventilationen. Det går så nemt med en almindelig hobbykniv, at du kan begynde med et mindre hul, før du sætter pladen op, og rette til bagefter.

Til isoleringen under gulvet bruger vi en fast plade af mineraluld, Parocs WAS 50. Den er ikke helt så hård som en terrænbatt, men så hård, at den kan sømmes eller skrues op med store plastskiver som hjælp, og så tæt, at den holder vind ude.

Mineralulden sættes op på undersiden af bjælkerne. De 50 mm isolering gør en stor forskel i forhold til ingen isolering, men siger din byggesagkyndige god for det, lægger du samtidig blødere isolering ind mellem bjælkerne.

Isoleringen sømmes eller skrues fast - til 50 mm tykke batts er 100 mm søm fine. Søm og skruer sættes gennem plastskiver, der købes med isoleringen.

VIGTIGT! På den varme side af isoleringen skal der normalt være en tæt dampspærre.

Plastkappen på affugteren gøres fast som vist på dens egne papirer. Samtidig bider du mærke i, hvor filteret sidder - det skal skiftes indimellem, og derfor skal det være nemt at komme til.

Drænrøret sættes på affugteren. Det skal slutte tæt - det er gennem røret og den bløde slange, affugteren med varm luft som transportmiddel flytter fugten fra krybekælderen ud i det fri.

Benene monteres, og affugteren stilles op et passende sted i krybe­ kælderen. Igen er der hjælp i papirerne. Alt efter pladsen kan du sætte benene på i det fri eller vente og gøre det i det lave rum.

Spirorøret kobles på affugteren via en tilslutningskrave. Kraven giver en vis fleksibilitet, så røret kan hænge lidt skråt til støtten i den anden ende. Det 100 mm brede rør køber du selv, så luften suges ind et passende sted - tjek igen papirerne.

Den bløde slange til udblæsnings­ luften føres fra drænrøret, som du satte på affugteren i trin 2, og op til en af ventilationsåbningerne. Jo mere strakt den kører, jo lettere har den vandrige luft ved at passere, og jo bedre kører tingene.

De sidste 40­50 cm føres luften gennem et plastrør, der hægtes op i et hulbånd. Røret skal have fald udefter, så kondens fra udblæsningsluften og slagregn fra ydersiden ikke kan løbe tilbage i krybekælderen.

Stik røret med luften fra affugteren ud gennem ventilationsåbningen. Det enkleste er at skære hul i risten og tætne på indersiden. Røret skal gå cirka 10 cm fri af soklen, så der ikke dannes kondens på den. Den medfølgende rist sættes på røret.

Alle ventilationsåbninger lukkes. Her gør vi det ved først at anbringe noget solid plastfolie op mod ristenes inder­ side og derefter fylde op med fugeskum, til der ikke ses lys. Husk handsker, fugeskum er ikke godt at få på huden.

Skum også ud i hullet omkring røret med udblæsningsluften. Plastfolien hindrer skummet i at presse sig ud gennem ristene - og gør det nemmere at fjerne skummet igen, hvis du får andre planer på et senere tidspunkt.

Fugtmåleren sættes op et stykke fra affugteren. Den stilles til at starte affugteren, når luftens fugtighed i krybekælderen når over en vis grænse - fx 60 procent, som er for tørt til, at skimmelsvampe kan vokse.

Affugteren sluttes til strømmen i et 220 volt stik med jord. Hvis du stiller affugteren til konstant at sikre et lille undertryk som garant mod opstigende radon og lugt, vil den årligt typisk bruge op mod 1500 kroner i strøm.

Affugteren vil normalt have travlt med at tørre kælderen ud den første tid, men derefter affugter den kun, når dens føler fortæller, at der er behov for det. Skal den køre fast for at fjerne lugt og radon, kan den stilles til det.