Få mere plads med et lovligt værelse i din kælder

Der findes masser af skønne kvadratmeter i kældre, som slet ikke bliver udnyttet optimalt. Eller som bliver brugt til beboelse uden at være godkendt til det. Hvis du mangler plads, er det værd at overveje at få et ekstra værelse i kælderen – her viser vi dig, hvordan du får et lyst og langt mere indbydende og anvendeligt kælderværelse.

Jorden foran kælderværelset er fjernet, så der kan sættes en dør i med udgang til den niveaudelte terrasse, der bygges foran huset.

Jorden foran kælderværelset er fjernet, så der kan sættes en dør i med udgang til den niveaudelte terrasse, der bygges foran huset.

Har du en kælder, er det oplagt at udnytte pladsen optimalt med boligkvadratmeter i den underste etage.

Men der gælder særlige skrappe krav, som skal være opfyldt, for at et kælderværelse kan godkendes til beboelse. De særlige krav handler om, at det skal være sikkert at bo der. Det vigtigste sikkerhedskrav er, at det skal være let at komme ud af kælderen uden at skulle gå op ad en trappe inde i huset.

Udgang til det fri

Derfor kræver et godkendt værelse i kælderen, at den ene side er gravet fri, så der kan laves en udgang, og der er nem adgang til det fri. Hvis du har mod på et lidt større projekt, kan du lave et terrasseområde ned mod kælderen, i forbindelse med at den ene side i kælderen skal graves fri. Det vil give masser af lys, samtidig med at du skaber et smukt uderum i forbindelse med kælderen.

Du kan fx bygge området i forskellige dybder og højder, så du får et lækkert uderum med masser af plads til af-uderum af slapning. Niveauerne kan opbygges i forskellige sten eller blokke, eller de kan støbes i beton.

Vælger du denne løsning, er det vigtigt at undgå, at du får en lukket kasse - for den vil fungere som et bassin. Du skal sørge for, at regnvandet ledes væk til en faskine eller kloak.

Problem

I kælderen var der før tre disponible rum, hvoraf ingen af dem var godkendt til beboelse, bl.a. fordi der ikke var en dør direkte fra et af værelserne ud til det fri, og jorden ikke var fjernet foran den ene side af værelset.

Løsning

Det ene værelse i kælderen er nu godkendt til beboelse, fordi jorden foran den ene side er fjernet. Der er i stedet bygget en terrasse i flere niveauer, og det ene af de tre vinduer i værelset er erstattet af en dør, så der er direkte udgang til terrassen fra værelset.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Kælder